Europa-Kommissionen fremsatte den 22. december 2021 forslag om regler til forebyggelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål og om ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU (DAC-direktivet). Formålet med direktivforslaget er at bekæmpe brugen af selskaber og juridiske arrangementer i øvrigt med ingen eller kun minimal forretningsmæssig og økonomisk aktivitet, der er etableret i EU, og som primært anvendes til skattemæssige formål. Derudover skal det sikre, at såkaldte ”tomme” selskaber etableret i EU ikke kan drage fordel af EU-direktiverne.

Hvad foreslås med direktivet?

Direktivforslaget følger op på skatteundgåelsesdirektivet (ATAD) og DAC (1-7), hvis formål er at forbedre det indre markeds modstandsevne som helhed over for grænseoverskridende metoder til skatteundgåelse. Dette sikres bl.a. ved en række procedurer for udveksling af information mellem EU-medlemsstaternes skattemyndigheder.

Direktivforslaget fastsætter regler for forebyggelse af såkaldte ”skuffeselskaber”. Det skal bemærkes, at Skatteministeriet i et grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg i marts 2022 påpegede, at udtrykket ”skuffeselskaber” ikke er dækkende over det engelske udtryk ”shell companies”, som det er udtrykt i den engelske version af direktivforslaget. Forslaget lægger op til at skulle gælde alle former for selskaber, som er skattemæssigt hjemmehørende i EU.

Direktivforslaget indeholder en række rapporteringskrav for selskaber mv., der som følge af nogle kriterier må antages ikke at have en økonomisk eller forretningsmæssig realitet. Disse kriterier skal hjælpe med at identificere selskaber, som risikerer at kunne betragtes som postkasseselskaber, som herved savner både økonomisk og forretningsmæssig substans. Hertil opstilles der en række objektive kriterier vedrørende indkomst, personale og lokaler, som kan hjælpe de nationale skattemyndigheder med at opdage selskaber, der alene eksisterer på papiret. I direktivforslaget betegnes denne test som ”substance test”.  

De tre ”gateways”

Direktivforslagets artikel 6 indeholder tre krav ”gateways”, som det pågældende selskab skal opfylde for at blive rapporteringspligtig. Der er tale om følgende tre gateways:

• Gateway I indebærer, at 75 % af selskabets omsætning i to på hinanden følgende indkomstår skal udgøre såkaldt ”relevant indkomst”, som dækker over blandt andet renter, udbytter, royalties og indkomst fra fast ejendom.
• Gateway II medfører, at selskabet i to på hinanden efterfølgende indkomstår skal have 60 % af sine aktiver placeret uden for den medlemsstat, hvor virksomheden er skattemæssigt hjemmehørende, eller hvor mindst 60 % af virksomhedens relevante indkomst optjenes eller udbetales via grænseoverskridende transaktioner.
• Gateway III indebærer, at selskabet i de to forudgående indkomstår har outsourcet administrationen af den daglige drift og beslutningstagning vedrørende væsentlige funktioner.

For selskaber, der ikke lever op til de tre gateways, og som i øvrigt ikke er undtaget direktivet, forslås en rapporteringsforpligtelse, om hvorvidt virksomheden overholder kravet om at have ”minimumssubstans”. Selskaber formodes at have minimumssubstans for skatteåret, såfremt indikatorerne ”substance indicators” er opfyldt og kan dokumenteres. Der er tale om, at selskabet bl.a. skal have egne lokaler, mindst én aktiv bankkonto i EU mv. Modsætningsvis følger det af direktivforslaget, at der er tale om et ”tomt” selskab, uden forretningsmæssig begrundelse. Konsekvensen heraf er, at det pågældende selskab bliver afskåret fra at kunne drage fordel af EU-direktiverne. Et eksempel på dette er lempelsesreglerne i moder- og datterselskabsdirektivet og rente- og royaltydirektivet i forbindelse med henholdsvis udbyttebetalinger og rentebetalinger. I stedet for at lempe beskatningen skal de nationale skattemyndigheder i stedet ”se igennem” det tomme selskab og beskatte selskabets indkomst direkte.

Medlemsstaternes forpligtelser

For yderligere at styrke det indre markeds modstandsevne over for grænseoverskridende metoder til skatteundgåelse indebærer direktivforslaget også en informationsudveksling EU-medlemsstaterne imellem. Informationsudvekslingen består af en indberetningspligt for de nationale skattemyndigheder i forhold til ”tomme” selskaber. EU-medlemsstaterne vil få adgang til disse informationer og mulighed for at kunne anmode en anden medlemsstat om oplysninger om et konkret selskab. Dertil foreslås, at medlemsstaterne pålægges en overvågningsforpligtelse, hvorefter medlemsstaterne forpligtes til at meddele en række oplysninger til EU-Kommissionen hvert år.

I direktivforslaget foreslås, at medlemsstaterne fastsætter regler om, at en virksomhed, der ikke opfylder sin oplysningsforpligtelse (indberetningspligt), pålægges en administrativ bøde på minimum 5 % af virksomhedens omsætning i det pågældende skatteår.

EU-Kommissionen lægger op til, at EU-medlemsstaterne efterkommer direktivet senest 30. juni 2023, og at reglerne skal træde i kraft senest den 1. januar 2024.

Vi forventer, at direktivforslaget, hvis vedtaget, vil medføre byrdefulde indberetningspligter for selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i EU.

DAHLs erfaring med indberetningspligter

Hos DAHL har vi indgående erfaring med håndtering af indberetningspligter.

Vi DAC6-validerer vores klienters grænseoverskridende sager.

Derudover tilbyder DAHL en digital løsning – DAC6-TJEK - hvor vi hjælper eksterne med at identificere, om grænseoverskridende sager er indberetningspligtige i relation til DAC6. Vi tilbyder DAC6-TJEK som enten abonnentsordning eller afregning fra opgave til opgave.

Du kan læse mere her om DAHLs DAC6-Tjek.

Kontakt DAHL

Hos DAHL har vi stor erfaring i håndtering af almindelige skattesager – herunder internationale skattesager.

Vi står altid til rådighed for en uforpligtende drøftelse af din skattesag. Du er velkommen til at kontakte en af vores specialister.