Er der tale om en ny bil, udgør beskatningsgrundlaget de første tre år bilens nyvognspris. Efter de tre år udgør beskatningsgrundlaget 75 % af nyvognsprisen. Erhverves der en bil, der er over tre år, udgør beskatningsgrundlaget bilens købesum.

Ny landsskatteretssag

Landsskatteretten har haft mulighed for at tage stilling til en særlig situation. I den pågældende sag var der tale om en person, der var ansat hos et selskab. Personen havde fri bil i et køretøj i lidt over tre år. Bilen var leaset, og efter udløbet af den tre års leasingkontrakt havde arbejdsgiverselskabet ret til at anvise bilen til en tredjemand, som kunne købe den til en scrapværdi på 260.000 kr. Bilen blev anvist til den ansattes eget selskab, hvor han nu ønskede at have fri bil.

Det var skattemyndighedernes vurdering, at den anvendte pris på 260.000 kr. ved overdragelsen ikke kunne bruges som grundlag for beskatning af fri bil fremover, selvom bilen var over tre år gammel. Skattemyndighederne skønnede, at den reelle pris for bilen var 510.000 kr. Samlet set var det derfor skattemyndighedernes vurdering, at man skulle beskattes af et beløb som fri bil med 510.000 kr.

Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse og fandt, at beskatningsgrundlaget skulle udgøre 510.000 kr. i den ansattes eget selskab, selv om man kun havde givet 260.000 kr. Med andre ord korrigerede man egentlig de vilkår, der var i leasingaftalen.

Yderligere konsekvenser af afgørelsen?

Afgørelsen er reelt udtryk for, at de leasingydelser, der er betalt de første tre år på det leasede køretøj, har været for store, når scrapværdien efter de tre års forløb er for lav i forhold til handelsværdien. Det forhold, at leasingydelserne har været for store, kan principielt give anledning til en række yderligere udfordringer, som Landsskatterettens kendelse ikke tager stilling til.

For det første kan man rejse spørgsmål ved, om der overhovedet er fradrag for disse leasingydelser i selskabet i de tre år. Har man afholdt for store udgifter, der rent faktisk ikke er driftsudgifter med fradragsvirkning?

For det andet kan man rejse spørgsmål ved, om den ansatte egentlig ikke skulle beskattes af det beløb, han har betalt for lidt for bilen. Man kunne have anlagt den betragtning, at bilen er et gode, som den ansatte nu får mulighed for at råde over, og at man herved har ”tørret” arbejdsgiverselskabet af med 250.000 kr. Disse 250.000 kr. kunne man have beskattet hos den ansatte som yderligere løn. Udfordringen her er dog, at man jo næppe på forhånd ved, at den ansatte vil købe netop denne bil før leasingperiodens udløb.

Endelig for det tredje forudsætter denne korrektion, at man rent faktisk også hos den ansatte da vil have overført formuefordelen fra den ansatte til dennes selskab. Med andre ord vil der også her være risiko for, at selskabet, der køber bilen, bliver tilskudsbeskattet af det manglende beløb. En sådan tilskudsbeskatning findes i visse situationer, dog ikke i den konkrete situation.

Perspektivering

Der er ingen tvivl om, at den pågældende afgørelse kan give ”fantasi” til yderligere beskatningsformer hos forskellige retssubjekter. Det er ikke et ukendt fænomen, at man i leasingforhold har relativt store leasingydelser i opstartsfasen med den konsekvens, at scrapværdien af det leasede aktiv ikke er særlig stor, når leasingperioden er afsluttet. Om den pågældende afgørelse får konsekvenser i den retning, må tiden alene vise.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til afgørelsen eller beskatningsgrundlaget af fri bil, er du velkommen til at kontakte vores specialister.