Sagen omhandlede en part, der havde kæret en afgørelse til landsretten. Påstanden fremgik imidlertid ikke af kæreskriftet, som dannes automatisk på retssagsportalen på baggrund af den kærendes indtastede oplysninger. Påstanden fremgik alene af kæreskriftet navngivet som ”supplerende sagsoplysninger”, som den kærende havde uploadet på sagsportalen. Landsretten tillod den kærende part at berigtige kæreskriftet i overensstemmelse med princippet i retsplejelovens § 349 og fastsatte en frist herfor på 10 dage.

På grund af problemer med retssagsportalen kunne den kærende ikke berigtige det automatisk genererede kæreskrift, men anmodede landsretten om bistand til dette. I forbindelse med anmodningen fremførte den kærende sine påstande. Landsretten besvarede imidlertidig ikke denne henvendelse.

Landsretten afviste herefter kæreskriftet efter fristens udløb med henvisning til, at der ikke var fremsat påstand i overensstemmelse med kravene i retsplejelovens § 393, stk. 3, jf. § 148 a, stk. 1, samt den af Domstolsstyrelsen udarbejdede vejledning til brug for sagsportalen.

Højesterets vurdering

Højesteret behandlede to problemstillinger; dels om landsretten havde ret til at give fristen på 10 dage til at fremkomme med supplerende oplysninger, og dels om landsretten skulle have afvist kæremålet.

Højesteret fandt indledningsvist, at den manglende påstand i kæreskriftet medfører, at domstolene efter omstændighederne kan fastsætte en rimelig frist for berigtigelse af mangelfulde oplysninger, og at manglende efterlevelse som udgangspunkt medfører afvisning jf. princippet i retsplejelovens § 349.

Ud fra de konkrete omstændigheder nåede Højesteret frem til, at sagen ikke burde være afvist, og lagde i sin vurdering vægt på:

1. At den kærende havde overholdt kærefristen og i supplerende sagsoplysninger fremlagt påstande mv.
2. At den kærende var indforstået med, at der forelå en mangel i påstandsfeltet, og at den kærende havde forsøgt at afhjælpe manglen.
3. At det på retssagsportalen var muligt for den kærende selv at rette op på fejlen i kæreskriftet, men vejledningen ikke var tydelig nok i beskrivelsen af, hvordan den pågældende fejl kunne afhjælpes.
4. At landsretten ikke bistod i afhjælpningen af kæreskriftet.

Bemærkninger fra DAHL

Kendelsen fastslår, at domstolene kan beslutte, at processkrifter under særlige omstændigheder ikke skal fremsendes gennem sagsportalen. På trods af, at Højesteret ikke eksplicit henviser til retsplejelovens § 148 a, stk. 5, må det formodes, at afvisningen var forkert, da der forelå særlige forhold.

Forarbejderne nævner som eksempler herpå hensynet til statens sikkerhed, til personers liv eller helbred eller situationer, som domstolenes sagsportal i øvrigt ikke er egnet til at håndtere. Mangelfuldt vejledningsmateriale må ifølge dommen hermed udgøre særlige forhold, i hvert fald når der ikke er tale om en intuitiv løsning på problemet.

Det bemærkes desuden, at manglende påstand i påstandsfeltet ikke har været af afgørende betydning, da påstanden i øvrigt kunne udledes af de konkrete omstændigheder. Dette skal ses i tæt sammenhæng med, at kære blev iværksat rettidigt, sammenholdt med, at den kærende havde anmodet om teknisk bistand til at berigtige påstanden, men ikke ”teknisk” var i stand til det. Et kæreskrift må derfor også opfylde formalia, hvis den kærendes påstand kan udledes af de omkringliggende omstændigheder, hvilket også tidligere er fastslået af Højesteret ved kendelse af 6. juli 2022.

Kontakt os

Har du spørgsmål vedrørende vejledning til domstolenes sagsportal, eller har du brug for juridisk rådgivning i en konkret sag, er du altid velkommen til at række ud til vores specialister.