Fik du læst?

Vi har tidligere i artiklen 'Droneflyvning i Danmark - udvikling, regler og perspektiver' skrevet om den aktuelle og fremtidige udvikling inden for kommerciel droneflyvning i Danmark. Vil du have en overordnet status på droneindustriens udvikling, anbefaler vi, at du læser med der.

Dronebrug i Danmark – hvad skal du være opmærksom på?

Gældende i Danmark findes der regelsæt fastsat af EU samt et dansk regelsæt:

• Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/945 af 12. marts 2019 om ubemandede luftfartøjer og om tredjemandsoperatører af ubemandede luftfartøjssystemer.

• Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer.

• Bekendtgørelse nr. 2253 af 28/12/2020 om supplerende bestemmelser til EU-forordning 2019/947 om regler og procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer (dronebekendtgørelsen).

Før den 1. januar 2021 var der ikke nogen overordnet EU-lovgivning for droneflyvning, hvorfor hvert EU-land havde hver deres nationale regelsæt for droneflyvning. Disse forskellige regelsæt medførte en uens regulering af droner i hele EU. For i stedet at sikre en overordnet og samlet lovgivning for droneflyvning og fjerne EU-landenes uoverensstemmelser, vedtog EU de nævnte forordninger, hvis formål er at strømline reguleringsprocessen i hele EU ved at gøre droneflyvninger nemmere og sikrere for alle.

Udover EU-lovgivningen skal droneoperatører, der flyver med drone i Danmark, også være opmærksomme på til enhver tid at overholde kravene og reglerne i den danske dronebekendtgørelse, som supplerer EU-reglerne. Hvert EU-land kan nemlig udstede nationale regelsæt i forhold til droneflyvning, så længe de nationale regler er i overensstemmelse med de overordnede EU-regler.

Forinden man går i gang med at flyve med drone, skal man altså have sat sig ind i både dansk ret og EU-retten.

Dansk lovgivning

Hvis vi indledningsvist kigger på dronebekendtgørelsens krav og regler, skal droneoperatører i Danmark være over 15 år samt registreret med et kompetencecertifikat, hvis dronen har en startvægt på over 250 g. Droneoperatører skal desuden tegne en ansvarsforsikring, der dækker skader helt op til 7,4 mio. kr., medmindre droneoperatøren flyver en drone med C0-mærke, eller flyver med en drone på under 250 g. og med en tophastighed på 19 m/s. Desuden er offentlige myndigheder og institutioner, som er selvforsikrede, fritaget uanset dronens vægt.

Droneoperatøren skal være opmærksom på at flyve efter særlige afstandskrav til specifikke områder i samfundet. Flyvning må bl.a. ikke finde sted tættere end 300 meter fra militære anlæg, militære luftfartøjer og bevogtede residenser, ligesom flyvning heller ikke må finde sted tættere end 150 meter fra Kongehuset, Christiansborg, ambassader, politi mv. Der må heller ikke flyves tættere end fem kilometer fra en civil lufthavn, otte kilometer fra en militær flyveplads og to kilometer fra en lægehelikopterflyveplads. Hvis man besidder et kompetencecertifikat, må der dog godt flyves tættere på.

Hvis afstandskravene ikke overholdes, risikerer droneoperatøren både at få konfiskeret sin drone og få en bøde.

Foruden afstandskravene er det også droneoperatørens ansvar at sikre, at reglerne for privatlivets fred overholdes. Der må nemlig ikke flyves tættere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme uden ejerens eller beboerens samtykke, ligesom der heller ikke må flyves over hegn eller hæk uden samtykke fra ejeren eller beboeren.

Hovedparten af dronebekendtgørelsens bestemmelser er strafbelagt i form af bøde, men man risikerer også at overtræde straffeloven ved at filme områder i samfundet med drone. Det er nemlig ulovligt at fotografere personer, der befinder sig på et ikke-frit tilgængeligt sted, samt offentliggøre billeder af en anden persons private forhold på et ikke-frit tilgængeligt sted uden tilladelse.

Overtrædelse heraf kan medføre bøde eller endda fængsel.

Størrelsen på en bøde kan variere, ligesom der er forskel på overtrædelser foretaget af private operatører og virksomhedsoperatører. Private kan få 2.000 – 5.000 kr. i bøde, hvorimod virksomheder kan risikere at blive straffet med op til 10.000 kr. i bøde. Som eksempel blev en person fra Vejle i 2014 idømt en bøde på 3.500 kr. for at flyve sin drone rundt i et villakvarter og kigge ind ad folks vinduer, mens en hollandsk statsborger i april 2022 blev idømt en bøde på 5.000 kr. samt fik konfiskeret sin drone for at flyve inden for sikkerhedszonen ved Flyvestation Skrydstrup.

Det er derfor relevant at sætte sig ind i reglerne for droneflyvning, før man vælger at flyve med drone. Ellers kan konsekvenserne være til at føle.

