Videresalgsklausuler - Ny afgørelse fra CAS præciserer rækkevidden af ”Sell-on Clauses”  

I en tvist mellem fodboldklubberne Malaga CF og Brighton & Hove Albion F.C. har Den Internationale Sportsdomstol, Court of Arbitration for Sport (”CAS”), for nyligt truffet afgørelse om, hvordan en videresalgsklausul (”Sell-on Clause”) skal forstås, og under hvilke omstændigheder den finder anvendelse og aktiveres.

Sagens omstændigheder

Brighton og Malaga indgik en transferaftale om Malagas køb af fodboldspilleren Jack Harper. Transferaftalen indeholdt en videresalgsklausul, hvorefter Brighton i tilfælde af Malagas videresalg af spilleren var berettiget til 12,5% af den transfersum, som Malaga måtte oppebære. Spillerens kontrakt med Malaga udløb den 30. juni 2019, og indeholdt en option på, at Malaga kunne forlænge spillerkontrakten ved udløb. Den 20. marts 2019 indgik Malaga dog en aftale med fodboldklubben Getafe CF, hvorefter Malaga modtog et beløb på EUR 1,5 mio. for at give afkald på at gøre optionen gældende. Herved kunne Getafe CF frit indgå en spillerkontrakt med spilleren, og spørgsmålet var herefter, om Brighton var berettiget til 12,5% af beløbet på EUR 1,5 mio.

Dette mente Malaga ikke, da spilleren fra den 30. juni 2019 var uden kontrakt (”free agent”), og som følge heraf var der tale om en ”transfer” inden for rammerne af det aftalte, idet Malaga jo ikke modtog en transfersum fra Getafe. Dermed var videresalgsklausulen i transferaftalen mellem Malaga og Brighton, ifølge Malaga, således ikke aktiveret.

Afgørelsen på tvisten

Brighton anfægtede dette og indledte sag ved FIFA’s Player’s Status Committee, som gav Brighton delvist medhold. Denne afgørelse appellerede Malaga til CAS, som bl.a. skulle tage stilling til, hvornår der foreligger en ”transfer”, hvordan den pågældende videresalgsklausul i transferaftalen skulle fortolkes, samt hvorvidt spillerens skifte fra Malaga til Getafe aktiverede videresalgsklausulen.

CAS anførte i overensstemmelse med en CAS-afgørelse fra 2010, at en transfer er at anse som en ændring i en spillers registrering, uanset om denne ændring sker til en anden klub under et andet forbund eller til en klub inden for samme forbund. Dernæst anførte CAS, at den aftalte videresalgsklausul var sædvanlig, og at klausulen efter dens ordlyd alene fandt anvendelse, såfremt transferen af spilleren var permanent (dvs. ved salg og ikke leje), og såfremt Malaga modtog et transferbeløb. Hvis begge disse betingelser var opfyldt, skulle Malaga betale Brighton et beløb på 12,5% af det beløb, Malaga måtte have modtaget fra Getafe for at lade spilleren skifte klub.

Selvom der ikke var tale om en traditionel transfer mellem Malaga og Getafe, kom CAS frem til, at forholdene mindede tilstrækkeligt meget om en ”transfer”, og at der således reelt var tale om en transferaftale mellem Malaga og Getafe, hvor Malaga modtog betaling fra Getafe i relation til spilleren, hvorfor videresalgsklausulen fandt anvendelse. CAS lagde blandt andet vægt på, at

• aftalen mellem Malaga og Getafe, udover at være underskrevet af de to parter, også var underskrevet af spilleren, som således har været vidende om Malagas optionsafkald,
• spilleren ved aftalens indgåelse fortsat var på kontrakt med Malaga,
• Malaga kunne have forlænget spillerkontrakten.

Brighton var dermed berettiget til 12,5% af det beløb, som Getafe betalte til Malaga, dvs. EUR 187.500 samt af retten tilkendte sagsomkostninger.

