En afgørelse vedrørende tredjemandsedition blev på dagen for fristens udløb kæret. Da det egentlige kæreskrift først blev sendt fem dage efter, anmodede modparten om, at sagen skulle afvises af landsretten med begrundelsen, at kendelsen ikke var blevet kæret rettidigt, og at meddelelsen sendt til retten inden kærefristens udløb, om at der vil blive eftersendt et egentligt kæreskrift, ikke opfyldte kravene til et kæreskrifts indhold, jf. RPL § 393, stk. 3.

Landsretten fandt ikke grundlag for at afvise sagen og lagde i den forbindelse vægt på, at meddelelsen blev efterfulgt af et egentligt kæreskrift fem dage efter.

Denne afgørelse stadfæstede Højesteret, som fandt, at meddelelsen efter en konkret vurdering opfyldte kravene i retsplejelovens § 393, stk. 3.

DAHLs bemærkninger

Afgørelsen er særligt interessant af to årsager. For det første kan man (forudsætningsvist) udlede af kendelsen, at man ikke blot kan varsle et kæreskrift.

Det er således alene de meddelelser, der er indgivet til retten inden kærefristen, der kan danne grundlag for et kæremål. Dette er fuldstændig i overensstemmelse med den praksis, der findes for ankesager. Der gælder dog, at der modsat anke er en lempeligere bedømmelse af kæreskriftets indhold, hvilket afgørelsen tillige er udtryk for.

Højesteret ser på de omkringliggende omstændigheder i bedømmelsen af kæreskriftets indhold. De fastslår, i overensstemmelse med gældende praksis, at det væsentligste er, hvorvidt der kan udledes en påstand. Højesteret formulerer således i deres præmis, at ”Efter sagens karakter og parternes påstande for byretten var der imidlertid ikke rimelig tvivl, om at [red. Den kærende] med kæren – i hvert fald i første række -ønskede af opnå ikke at blive pålagt edition.”

Dette emne er heller ikke nyt i praksis, og der findes da også flere domme, hvor domstolene er nået frem til, at et kæreskrift kunne godkendes, da det ud fra de omkringliggende omstændigheder kunne udlede den kærendes påstand.

Det skal afslutningsvist bemærkes, at Højesteret anvender formuleringen ”Under disse omstændigheder finder Højesteret ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering”. Formuleringen tyder på, at Højesteret ønsker at slå fast, at det i den enkelte sag må bero på en konkret vurdering.

Kontakt os

Har du spørgsmål til iværksættelse af rettidig kæremeddelelse, eller har du brug for juridisk rådgivning i en konkret sag, er du altid velkommen til at række ud til vores specialister.