Har du modtaget et brev fra Gældsstyrelsens pantefoged om en udlægsforretning?
Hvis du har gæld til det offentlige, som ikke er betalt, kan Gældsstyrelsen foretage udlæg i dine aktiver som sikkerhed for gælden. Vi giver et indblik i processen for udlægsforretning for gæld til det offentlige, og hvilke muligheder du har for at anfægte opgørelsen af den gæld, som Gældsstyrelsen vil foretage udlæg for.
Det er Gældsstyrelsen under Skatteministeriet, som står for inddrivelse af gæld til det offentlige. Betaler du ikke din gæld til det offentlige, herunder Skattestyrelsen, vil gælden blive sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Det er således Skattestyrelsen, der oversender gælden til Gældsstyrelsen, hvorefter Gældsstyrelsen står for selve inddrivelsen.
Som inddrivelsesmyndighed har Gældsstyrelsen mulighed for at inddrive gælden på flere forskellige måder. Gældsstyrelsen kan bl.a. gøre brug af modregning, lønindeholdelse og udlæg.
I nedenstående giver vi et indblik i processen for en udlægsforretning.
Hvad står der i tilsigelsesbrevet?
En udlægsforretning for gæld til det offentlige igangsættes ved, at Gældsstyrelsen ved brev indkalder skyldner til et møde med Gældsstyrelsens pantefoged, en såkaldt tilsigelse til udlægsforretning. En tilsigelse er et pålæg til skyldner om at møde til en udlægsforretning. Det koster et gebyr på 450 kr. samt en retsafgift på mindst 300 kr. og en eventuel tillægsafgift på 400 kr.
Baggrunden for tilsigelsen er, at skyldner har gæld til det offentlige, som ikke er betalt. I brevet informerer Gældsstyrelsen om, at Gældsstyrelsens pantefoged agter at foretage udlæg i skyldners aktiver.
Brevet indeholder først og fremmest en oversigt over de praktiske oplysninger for den planlagte udlægsforretning, herunder tid og sted for mødet med Gældsstyrelsens pantefoged. I brevet informerer Gældsstyrelsen dog om, at skyldner kan undgå mødet og herved afværge, at der bliver foretaget udlæg i skyldners aktiver ved at betale gælden indenfor en angiven dato.
Derudover indeholder brevet en oversigt over den gæld, som Gældsstyrelsen agter at foretage udlæg for. Som skyldner skal man være opmærksom på, at Gældsstyrelsen sædvanligvis anfører, at oversigten ikke nødvendigvis er udtryk for hele skyldners gæld. Der kan altså være anden gæld, som inddrives af Gældsstyrelsen. Derudover, at der påløber renter af den gæld, der er sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Undertiden suppleres oversigten af en særskilt oversigt over anden gæld til inddrivelse – såkaldt ikke-inddrivelsesparat gæld. For disse poster kan der også være tvivl om, hvorvidt gældsposterne er forældede, og/eller om de registrerede oplysninger er korrekte.
Udlæggets genstand og omfang
Udgangspunktet er, at der kan foretages udlæg i alt, hvad skyldner ejer. Der foretages udlæg i aktiver, som ved et salg kan indbringe en værdi, som kan nedbringe gælden. Der kan f.eks. foretages udlæg i køretøjer, maskiner, fast ejendom eller andre aktiver af økonomisk værdi for at dække gælden. For skyldner medfører et udlæg, at skyldner hverken må sælge, give aktivet bort eller i øvrigt forringe værdien af det aktiv, som er omfattet af udlægget. Hvis skyldner fortsat ikke betaler gælden, giver udlægget Gældsstyrelsen mulighed for at sælge aktiverne på tvangsauktion.
Skyldners ægtefælle/samlever kan også blive påvirket af udlægget. Ved gæld er det sædvanligvis alene skyldneren selv, der hæfter for gælden. For skattegæld gælder dog en særregel, idet en skyldners ægtefælle/samlever også under særlige omstændigheder kan komme til at hæfte for skyldnerens gæld. I praksis vil Gældsstyrelsen dog først forsøge at få gælden dækket ved at foretage udlæg i skyldners aktiver alene. Såfremt skyldners aktiver ikke repræsenterer en tilstrækkelig værdi, kan Gældsstyrelsen i tilfælde, hvor skattegælden er opstået under samlivet, også foretage udlæg i ægtefællens/samleverens aktiver.
I tilfælde af, at skyldner ejer aktiver med andre, har Gældsstyrelsen også mulighed for at foretage udlæg i skyldners del (bruttoanpart) af aktivet.
Hvordan foregår mødet med fogeden?
