Bæredygtighed: Omlægning af bæredygtighedsreguleringen i EU – hvorfor skærper man?
Med EU’s rapporteringsforpligtelse under CSRD skal virksomheder være særligt opmærksomme på, hvordan økonomiske aktiviteter klassificeres – er de bæredygtige eller ej? Bliv her klogere på, hvorfor man skærper, og hvorfor du bør undgå at ende i en ’greenwashing’-fælde.
Overgangen fra NFRD til CSRD ligger i forlængelse af den tidligere vedtagne regulering for finansielle- og ikke-finansielle virksomheder i Taksonomiforordningen, som blev vedtaget i 2020 med virkning fra januar 2022. Taksonomiforordningen har til formål at skabe en fælles klassificering af, hvornår økonomiske aktiviteter kan klassificeres som værende klima- og miljømæssigt bæredygtige.
Har du endnu ikke orienteret dig om overgangen fra NFRD til CSRD, anbefaler vi, at du læser denne artikel, hvor vi dykker ned i de nye, skærpede regler.
Hvilke krav stiller CSRD til din rapportering?
Nedenfor kan du se udkastet til rammeværket for rapporteringsstandarder, som EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) har udarbejdet i forbindelse med CSRD-rammeværket. Udkastet er dog endnu ikke endeligt vedtaget i EU.
Rapporteringsstandarderne er opdelt i to tværgående standarder (såkaldte Cross Cuttings), der omhandler de mere generelle principper på tværs af områderne E, S og G, samt 11 specifikke standarder (Topicals), der fordeler sig med fem standarder for de miljømæssige krav (E), fire for de sociale krav (S) og to for de governancemæssige krav (G). Ved du endnu ikke, hvordan din virksomhed er omfattet, kan du her læse mere om, hvilke krav E’et, S’et og G’et stiller din virksomhed.
CSRD skal ses som en rapporteringsforpligtelse, der pålægger virksomhederne at rapportere om de aktiviteter, der kan klassificeres som værende klima- og miljømæssigt bæredygtige efter Taksonomiforordningen. EU har gennem indfasning af regulering på flere områder styrket sammenhængene mellem kravene og incitamenterne for at forfølge en mere bæredygtig agenda på tværs af virksomheder og brancher.
EFRAG har udtalt, at nogle af udfordringerne forbundet med rapporteringsstandarderne er, at der stilles store krav til førstegangsrapporterende, og at der kan være varierende krav fra investorer til rapporteringsgraden og rapporteringsområderne. Den nye rapportering kræver indfasning og fine-tuning i virksomhederne, hvorfor det kan være centralt at påbegynde dataindsamling og andet forarbejde, inden virksomheden eller dennes leverandører bliver omfattet af reguleringen.
Undgå ’greenwashing’
Formålet med den skærpede regulering på området er at sikre ensartethed og pålidelighed i rapporteringen for alle virksomheder i EU med henblik på at nå de fastsatte krav omkring nedbringelse af klimapåvirkninger i Paris-aftalen. Den skærpede regulering skaber desuden transparens, som modvirker, at virksomheder tilsigtet eller utilsigtet foretager ’greenwashing’ af deres aktiviteter. ’Greenwashing’ betyder, at aktiviteter, som udadtil forekommer eller er klima- og miljømæssigt bæredygtige, ikke er det i en større sammenhæng.
Kravene i CSRD vil skabe stærkere og mere gennemskuelige rammer for virksomhedernes rapportering, til glæde for både investorer og forbrugere, og vil medvirke til en samlet nedbringelse af ’greenwashing’ generelt.
CSRD vil således medvirke til, at kvalitet, sammenlignelighed og gennemsigtighed forbedres, når investorer, kunder and samarbejdspartnere vurderer virksomhedens ansvarlighed på området for bæredygtighed.
Vær på forkant med bæredygtighed
Denne artikel er en del af vores serie 'Bæredygtighed', som belyser nogle af de områder og spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med den nye regulering af området for bæredygtighedsrapportering. Bæredygtighed er en stadigt vigtigere agenda, som i dag behandles i højere og højere grad for at imødegå bl.a. klimaforandringer.
Hos DAHL står vi klar til at hjælpe dig med at forberede din virksomhed på de nye rapporteringskrav. Ønsker du at vide mere, eller har du spørgsmål til de nye CSRD-krav, er du meget velkommen til at kontakte vores specialister.