Det er ikke risikofrit at føre retssager, eftersom retten som udgangspunkt pålægger retssagens tabende part at erstatte modpartens sagsomkostninger.

Af og til hænder det dog, at reglerne om sagsomkostninger bliver forsøgt omgået, og domstolene har flere gange skullet behandle sager, hvor et selskab er stiftet alene eller hovedsageligt med det formål at føre en retssag, uden at selskabet har haft nok økonomiske midler til at udrede modpartens sagsomkostninger. Partens risiko begrænses herved til de indskudte midler i selskabet. I flere af disse sager har domstolene nægtet at anerkende selskabets partsevne (dvs. evne til at optræde i retssager) med henvisning til, at selskabet er stiftet for at omgå reglerne om sagsomkostninger.

Vestre Landsret har nu taget stilling til et tilfælde, hvor et krav er blevet overdraget til et selskab, som ikke er stiftet med henblik på at føre retssagen, men hvor selskabet blot ikke har tilstrækkelige økonomiske midler til at betale de sagsomkostninger, som denne måtte blive pålagt at betale modparten.

Sagens forløb

Et konkursbo mente at have et krav på ca. 42 mio. kr. Da forfølgelse af kravet ved en retssag var forbundet med for store omkostninger, indgik konkursboet en aftale med et aktieselskab om, at det kunne købe kravet til kurs 0 mod at betale konkursboet 20% af et eventuelt nettoprovenu efter dom eller forlig i sagen.

Aktieselskabet overdrog efterfølgende kravet til et anpartsselskab. Anpartsselskabet fandtes ikke at have midler til at kunne betale sagsomkostninger til modparten, hvis anpartsselskabet tabte sagen.

Landsretten fandt, at formålet med konstruktionen var at beskytte konkursboet mod at betale sagsomkostninger og dermed omgå retsplejelovens regler om sagsomkostninger. Ved vurderingen heraf lagde Landsretten vægt på, at anpartsselskabet havde meget begrænsede økonomiske værdier og havde som formål at drive virksomhed med finansiering af retssager og opkøb af krav. Det blev derimod ikke tillagt betydning, at anpartsselskabet var et eksisterende selskab og derfor ikke var stiftet alene med henblik på at føre retssagen. Anpartsselskabet fandtes at være uden partsevne, og sagen kunne derfor alene fremmes, hvis der blev stillet sikkerhed for sagsomkostningerne.

Sagens betydning

Vestre Landsret har med afgørelsen udvidet området for, hvornår der kan foreligge omgåelse af reglerne om sagsomkostninger, til også at omfatte situationer, hvor et selskab blot mangler økonomiske midler til at kunne betale de potentielle sagsomkostninger.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister. De har mange års erfaring med at yde rådgivning på området og er klar til at hjælpe dig.