Indtil videre kan man fortsat regne med, at når kalenderen vender til 2023, vil et nyt bygningsreglement (BR23) træde i kraft. Ud over justeringer af gældende regler er det helt afgørende nye i bygningsreglementet indførelsen af bæredygtighedsbegreber, -mål og -krav.

Indførelse af nye reguleringer giver altid i sig selv nye udfordringer. Når der er tale om en helt ny type af regulering, der samtidig kræver indførelse af nye metoder, målinger og opgørelser, er udfordringerne så meget desto større. Hertil rammer den nye regulering alle dele af branchen og alle aktører - fra yderste leverandørled til bygherre og forvaltningen.

Ordningens grundtræk

Den nye bæredygtighedsordning indføres i realiteten på blot to nye bestemmelser i bygningsreglementet, § 297og § 298.

I al sin enkelthed går bestemmelserne ud på, at det samlede CO2-aftryk fra et nyt byggeri skal opgøres. Opgørelsen skal ske på grundlag af en livscyklusvurdering af byggeriet. Er byggeriet samlet over 1.000 m2, kommer der hertil krav om, at det årlige CO2-aftryk ikke må være højere end 12 kg. CO2 pr. m2.

Det lyder umiddelbart ganske enkelt at måle og overholde. Det er det ikke.

Da byggerier kan have længere levetider end måleperioden, er det nødvendigt at opstille helt grundlæggende forudsætninger for at kunne udregne det samlede årlige CO2-aftryk. I ordningen er derfor fastsat, at klimapåvirkningen skal opgøres på grundlag af en betragtningsperiode på 50 år fra byggeriets færdigmelding.

Hertil forudsættes, at alt CO2-forbrug skal indgå i beregningen. Det vil f.eks. sige, at ved frembringelse af 1 ton grus til indbygning i en sandpude beregnes CO2-forbrug ved frigravning i grusgraven, forbrug ved evt. bearbejdning/forædling, forbrug ved at transportere materialet til byggepladsen, forbrug til evt. omplaceringer på pladsen og forbrug til indbygning. Hertil skal indregnes det forventede CO2-forbrug ved bortskaffelse af byggematerialer, efter bygningsværkets levetid er udlevet. Der er mulighed for at indregne potentiale (fradrag), hvis materialet vil kunne genbruges, genanvendes eller udnyttes på anden vis. 

Af eksemplet fremgår klart, at der er utallige forhold, der konkret vil kunne tages stilling til ved beregning af CO2-aftryk. For at ordningen ikke blot ender sine dage i et administrativt kaos, kan aftryk beregnes ud fra anvendelse af standarder (EPD’er). Disse standarder findes allerede i et vist omfang og er baseret på certifikater, således at grusgraven f.eks. vil kunne oplyse en standard CO2-påvirkning på ton grus, nærmest blot som oplysning af en listepris. Kan CO2-aftryk af alle funktioner og materialer standardiseres, vil udfordringerne ved ordningen i realiteten reduceres til udarbejdelse af et CO2-aftryksregnskab, hvilket på længere sigt ikke bør udgøre en udfordring. Da vi imidlertid endnu ikke har nået denne milepæl, er der ikke tvivl om, at ordningen vil give mange udfordringer, der nødvendigvis skal tages hensyn til, når aktiviteter og aktivitetsniveauet for 2023 fastlægges. Der er næppe heller tvivl om, at ordningen – tilsigtet eller utilsigtet – vil påvirke den byggetradition, som dansk byggeri hviler på.

I det følgende ses på nogle konkrete forhold, som man med fordel bør lade indgå i budget og drift.       

Konkrete udfordringer

Forlænget myndighedsbehandling

Det første spørgsmål, der melder sig, når der indføres en ny omfattende ordning, er, hvorvidt bygningsmyndighederne er klar til at sagsbehandle i forhold til ordningen. Uanset om myndighederne udviser store bestræbelser på at kunne tage ordningen i brug, er der overhængende risiko for, at ordningen vil medføre længere sagsbehandlingstider.

Længere sagsbehandlingstider vil i sig selv kunne medføre risiko for, at projekter forskydes. Dette forhold må særligt forventes at få betydning for projekter, der skal myndighedsbehandles i første halvår af 2023. Der er på denne baggrund grundlag for at frygte, at aktivitetsniveauet i byggebranchen, i hvert fald i første halvår af 2023, vil reduceres.

Udfordringer for egen administration og produktion

Da ordningen i sidste ende pålægger bygherren at dokumentere bygningsværkets samlede CO2-aftryk og muligvis også overholdelse af krav, er bygherren nødsaget til at stille krav til alle samarbejdspartnere om, at de skal fremskaffe dokumentation. Det vil naturligvis medføre, at alle aktører i en byggesag pålægges yderligere administrative pligter.

Da der er tale om nye regler, er det for det første vigtigt, at entreprenøren sikrer overblik over regler og allokerer tilstrækkelige ressourcer til at håndtere disse. En del vil kunne håndteres gennem brancheorganisationer og -standarder.

Entreprenøren bør hertil gøre sig overvejelser om, hvilke aftalemæssige konsekvenser overholdelse af krav konkret vil medføre i de aftaler, som indgås fremadrettet. Forpligter entreprenøren sig f.eks. til alene at tilføre byggeriet et specifikt CO2-aftryk, er entreprenøren forpligtet til at varsle ændringer i belastningen af CO2-aftryk ved ændrede ydelser. Sidst, men ikke mindst, kan entreprenøren optimere byggeriet, så CO2-aftrykket mindskes - og kræve sig betalt herfor.

Usikkerhed

Indførelse af nye regler og standarder giver i sagens natur anledning til usikkerheder og desværre også til uenigheder, der i værste fald kan føre til egentlige tvister. Det er derfor væsentligt, at man gør sig overvejelser om, hvordan man undgår, at uenigheder eskalerer. Dette gælder naturligvis altid helt generelt, men jo mere indsigt man har i de mulige problemstillinger, desto lettere er det at manøvrere forholdene. Ved en helt ny regulering bør man på begge sider af bordet derfor anerkende, at der er behov for at fastlægge grænser og pligter og agere herefter. 

Fik du læst?

Byggebranchen er generelt udfordret oven på de senere års uro med overophedning af markeder, vareknaphed og mangel på arbejdskraft. Vi har samlet et overblik over, hvordan du kan sikre din byggevirksomheds indtjening og overlevelse i denne artikel.

Kontakt os

Hos DAHL har vi betydelig erfaring med at bistå med rådgivning under byggeriets udførelse, med henblik på at undgå langvarige og dyre konflikter og undgå positioneringer, der vanskeliggør løsninger. Skulle det vise sig umuligt at undgå tvister, har vi også det rigtige procesteam klar til at føre sagen.