Kontrolbegrebet

For så vidt angår kontrolbegrebet er der her et krav om, at man direkte eller indirekte har mindst 50 % af kapitalen eller mindst 50 % af stemmerne. 50 % af kapital og/eller stemmer er altså ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger kontrol.

Når man skal opgøre, om man har kontrol eller ej, medregner man andre personers ejerandele i samme selskab. Den personkreds, man medregner kapitalandele fra, er andre koncernforbundne selskaber, ens børn, børnebørn og deres ægtefælle eller ens egen ægtefælle. Personkredsen er udtømmende. Det er ikke sådan, at man medregner andre nærtstående, så som bonusbørn, en kæreste, en samlever eller lignende.

Indirekte kapitalejerlån

Som nævnt var det en betingelse, at udlånet skete til den fysiske person. I det omfang det direkte sker til den, der er ejer og har kontrol over selskabet, er det uproblematisk – det beskattes.

Bestemmelsen omfatter imidlertid også indirekte lån, og det har i praksis været omtvistet, hvem man kunne låne til.

På den ene side har det været oplevelsen, at man kunne låne til personer uden for den personkreds, som man skulle medregne kapitalandele fra, når man skulle vurdere, om der forelå kontrol. Det betød, at man kunne låne ud til en søster eller bror, en samlever eller lignende, uden at dette lån blev beskattet.

På den anden side er indirekte lån også omfattet af bestemmelsen. Østre Landsret har afsagt en dom om denne sondring. I den pågældende sag var der tale om et udlån til en samlever fra selskabet. Samleveren havde slet ikke nogen kapitalandele i selskabet.

Det var her Østre Landsrets opfattelse, at udlån også omfattede indirekte udlån til f.eks. en interesseforbundet part, og at der ikke var grundlag for at slutte modsætningsvis i forhold til den personkreds, der var nævnt i ligningslovens § 2, og som er opremset ovenfor.

Perspektivering

Hvordan man fremover nu skal afgrænse, hvem man kan udlåne midler til fra et selskab uden at blive beskattet, er ret vanskeligt. Der synes fra i hvert fald Østre Landsrets side at være opstillet en ramme om, at udlånet blot skal ske til en interesseforbundet part. Hvorvidt man derfor kan udlåne til en søster eller bror, er derfor højest usikkert. Det samme kan vel være tilfældet, hvis man som to ikke-interesseforbundne parter ejer et selskab 50/50. Ingen har kontrol, men man ønsker at låne penge ud til en eller begge to. Hvorvidt ejerskabet til selskabet er tilstrækkeligt interessefællesskab til, at man bliver omfattet af reglen, er også uvist.

Beskatning af kapitalejerlån er et farligt område, og der er efterhånden en massiv praksis, der statuerer beskatning i rigtig mange relationer. Hvis man ønsker at lave kapitalejerlån, og man ønsker at undgå beskatning, er det bestemt rådet, at man får dette verificeret hos en rådgiver og gerne hos skatteforvaltningen via et bindende svar.

Vil du vide mere?

Såfremt du vil vide mere om kapitalejerlån, eller har du en konkret skatteretlig sag, du gerne vil have vurderet, sidder vores specialister klar til at hjælpe.