DAHL bemærker

Afgørelsen må tages som udtryk for, at CAS underlægger videresalgsklausuler en formålsfortolkning, og at forsøg på omgåelser ikke tolereres. Afgørelsen viser, at begrebet ”transfer” må forstås bredt, og at dette skal erindres, når videresalgsklausuler udformes. Den part, der har en interesse i, at et bestemt forhold ikke skal anses for at være en transfer, må således sikre sig, at dette konkret undtages fra videresalgsklausulen. Som købende klub kan man f.eks. have interesse i, at videresalgsklausulen ikke aktiveres i tilfælde af, at en ny klub aktiverer en release-clause, eller hvis der sker salg efter en given periode. Dette skal i så fald konkret beskrives i videresalgsklausulen for at være gældende.

Når parterne i en transferaftale udformer videresalgsklausuler, er der derfor grund til at være særlig opmærksom på den konkrete ordlyd, især hvis den købende klub mener, at videresalgsklausulen skal have et begrænset anvendelsesområde.

Google i forhandlinger med Tottenham om ”naming rights” til deres stadion

Den engelske fodboldklub Tottenham Hotspur F.C. er ifølge mediet The Athletic i forhandlinger med internetgiganten Google om en aftale vedrørende ”naming rights” til deres stadion, Tottenham Hotspur Stadium. ”Naming rights” er de enerettigheder, der knytter sig til at navngive en begivenhed, en bygning eller noget andet og bruge det i kommerciel sammenhæng. Typisk køber en virksomhed f.eks. eneretten til at navngive et stadium eller en sportsbegivenhed.

Markedet for ”naming rights” er opstået pga. virksomheders interesse i at skabe brand awareness. At opbygge sit brand er vigtigt for alle virksomheder og store sportshold kan skabe og forøge opmærksomheden omkring en virksomheds brand. Der vil næsten altid blive taget billeder af stadions i forbindelse med kampe, og sportskommentatorer vil ofte også nævne stadionnavnet i artikler eller udsendelser. Den intense mediebevågenhed omkring store sportshold er således af stor værdi for virksomheder, som ønsker at gøre mere opmærksom på sig selv i offentligheden. Dertil kommer, at virksomheder ønsker at opnå en følelsesmæssig forbundethed med deres målgruppe. Når virksomheder køber navnerettighederne til et sportshold eller stadion håber de, at fansenes følelser for deres hold vil smitte af på brandet/virksomheden.

Siden Tottenham tilbage i 2019 flyttede ind på deres stadion til en værdi af 1 mia. britiske pund, har Daniel Levy, som er formand og medejer i klubben, forsøgt at indgå en aftale om ”naming rights” i jagten på at etablere Tottenham som et af Premier Leagues største brands. Tidligere har der floreret rygter om mulige aftaler med både Amazon og Nike, men da COVID-19 slog ned, blev Tottenham nødt til at revurdere deres pris for deres ”naming rights” til Tottenham Hotspurs Stadium.

Om Google er klar til at imødekomme Tottenham på deres værdiansættelse af deres ”naming rights”, vil tiden vise, men ifølge The Athletic går forhandlingerne ”fornuftigt” (oversat fra engelsk). Det vil ikke være første gang, at Google indgår i partnerskaber med aktører inden for sportens verden. Pt. har Google både sponsoraftaler med Major League Baseball (MLB), the National Basketball Association (NBA) samt McLarens Formel 1-hold.

Den danske tradition for aftaler om ”naming rights”

Også i Danmark er der gennem de sidste 20-30 år opstået et marked for salg af ”naming rights” i relation til danske fodboldstadions. Som eksempler kan nævnes AGF’s stadion, Ceres Park, som er opkaldt efter deres nuværende sponsor Royal Unibrews lokale ølmærke, samt FCK, hvis stadion fra 2014-2020 hed Telia Parken som følge af en sponsoraftale med det svensk-finske teleselskab, TeliaSonera. I 2018 indgik Randers FC og OB begge aftaler vedrørende ”naming rights” med henholdsvis Cepheus Koncernen og biogasselskabet Nature Energy. Ønsker man i indeværende sæson at se en Superligakamp i Randers eller Odense, foregår det fortsat på enten Cepheus Park Randers eller på Nature Energy Park. I 2020 var der alene to stadions i Superligaen, som ikke havde et sponsornavn.