EU-lovgivningen

Det er EU-forordningerne, som fastlægger rammerne for sikker brug af droner i EU. Hertil anvender EU-forordningerne en risikobaseret tilgang, hvorfor de ikke skelner mellem fritidsaktiviteter eller civile/kommercielle droneaktiviteter. I stedet ser forordningerne nærmere på dronens vægt, specifikationerne for dronen og den opgave, som dronen er beregnet til at udføre.

På baggrund heraf, og eftersom der findes droner af forskellige størrelser, har forordning (EU) 2019/947, som tager højde for de fleste typer civile droneflyvninger og deres risikoniveauer, klassificeret droner i tre kategorier: Den åbne, den specifikke og den certificerede.

Vi vil nedenunder give et nærmere indblik i kategorierne.

Det skal bemærkes, at eftersom reglerne for brugen af droner i den certificerede kategori, dvs. droneflyvninger, hvor risikoen er på niveau med bemandet flyvning, herunder droner som fragter passagerer, endnu ikke er udarbejdet af EU, vil vi i denne artikel kun komme nærmere ind på den åbne og den specifikke kategori.

Den åbne kategori

Langt størstedelen af droneflyvninger omfattes af den åbne kategori, som dækker droneflyvninger, hvor der er lav risiko for, at tredjemand kommer til skade, såsom hobbyflyvning. Denne kategori kræver ikke tilladelse fra myndighederne og er derfor især relevant for private droneoperatører. Reglerne i den åbne kategori dækker dog kun droner på op til 25 kg.

At en drone vejer under 25 kg. betyder dog ikke, at man bare kan gå i gang med at flyve med drone. Dronens vægt har nemlig indflydelse på, hvor og hvordan droneoperatører må flyve med drone, da den åbne kategori er opdelt i tre underkategorier baseret på dronens vægt.

De tre underkategorier i den åbne kategori er: A1, A2 og A3.

Eftersom hver underkategori har hvert sit sæt krav og regler, er det altså vigtigt for droneoperatøren først at identificere den underkategori, som ens drone omfattes af, for på den måde at afgøre, hvilke krav og regler, der gælder for flyvning med den pågældende drone.

For at belyse kravene og reglerne nærmere har vi oplistet de specifikke krav og regler en drone omfattes af i dette skema, hvis dronen omfattes af enten underkategori A1, A2 og A3.

Det bemærkes, at den danske dronebekendtgørelse også gælder for flyvning med droner i henhold til den åbne kategori.

Som det fremgår af skemaet, er der angivet betegnelsen ”C-mærke”. EU-lovgivningen kræver, at nye droner, som bringes i omsætning i EU, af producenten skal være mærket med et C-mærke, som går fra C0 til C6. Mærket er bevis på, at dronen opfylder visse produktionskrav. Der findes dog også droner uden C-mærkning, hvilket vi uddyber i afsnittet om legacy-droner.

Den specifikke kategori

Droneflyvninger, der ikke omfattes af den åbne kategori (eller bemandet flyvning), omfattes i stedet af den specifikke kategori. Kendetegnet ved den specifikke kategori er, at kategorien dækker droneflyvning, hvor der er forhøjet risiko for, at tredjemand kommer til skade, herunder flyvninger, hvor droneoperatøren ikke kan se dronen.

Eftersom der er forbundet et vis moderat risikoniveau med droneflyvning efter den specifikke kategori, kræver flyvning i henhold til den specifikke kategori tilladelse før selve flyvningen, ligesom droneoperatøren skal foretage en risikovurdering af droneflyvningen.

En sådan tilladelse kan indhentes på forskellige måder.

Forinden bør det undersøges, om droneflyvningen omfattes af et standardscenarie, som er en foruddefineret flyvning i forordning (EU) 2019/947. Her er der på forhånd foretaget en risikovurdering, og det er derfor ikke nødvendigt at indhente en tilladelse fra Trafikstyrelsen, som allerede er bekendt med flyvningens risikoniveau. Droneoperatøren skal dog underskrive og sende en erklæring til Trafikstyrelsen om, at droneoperatøren flyver efter et af standardscenarierne, ligesom droneoperatøren skal have bestået en teoriprøve og praktisk uddannelse.

Hvis droneflyvningen ikke omfattes af et standardscenarie, skal droneoperatøren ansøge om et af følgende:

• En operationel tilladelse baseret på en risikovurdering (Specific Operations Risk Assessment (SORA)). Her identificeres droneflyvningens risikoniveau, ligesom droneoperatøren skal udarbejde passende foranstaltninger for at imødegå flyvningens forhøjede risikoniveau og gøre flyvningen sikker. Når droneoperatøren mener at have udarbejdet passende foranstaltninger for at sikre flyvningens sikkerhed, sendes alle oplysninger og ansøgning om en operationel tilladelse til Trafikstyrelsen. Hvis Trafikstyrelsen er tilfreds med foranstaltningerne, giver man droneoperatøren tilladelsen, og operationen kan herefter iværksættes.

