Ytringsfrihed og politiske budskaber under VM. Hvem fastsætter reglerne?

Diskrimination, korruption og dårlige forhold for migrantarbejderne, som hjælper med at bygge de stadions, som VM i Qatar skal afholdes på. Det er nogle af de kritikpunkter, som sportsbegivenheden er blevet mødt med, siden beslutningen om at afholde VM i Qatar blev truffet i 2010. Alene inden for det seneste år er der registreret mindst 93 tilfælde af misbrug af migrantarbejdere i Qatar, rapporterer The independent.

Ifølge sportsmediet ”Off the Pitch” opfordrer Nasser Al-Khater, CEO for Qatar World Cup’s Supreme Committee, nu de deltagende nationer til at fokusere på de sportslige forberedelser op til det kommende VM, fremfor at gøre turneringen til en arena for politiske budskaber. Sidstnævnte mener Nasser Al-Khater ikke er godt for fodbolden. I den forbindelse oplyser Nasser Al-Khater til mediet Sky News: ”Jeg tror, at de (som udtaler sig) har brug for at sætte sig lidt bedre ind i, hvad der sker i Qatar” (oversat fra engelsk). 

FIFA ”har bolden”

Fodbolden er overordnet reguleret via foreningsretten og er organiseret via en hierarkisk pyramidestruktur, hvor FIFA, som det internationale fodboldforbund, er øverst. Det er således FIFA, som fastsætter rammerne og udformer de regler, som gælder inden for fodbold. Disse regler er bindende for dets medlemmer, herunder DBU og andre nationale fodboldforbund.

Når FIFA afholder VM i Qatar, er det således FIFA alene, der fastsætter reglerne, som de deltagende nationers forbund er forpligtet til at overholde. I den forbindelse har FIFA udstedt et regelsæt, ”Regulations FIFA World Cup Qatar 2022”, som fastsætter de regler, rettigheder og forpligtelser, som de nationale forbund skal overholde under VM.

Heraf fremgår blandt andet, at hverken politiske, religiøse eller personlige budskaber er tilladt på spillere og andre officials holdtøj og udstyr. Dette gælder både under kamp, ved pressekonferencer og til træning, hvilket er en udvidelse af reguleringen i forhold til de generelle regler for spillertøj, som gælder efter de generelle regler i FIFA’s ”Laws of the Game” artikel 4.5. Disse regler gælder nemlig kun for kampe. FIFA’s vejledning til FIFA’s ”Laws of the Game” angiver, at det er svært at definere, hvornår et budskab er af politisk karakter. Du kan læse mere om denne problematik i vores artikel Kan DBU tillade Qatar-kritiske udsagn på landsholdets trøjer under VM i 2022?

Beklædning med budskaber

Nasser Al-Khater har oplyst, at det vil være tilladt for homoseksuelle fans at fremvise regnbueflag under VM, idet han dog har understreget, at det vil være op til FIFA at vurdere, om det vil blive tilladt at spille med de omtalte ’One Love’ armbind i kampen mod diskrimination. Danmark er blandt de nationer, som har meldt ud, at de vil bære armbindet under VM, såfremt det tillades af FIFA. Sidenhen har FIFA meddelt, at anførerne skal bære et fælles FIFA anførerbind, som ikke er ”One Love”-modellen, og har dermed reelt forbudt brugen af ”One Love”-armbindet.

FIFA har da også for nylig afvist DBU’s ønske om at træne i trøjer med budskabet ”Human rights for all” under den kommende slutrunde i Qatar. Med andre ord har FIFA lagt en stram linje i forhold til, hvad der anses for politiske budskaber under denne slutrunde.