I Danmark skal man være opmærksom på det særlige, at flere stadions er ejet af den lokale kommune. De danske klubber skal derfor i deres lejeaftaler vedrørende brug af stadion med kommunen tage stilling til, hvem der har retten til at indgå aftaler med mulige virksomheder og sponsorer om ”naming rights” til stadion. Klubberne vil med stor vægt kunne hævde, at stadion ikke i sig selv har nogen værdi i forhold til navngivningen, hvis ikke klubben, dens sportslige præstationer og image blev forbundet med stadion.  

DAHL bemærker

Googles interesse for Tottenham Hotspurs og deres nye forrygende og topmoderne stadion viser, at ”naming rights” er et værdifuldt aktiv for klubberne, og som også fremover vil kunne udgøre en betydelig indtægtskilde for klubberne. Klubbernes brandværdi har næppe været højere, end den er nu, og det vil være naturligt, at klubber - også danske klubber (små som store) – fremover øger fokus på dette indtjeningsgrundlag. Det må imidlertid også erkendes, at værdiansættelsen af ”naming rights” kan være vanskelig at foretage, og den varierer selvsagt meget fra klub til klub afhængigt af sportslige præstationer og værdi af brand/image.

Ved ”naming rights”-aftaler er der typisk meget på spil for begge parter, da der ofte er tale om komplekse, dyre og langvarige kontraktforhold med stor offentlig bevågenhed. Der bør derfor medvirke solide økonomiske og juridiske eksperter, når sådanne aftaler skal forhandles og konciperes. F.eks. skal parternes associering overvejes. Det kan f.eks. være en ulempe for virksomheden, som har navngivet et stadion, hvis der er negative nyheder om klubben. På den anden side kan negative nyheder omkring virksomheden også være til skade for fodboldklubben. Dette håndteres ofte via såkaldte morality clauses. Et andet forhold der skal overvejes er, at det kan være negativt, hvis et stadion skifter navn for ofte. Offentligligheden kan blive forvirret og måske ikke huske, hvad stadionet hedder. Der kan desuden opstå negativ stemning i forhold til klubben, hvis fans føler, at klubben har “solgt ud” for at tjene penge. F.eks. ville Southampton FC engang sælge sine ”naming rights” til St. Mary’s Stadium, men klubbens fans var utilfredse med dette, hvilket pressede klubben til at lade være.

Nogle fodboldromantikere kan savne de gamle stadionnavne på fodboldstadions i England, som typisk var opkaldt efter den vej, de lå på. Hvem husker ikke Portman Road i Ipswich, Loftus Road (QPR) eller Maine Road, som var Manchester Citys legendariske hjemmebane, inden man flyttede til det moderne stadion øst fra bymidten. Det må omvendt også erkendes, at indtjeningen ved at indgå aftaler med virksomheder om ”naming rights” kan være så betydelige, at klubberne ikke har råd til at lade være. Og selv ved mindre danske stadions er der sket en udvikling. F.eks. hedder Hvidovre Stadion i dag ”Pro Ventilation Arena”, mens Avartas hjemmebane i Espelunden nu hedder ”Tømrermester Jim Jensen Park”. 

Kontakt os

Hos DAHL har vi nogle af landets førende specialister inden for sports- og fodboldjura. I en serie af nyheder vil vi løbende orientere branchen og partnere til branchen om aktuelle juridiske nyheder inden for fodboldverdenen. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for juridisk bistand inden for sports- og fodboldjura.