Generationsskifte af pengetanksselskaber - endelig en afklaring
Denne klumme er den første af to klummer, der vil sætte fokus på to centrale elementer i det nu fremsatte lovforslag om nedsættelse af bo- og gaveafgift. Da forligspartierne bag lovforslaget har over 90 mandater i Folketinget, må det forventes, at lovforslaget gennemføres.
Denne artikel er del 1 af 2 omkring et nyt lovforslag om nedsættelse af bo- og gaveafgift.
For ca. 1½ år siden, i efteråret 2015, forhandlede den daværende Venstre-regering en finanslov på plads for 2016. Et af elementerne var en egenindførsel af formueskattekursen, en regel der kunne anvendes ved værdiansættelse af unoterede kapitalandele.
Det lykkedes dog ikke. Der blev indgået et forlig mellem de borgerlige partier om, at formueskattekursen ikke skulle genindføres, men at man i stedet skulle nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 % til 5 %. Nedsættelsen skulle ske som nedtrapning over 5 år, hvor de 5 % skulle nås i 2020. Der er den 29. marts 2017 fremsat lovforslag herom.
PENGETANKSSELSKABER OG OVERDRAGELSE MED SUCCESSION
Et kapitalselskab er en juridisk person. Et kapitalselskab kan derfor også have mange forskellige former for aktiviteter. Overskriften nævner ordet pengetanksselskaber. Ved pengetanksselskaber forstås selskaber, som ofte har haft et aktivt liv, men i dag alene har f.eks. kontanter og værdipapirer.
Når man skal overdrage kapitalandele fra én generation til en anden, kan der være forskellige udfordringer. Den første udfordring består typisk i, at en overdragelse er en afståelse, altså et salg, og at der derfor skal opgøres en aktieavance hos overdrager – sælger –den ældre generation. Avancen beskattes med 27 % for de første 51.500 kr. og ellers 42 %. En sådan beskatning er likviditetskrævende for et generationsskifte.
Der er derfor et regelsæt, der giver mulighed for, at man kan overdrage kapitalandele i selskaber med succession. Succession betyder, at sælgeren ikke beskattes, men at køber indtræder i sælgers skattemæssige stilling. For at kunne gøre brug af muligheden for at overdrage med succession skal en række betingelser være opfyldt.
Ved lovtiltaget justeres og præciseres visse centrale elementer.
PASSIV KAPITALANBINGELSE
Det selskab, hvori man ejer kapitalandele, må ikke have en aktivitet, der kategoriseres som passiv kapitalanbringelse, hvis man skal bruge muligheden for at overdrage med succession. Definitionen af passiv kapitalanbringelse er i dag koblet op på, at selskabets aktivitet ikke i overvejende grad må bestå i ”udlejningsejendomme, værdipapirer, kontanter m.v.” Afgrænsningen af dette begreb er sket igennem praksis med et forudsigeligt grundlag til følge og er efterhånden på et relativt sikkert grundlag.
Denne definition justeres, sådan at mængden af elementer, der er passiv kapitalanbringelse bliver større. For det første indfører man begrebet ”passiv kapitalanbringelse” for at indikere, at det er et bredt begreb. For det andet eksemplificeres begrebet nu ved ”fast ejendom, værdipapirer, kontanter eller lignende.”
Man stiller ikke længere krav om, at der skal være tale om en udlejningsejendom – fast ejendom er principielt passiv kapitalanbringelse uanset karakteren. Det er dog ikke hensigten, at man skal ramme domicilejendomme og andre erhvervsmæssige ejendomme eller typehusfirmaers midlertidige udlejning af typehuse. Det, der derimod bliver omfattet, er ejerskabet af grunde eller ejendomsudviklede projekter – projektejendomme. Disse vil fremadrettet blive betragtet som passive.
I lovforslaget angives det også, at det ikke er alle likvider, der er passive. Hvis likvidbeholdningen har afsæt i et erhvervsmæssigt synspunkt, kan den rent faktisk godt holdes uden for passiv kapitalanbringelse.
Hvilke aktivinvesteringer, der ellers er omfattet af begrebet passiv kapitalanbringelse, er ikke afgrænset. Der lægges op til en konkret vurdering. Det er derfor ikke helt klart, hvorvidt investeringer i vindmøller og solcelleanlæg f.eks. fremadrettet vil være passiv kapitalanbringelse. Det har ikke været tilfældet tidligere.
BEREGNINGSGRUNDLAGET FOR PASSIV KAPITALANBRINGELSE I OVERVEJENDE GRAD
Når man skal vurdere, om et selskab har en aktivitet, der er passiv kapitalanbringelse, måler man det på selskabets indtægter og handelsværdien af aktiverne. Indtægterne måles som et gennemsnit over de sidste tre år, mens handelsværdien af aktiverne måles som et gennemsnit over de sidste tre år og på overdragelsestidspunktet. I bemærkningerne til det nye lovforslag er det nu præciseret, at har et selskab ikke afleveret regnskab endnu, f.eks. fordi det er blevet etableret ved en omstrukturering eller lignende, laver man målingen på det grundlag, man nu engang har. Har et selskab derfor slet ikke afleveret et regnskab endnu, skal man alene måle, om selskabet har karakter af passiv kapitalanbringelse på overdragelsestidspunktet.
Med denne justering præciseres det, hvad der allerede er gældende i praksis, at man skal vurdere det enkelte selskabs reallevetid.
SELSKABER, DER ER NÆRINGSDRIVENDE MED HANDEL MED VÆRDIPAPIRER
Et selskab kan være et investeringsselskab, der f.eks. for andre foretager investering i værdipapirer m.v. Sådanne selskaber kan være næringsdrivende med handel med værdipapirer. Endvidere kan et selskab drive finansieringsvirksomhed. Begge dele har været tilstrækkeligt til, at der ikke forelå passiv kapitalanbringelse tidligere, da selve aktiviteten jo netop var en sådan investeringstype.
Dette begrænses, sådan at det fremadrettet også er et krav, at sådanne selskaber er undergivet offentligt tilsyn, hvis selskabet ikke skal have karakter af passiv kapitalanbringelse. Der er her tale om en stramning, men det vurderes, at stramningen ikke rammer særligt mange selskaber.
IKRAFTTRÆDEN
Det pågældende lovforslag angiver at træde i kraft den 1. juli 2017. Da der i det væsentligste er tale om stramninger, betyder det også, at det kan være relevant at foretage forskellige tiltag inden den 1. juli 2017.