Hovedreglen om registreringsafgift på motorkøretøjer fremgår af Registreringsafgiftslovens § 1, hvorefter der skal svares afgift af motorkøretøjer ved indregistreringen i Køretøjsregisteret, når det tages i brug på færdselslovens område – altså når et køretøj tages i brug på vejene i Danmark.

Er et køretøj omfattet af Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1-19 vil køretøjet dog være fritaget for betaling af registreringsafgift. I bestemmelsen fritages mandskabsvogne for betaling af registreringsafgift. 

For at få indregistreret et køretøj som en mandskabsvogn, skal en række betingelser være opfyldt. Som betingelser kan blandt andet fremhæves, at mandskabsvognen skal være konstrueret og særligt indrettet til at transportere mandskab og materiel, kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet, og virksomhedens navn skal stå tydeligt på mandskabsvognen.

En anden af betingelserne for afgiftsfritagelsen er, at mandskabsvognen kun må anvendes til erhvervsmæssig kørsel - som udgangspunkt kun transport til og fra virksomhedens arbejdspladser fra selskabets virksomhedsadresse af personer, der arbejder i ejerens virksomhed. Den omtalte afgørelse omhandler netop denne betingelse.

Kørsel mellem privat bopæl og arbejdsplads anses som udgangspunkt for privat kørsel. En sådan kørsel kan dog under nærmere omstændigheder anses som erhvervsmæssig kørsel, hvis der er en betydelig afstand mellem den ansattes bopæl og selskabets virksomhedsadresse.

Sagens faktiske forhold

Sagen omhandlede en mandskabsvogn, der blev standset i forbindelse med en toldkontrol ved en færgehavn. I mandskabsvognen var to tyske ansatte. De ansatte var på vej hjem fra en af selskabets arbejdspladser på Sjælland til deres bopæl i Tyskland for at holde påskeferie. Ved kontrollen blev det af SKAT konstateret, at kørslen var privat, hvorfor virksomheden blev pålagt at betale fuld registreringsafgift af mandskabsvognen.

Arbejdspladsen på Sjælland havde gennem en periode karakter af en fast arbejdsplads for de to ansatte tyskere, da de mødte ind dagligt på arbejdspladsen. De ansatte havde i en periode kørt til arbejdspladsen fra deres bopæl i starten af ugen og retur til Tyskland i slutningen af arbejdsugen. I mellemtiden boede de ansatte i skurvogne på arbejdspladsen.

I køretøjet befandt sig på standsningstidspunktet, udover værktøj til brug for arbejdet med betonelementmontage, tasker med arbejdstagernes tøj, tomme ølkasser og diverse drikkevarer. Det blev under sagen oplyst, at medarbejderne altid medtog dyre instrumenter fra byggepladsen i mandskabsvognen, når de kørte hjem til deres bopæl i Tyskland.

Virksomheden havde opsat GPS-tracker på mandskabsvognene til brug for kontrol med de ansattes kørsel. De ansatte havde endvidere underskrevet frasigelseserklæringer, hvori det var anført, at mandskabsvognen ikke må benyttes til privat kørsel. I frasigelseserklæringerne var dog, i strid med fritagelsesreglen for mandskabsvogne, angivet, at svinkeærinder var tilladt.

Arbejdstagerne var desuden blevet betalt et løntillæg for den tid, som de brugte på kørslen mellem bopæl og arbejdspladsen.

I sagen var spørgsmålet, om arbejdstagernes kørsel mellem arbejdspladsen og deres bopæl i Tyskland, skulle anses for at være privat eller erhvervsmæssig kørsel.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatterettens afgørelse blev afsagt med dissens. Flertallet fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret nogen erhvervsmæssig begrundelse for kørslen, hvorfor kørslen alene var begrundet i befordringen af medarbejderne. Under disse omstændigheder, samt at medarbejderne havde adgang til rent faktisk at anvende køretøjet til privat personbefordring uden for de tilfælde, der undtagelsesvist kan anses for erhvervsmæssig kørsel, stemte flertallet for at stadfæste den indbragte afgørelse.

Ét retsmedlem fandt, at kørslen var erhvervsmæssig, under henvisning til, at der var en betydelig afstand imellem arbejdstagernes bopæl og selskabets virksomhedsadresse, og at arbejdstagernes kørsel samlet set er betydeligt mindre ved kørslen fra bopælen til den midlertidige arbejdsplads, og at arbejdstagerne var pålagt et skattepligtigt løntillæg baseret på kørslen mellem bopæl og midlertidig arbejdsplads.

Landsskatterettens afgørelse blev herefter indbragt for Byretten af selskabet.

Byrettens dom

Under sagen for byretten argumenterede Skatteministeriet for, at kørslen allerede var af privat karakter, da de to ansatte kørte i bilen på vej hjem på påskeferie. Modargumentet hertil var, at den samme kørsel regelmæssigt blev foretaget ved slutningen af hver uge, hvorfor hovedformålet med kørslen ikke var, at de ansatte skulle hjem på påskeferie. Herudover anlagde Skatteministeriet også det synspunkt, at kørslen var privat, idet mandskabsvognen ville stå til privat rådighed for de ansatte i perioden fra ankomsten ved bopælen til, at de ansatte skulle retur til arbejdspladsen.

Byretten fandt dog, at mandskabsvognen var anvendt i selskabets interesse, og at kørslen derfor skulle anses som erhvervsmæssig.

Byretten begrundede resultatet med, at der var en betydelig afstand fra arbejdstagernes private bopæl og virksomhedens adresse, mens der var betydeligt kortere mellem medarbejdernes private bopæl og den midlertidige arbejdsplads, at arbejdstagerne blev aflønnet med et skattepligtigt løntillæg, at medarbejderne under turen til deres bopæl opbevarede kostbart værktøj i mandskabsvognen for at undgå tyveri fra arbejdspladserne, og at mandskabsvognen blev overvåget med GPS.

Byretten udtalte derfor:

”På baggrund af disse oplysninger har H1 ført bevis for, at medarbejdernes kørsel i mandskabsvognen mellem arbejdspladsen og deres private bopæl skete i selskabets interesse, og kørslen skal derfor anses som erhvervsmæssig. Det kan ikke føre til et andet resultat, at medarbejderne medbragte en taske med tøj og andre personlige effekter eller kørslen skete i forbindelse med afholdelse af fridagene omkring påske. Det, som Skatteministeriet i øvrigt har anført, kan hellere ikke føre til et andet resultat. Retten tager herefter H1´s påstand til følge.”

Sagen skaber yderligere klarhed over betingelserne for afgiftsfritagelsen af mandskabsvogne, herunder undtagelsen om kørsel i mandskabsvogn mellem medarbejderens privatadresse og selskabets arbejdsplads. Byrettens dom viser blandt andet, at kørsel kan anses for erhvervsmæssig, selvom den sker op til en ferie.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til moms og afgifter, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister. Vi har indgående viden og erfaring med de momsmæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner af enhver art.