Det er dog tilladt for de deltagende nationer at komme med politiske budskaber, når det ikke sker under FIFA’s officielle arrangementer og således er uden for FIFA’s jurisdiktion. Dette har medført, at flere forbund nu forsøger sig med kreative løsninger på, hvordan de kan udtrykke deres frustration over forholdene i Qatar. Da det tyske fodboldlandshold for nyligt fløj mod Qatar, stod der på den ene side af flyet fra Lufthansa skrevet ”Diversity Wins”. For DBU’s vedkommende lyder de seneste rygter på, at der vil blive hængt bannere op på spillernes hotelværelser.

Afprøvning af nye regler for ejerskaber i fodboldklubber

Danske fodboldklubber har længe været i søgelyset hos særligt udenlandske investorer. Indtil for nylig har der ikke, som det f.eks. er tilfældet i Tyskland og England, været regler for regulering af ejerskabet i danske fodboldklubber. I juli 2022 trådte et nyt regelsæt fra Divisionsforeningen i kraft, som skal forhindre uønskede ejere af danske fodboldklubber. Reglerne gælder for alle danske divisionsklubber, og uanset om ejeren eller køberen er dansk eller udenlandsk. Reglerne er indført i forlængelse af i særdeleshed de uheldige ejerskaber, som Fremad Amager oplevede gennem 2021, hvor først russiske og senere amerikanske ejere havde tvivlsomme motiver med deres ejerskab. Reglerne skal ses som en beskyttelse af klubberne og som en anerkendelse af, at de er små kulturinstitutioner, der skal værnes om.

Indholdet af reglerne fra Divisionsforeningen

Reglerne fra Divisionsforeningen indeholder en såkaldt ’Fit & Proper’-test, som skal sikre en forsvarlig ledelse af danske fodboldklubber. Den nye ejer og den ledelse, der indsættes i klubben, skal således godkendes af Divisionsforeningen efter et ejerskifte. Reglerne finder anvendelse, hvis den nye ejer opnår ”væsentlig indflydelse” i klubben. ”Væsentlig indflydelse” foreligger som udgangspunkt, når en ejer besidder mindst en tredjedel af stemmerettighederne i en klub. 

Opnår en køber således ”væsentlig indflydelse” i en klub, og kan køber samtidig ikke opfylde reglernes Fit & Proper-krav, kan klubben risikere at miste sin kontrakttilladelse. Fit & Proper-kravene dækker blandt andre, at:

• køber ikke tidligere må være straffet for økonomisk kriminalitet
• køber ikke må være i konkurskarantæne
• køber ikke må have aktiviteter i lande med høj placering på indekser for korruption og/eller hvidvask eller terrorfinansiering.

Øvrige forhold, som medfører en væsentlig risiko for fodboldens ”integritet eller omdømme”, kan ligeledes danne grundlag for, at klubben får frataget sin kontrakttilladelse.

DAHL bemærker

Det er bemærkelsesværdigt, at Divisionsforeningen inden for nogle få måneder har haft anledning til at afprøve de nye regler tre gange. Det vidner om fortsat aktivitet inden for køb og salg af danske fodboldklubber, og tilsvarende aktivitet ses også andre steder i Europa. Salget af Brøndby betyder, at klubben kommer til at indgå i et såkaldt ”multiple ownership”, da den nye majoritetsejer Global Football Holdings bl.a. også ejer den engelske Premier League klub Crystal Palace. Det nye regelsæt fra Divisionsforeningen indeholder ikke et forbud mod ”flerklubejerskaber”, og f.eks. SønderjyskE indgik også tidligere i en sådan konstellation, ligesom det fortsat er tilfældet for FC Midtjylland.

Vil du vide mere?

Hos DAHL er vi specialister i sports- og fodboldjura. Vi skriver løbende artikler om aktuelle emner og har netop været medforfatter til en ny lærebog i entertainmentret, hvor også sportsret behandles.

Har du spørgsmål eller brug for sparring, er du velkommen til at kontakte vores specialister. Vi rådgiver klubber, forbund, agenter, spillere og sponsorer inden for særligt fodbold og e-sport.