• En operationel tilladelse baseret på en præ-defineret risikovurdering (PDRA). En PDRA er en forenkling af, at droneoperatøren skal udføre en risikovurdering. For de flyvninger, der vil være de mest almindelige i EU, vil Det Europæiske Luftfartsikkerhedsagentur (EASA) nemlig udføre risikovurderingen og offentliggøre passende foranstaltninger, som droneoperatøren skal iværksætte for sikkert at udføre flyvningen. Ud fra PDRA’en skal droneoperatøren herefter beskrive, hvordan droneoperatøren vil opfylde foranstaltningerne i PDRA’en. En operationel tilladelse til Trafikstyrelsen er stadig nødvendig, men både droneoperatøren og Trafikstyrelsen vil med fordel kunne drage nytte af de standardiserede foranstaltninger, der er defineret i PDRA’en.

• Et operatørcertifikat (Light Operator Certificate (LUC)). En droneoperatør kan anmode Trafikstyrelsen om at vurdere dens organisation for at vurdere, om droneoperatøren er moden til selv at vurdere risikoen ved en flyvning. Kravene, der skal demonstreres af en droneoperatør, er nærmere defineret i forordning (EU) 2019/947. Hvis Trafikstyrelsen er tilfreds med droneoperatørens implementerede foranstaltninger for at gøre flyvningen sikker, vil Trafikstyrelsen udstede et LUC og tildele droneoperatøren beføjelser baseret på deres modenhedsniveau. Disse beføjelser kan være at foretage flyvninger omfattet af standardscenarier uden at indsende en erklæring, at droneoperatøren selv autoriserer flyvninger omfattet af en PDRA uden at ansøge om autorisation, eller at droneoperatøren autoriserer alle flyvninger selv uden at søge om en autorisation.

Legacy-droner

Som beskrevet ovenover under den åbne kategori kræver den nye EU-lovgivning, at alle droner, som bringes i omsætning i EU, overholder en række produktionskrav, ligesom alle nye droner skal udstyres med et identifikationsmærke (C0-C6) fra producentens side. Dette skal sikre, at hver drone opfylder et specifikt kriterium og produktstandarder, som er baseret på dronens vægt og kapacitet samt bestemme, hvordan og hvor droneoperatører har tilladelse til at flyve.

Systemet med C-mærkning er dog endnu ikke på plads, og systemet forventes (foreløbigt) først indført i 2024.

Størstedelen af alle nuværende droner og droner, som købes og bringes i omsætning i EU uden C-mærke inden den 1. januar 2024, betegnes derfor som legacy-droner. Disse droner er inddelt i andre vægtklasser end C-mærkede droner og skal overholde reglerne i overgangsperioden indtil (foreløbigt) den 1. januar 2024, eller indtil C-mærkesystemet er indført.

Disse overgangsbestemmelser opdeler dronerne i kategorier baseret på deres vægt:

Legacy-droner med en vægt på under 500 g.

• Droner, med en vægt på under 500 g., kan flyves i henhold til reglerne i underkategori A1 i den åbne kategori.

Legacy-droner med en vægt mellem 500 g. og 2 kg.

• Droner, med en vægt på mellem 500 g. og 2 kg., kan flyves i henhold til reglerne i underkategori A2 i den åbne kategori.

Legacy-droner med en vægt på 2 kg. Og 25 kg.

• Droner, med en vægt på mellem 2 kg. og 25 kg., kan flyves i henhold til reglerne i underkategori A3 i den åbne kategori.

Det skal desuden bemærkes, at reglerne efter den danske dronebekendtgørelse også gælder i henhold til flyvning med legacy-droner.

Hvis det ikke er muligt for droneoperatøren at overholde reglerne og kravene i henhold til de enkelte underkategorier, vil dronen i stedet blive omfattet af den specifikke kategori. Droneoperatøren skal så, som beskrevet ovenover, under den specifikke kategori, udarbejde og indsende en ansøgning om operationel tilladelse til Trafikstyrelsen.

Overgangsperioden for flyvning med legacy-droner står som sagt til at udløbe den 31. december 2023, hvorfor droneoperatører fra den 1. januar 2024 ikke længere kan flyve en legacy-drone i henhold til overgangsbestemmelserne. Droneoperatører skal herefter i stedet flyve en legacy-drone i henhold til underkategori A1, hvis dronen vejer mindre end 250 g., eller underkategori A3, hvis dronen vejer mindre end 25 kg.

Kontakt os

Hos DAHL står vi klar til at hjælpe dig med at danne et overblik over både dansk ret og EU-retten vedrørende droneflyvning. Ønsker du at vide mere, eller har du spørgsmål til lovgivningen, er du meget velkommen til at kontakte vores specialister.