Som anført ovenfor er tilsigelsen et udtryk for et pålæg til skyldner om at møde til udlægsforretningen hos Gældsstyrelsens pantefoged. Mødet med fogeden finder som regel sted hos Gældsstyrelsen.
På mødet skal skyldner oplyse om følgende:
- Kontanter, indestående i banken og værdipapirer
- Ejendele/aktiver og evt. fremvise dokumentation herfor
- fremvise regnskab, hvis man er selvstændig
Efterfølgende vurderer fogeden, hvilke aktiver skyldner kan undvære, og som herved kan danne grundlag for et udlæg. Hvis skyldner hverken møder op til mødet eller betaler gælden, kan pantefogeden efterfølgende møde op på skyldners adresse og foretage en udkørende fogedforretning. Det koster en tillægsafgift på 400 kr., som bliver lagt oven i gælden.
Efter mødet vil skyldner modtage et udlægsblad, som specificerer udlægsforretningen på mødet. Herunder hvilke aktiver der er foretaget udlæg i, og en opgørelse over det eller de krav der er foretaget udlæg for.
Efter forretningen har skyldner mulighed for at gøre indsigelse over fogedens udlægsforretning til fogedretten i den relevante retskreds. Fristen herfor er 4 uger fra forretningens foretagelse. Efterfølgende kan fogedrettens afgørelse om indsigelser kæres til landsretten.
DAHLs erfaring
Vi har erfaring med, at det godt kan betale sig at antage en advokat til at undersøge grundlaget for Gældsstyrelsens opgørelse af skattegælden. Herunder særligt, om skattemyndighederne faktisk har genoptaget skatteansættelsen korrekt efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26 (ordinær genoptagelse) og § 27 (ekstraordinær genoptagelse), eller om fordringerne faktisk er forældet efter reglerne i forældelsesloven.
Gældsstyrelsen har forinden udlægsforretningen foretaget en såkaldt retskraftvurdering, hvor de enkelte gældsposter er blevet gennemgået, og der er foretaget en vurdering af, om dele af gælden kan være forældet.
Vi oplever dog fortsat, at den vurdering, som Gældsstyrelsen foretager, sommetider kan være forkert.
Et konkret eksempel
Vi har for nyligt ført en sag for en af vores klienter ved Østre Landsret, hvor vi fik medhold i, at de i sagen omhandlede gældsposter ikke var ekstraordinært genoptaget, og at gældsposterne derfor var forældet.
I sagen ville Gældsstyrelsen foretage udlæg i klientens hus for ca. 1.000.000 kr. for en påstået skattegæld for indkomstårene 2008-2010. I sagen kærede vi gældsposterne vedrørende indkomståret 2010. Baggrunden for sagen var, at Skattestyrelsen i 2012 havde ændret skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009. Som følge heraf, havde SKAT i 2014 ændret klientens årsopgørelse for 2010 ved dannelse af en ny årsopgørelse for 2010. Gældsstyrelsen gjorde gældende, at gældsposterne var ekstraordinært genoptaget, og at den 3-årige forældelsesfrist skulle løbe fra datoen for den nye årsopgørelse, og forholdet derfor var omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a. Det følger af Gældsinddrivelseslovens § 18 a, at forældelsesfristen for fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndighederne i perioden efter den 19. november 2015, tidligst begynder at løbe den 20. november 2021. Gæld med forældelsesfrister efter denne dato ”nulstilles”, så den treårige forældelsesfrist først løber fra den 20. november 2021, og således tidligst forældes den 20. november 2024. I sagen gjorde Gældsstyrelsen også gældende, at klienten angiveligt skulle have afbrudt forældelsen ved en telefonsamtale med Gældsstyrelsen år forinden.
Østre Landsret fandt, at SKAT ikke havde foretaget fornøden varsling om, at Gældsstyrelsen ekstraordinært havde genoptaget sagen, indenfor 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. Sagen var derfor ikke ekstraordinært genoptaget, og den 3-årige forældelsesfrist skulle derfor løbe fra den første årsopgørelse for 2010. Forholdet var derfor ikke omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a. Afslutningsvis fandt Østre Landsret ikke, at den pågældende telefonsamtale konkret havde afbrudt forældelsen.
Læs mere om ekstraordinær genoptagelse i vores seneste artikel her.
Har du brug for rådgivning?
Hos DAHL har vi stor erfaring i håndtering af almindelige skattesager – herunder fogedsager.
Vi bistår med råd og vejledning i forbindelse med korrespondance med skattemyndighederne, samt efterfølgende eventuel førelse af din skattesag ved domstolene. Hertil bistår vi også med repræsentation til fogedretsmøder, og med indgåelse af afdragsordninger.
Vi står altid til rådighed for en uforpligtende drøftelse af din skattesag. Du er velkommen til at kontakte en af vores specialister.