Den laveste form for aktivitet er hændelige forhold. Hændelige forhold er, hvor der indtræder en hændelse, som ingen kunne have tænkt på. Det kan f.eks. være i trafikken. Den næste kategori er uagtsomme forhold, som deles op i simpel uagtsomhed og grov uagtsomhed. Simpel uagtsomhed er aktiviteter, der kan betegnes som en ”hovsa” - altså hvor man burde have tænkt sig lidt bedre om, og hvor ens handling resulterer i noget uheldigt. Grov uagtsomhed er aktiviteter, hvor man kan begynde at bebrejde den pågældende person – hvorfor man nu gjorde, som man gjorde. Der kan sættes mange etiketter på den type handlinger – en er, at man handler ”dummere, end man må have lov til at være”.

Den højeste grad af tilregnelse er forsætlige aktiviteter. Forsæt har en række underkategorier, men den typiske er, at man har haft til hensigt at foretage en eller anden handling, der medfører et eller andet udfald. Dette kan f.eks. være en kriminel handling, hvor man har til hensigt at begå et indbrud. Man siger da, at den pågældende person har haft til forsæt at begå indbrud.

Grov uagtsomhed

I skatteretten er det navnlig begrebet ”grov uagtsomhed”, der er i centrum. Dette begreb er i centrum af tre årsager.

1. Hvis skatteforvaltningen skal ændre en indkomstansættelse for en skatteyder bagud i tid, har man nogle genoptagelsesfrister. Principielt findes der en forkortet ligningsfrist, en sædvanlig ligningsfrist og en forlænget ligningsfrist. Fristerne er ca. to, fire og seks år. Såfremt man skal genoptage en indkomstansættelse ud over disse frister, betegnes dette som en ekstraordinær genoptagelse. For at kunne genoptage ekstraordinært kræver det, at der foreligger en særlig begrundelse herfor. En af disse begrundelser er, at skatteyderen eller en på dennes vegne har handlet groft uagtsomt.
   
   Det opleves, måske endda i et stigende omfang, at skatteforvaltningen ved ændring af en indkomstansættelse netop trækker denne begrundelse frem, hvis man skal lave en justering ud over de ordinære frister. Det kunne være, at grunden til, at man ikke nåede at reagere, netop var, at skatteforvaltningen ikke var blevet opmærksom på forholdet på grund af grov uagtsomhed fra enten skatteyderne eller en på dennes vegne, f.eks. en revisor eller advokat.
   
   Grov uagtsomhed i relation til genoptagelse betyder derfor, at man kan gå langt tilbage i tid og genoptage et indkomstår, og det er alene den 10 års forældelse, der lægger låg på, hvor langt man kan gå tilbage i tid.
   
   
2. Grov uagtsomhed har også en strafferetlig vinkel i forhold til skattesager. Hvis man har lavet en fejl i en selvangivelse, kan fejlen være hændelig, uagtsom eller direkte forsætlig. Hvis der foreligger grov uagtsomhed eller forsætlige forhold, kan man risikere at få en strafferetlig sanktion i form af en bøde eller endda en frihedsstraf. Hvis der foreligger simpel uagtsomhed, får det ingen konsekvenser. I forhold til den strafferetlige sanktion er det derfor væsentligt at afgrænse, om en skatteretlig disposition er grov uagtsom eller blot simpel uagtsom.
   
   
3. Det sidste område, hvor grov uagtsomhed har en ikke uvæsentlig betydning, er i forhold til dem, der bistår en skatteyder. Det kan være en revisor eller advokat. Begge erhvervsgrupper har forsikringer for deres rådgivning. Det er de forpligtet til. Der er imidlertid ikke forsikringsdækning, hvis det erstatningsansvar, man som rådgiver ifalder, kan karakterises som grov uagtsom. Er der tale om et groft uagtsomt forhold, må man betale af egen lomme.

Alle tre ting er ubehagelige. Møder man derfor et forslag til en indkomstændring fra skatteforvaltningens side, hvor en del af begrundelsen er, at der foreligger grov uagtsomhed, er der i den grad grund til at være varsom. Konsekvenserne kan være noget udfordrende. Såvel et potentielt strafansvar som manglende forsikringsdækning kan være outputtet af en sådan ændring.

Kontakt DAHL

Hos DAHL er vi specialister i at håndtere skattesager. Har du brug for rådgivning inden for skatteområdet, er du meget velkommen til at kontakte vores specialister.