Dommen er meget principiel, idet EU-Domstolen ved sin afgørelse har udvidet forskelsbehandlingslovens dækningsområde fra kun at gælde for lønmodtagere til nu at gælde enhver erhvervsmæssig aktivitet, som udgør en levevej. Det betyder, at forskelsbehandlingslovens regler om f.eks. aldersdiskrimination og handicap fremadrettet kan påberåbes af alle, der bestrider et hverv, som udgør deres levevej, herunder også direktører, bestyrelsesmedlemmer og formænd.

Kort om sagen

Sagen handlede om, hvorvidt en politisk valgt formand i HK var omfattet af beskæftigelsesdirektivet og dermed også forbuddet mod aldersdiskrimination i forskelsbehandlingsloven. HK havde en aldersgrænse i deres vedtægter, som fastslog, at en formand og næstformand ikke kunne stille op til valg, hvis de var fyldt 60 år. I den pågældende sag var formanden fyldt 63 år og kunne derfor ikke genopstille som formand, hvilket medførte, at hun måtte forlade sin formandspost.

Formanden indledte herefter en sag for Ligebehandlingsnævnet, hvor nævnet fastslog, at formanden var omfattet af beskæftigelsesdirektivet og derved beskyttet mod aldersdiskrimination. Til trods herfor overholdt HK ikke Ligebehandlingsnævnets afgørelse, hvilket medførte, at Ligebehandlingsnævnet indledte en retssag mod HK. Idet sagen var af principiel karakter, anmodede Østre Landsret under retssagen EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse i sagen.

EU-Domstolens afgørelse

I sagen udtalte EU-Domstolen, at det ikke havde været EU's hensigt at begrænse anvendelsesområdet af beskæftigelsesdirektivet til kun at gælde for arbejdstagere. I forlængelse heraf fastslog EU-Domstolen, at beskæftigelsesdirektivet omfatter begreberne ”lønnet beskæftigelse”, ”udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed” og ”erhvervsmæssig beskæftigelse”. Det blev i den forbindelse anført, at begreberne skal forstås i bred forstand. Derudover fandt EU-Domstolen, at beskæftigelsesdirektivet finder anvendelse både i den offentlige og den private sektor uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet.

EU-Domstolen fastslog, at det afgørende kriterie for at være omfattet af beskæftigelsesdirektivet er, om det pågældende hverv udgør en levevej for den pågældende person.   

Det var derfor ikke afgørende, at hvervet var en politisk stilling og opnået ved valg.

EU-Domstolen konkluderede, at vedtægter om en aldersgrænse for at kunne vælges til hvervet som formand for en fagforening udgjorde aldersdiskrimination i strid med beskæftigelsesdirektivet.

DAHL bemærker

Det står efter dommen klart, at beskæftigelsesdirektivet og dermed forskelsbehandlingsloven har et bredt anvendelsesområde. Direktivet er således ikke begrænset til arbejdstagere, men omfatter enhver erhvervsmæssig aktivitet, hvor det pågældende hverv udgør en levevej for den pågældende person. Det betyder, at forskelsbehandlingslovens regler om f.eks. aldersdiskrimination og handicap fremadrettet kan påberåbes af eksempelvis direktører, bestyrelsesmedlemmer og formænd, hvis deres hverv udgør deres levevej.

Den nærmere definition af begrebet ”levevej” er endnu ikke endeligt fastslået.

Med udtalelsen fra EU-Domstolen omkring det brede anvendelsesområde både i den offentlige og den private sektor vil dommen få betydning for såvel private virksomheder som offentlige virksomheders regler.  

Kontakt os

Har du spørgsmål til afgørelsen eller det ansættelsesretlige område, er du meget velkommen til at kontakte vores specialister, som står klar til at give dig professionel rådgivning på området.