Erhvervsdrivende fonde er omfattet af lovgivningen om fonde, og almindelige fonde er omfattet af den almindelige fondslov. I begge love er der enslydende bestemmelser, hvorefter der ”ikke kan tillægges stiftere, medlemmer af ledelsen, revisorer eller personer, der indtager en ledende stilling i fonden, andre ydelser end et vederlag, som ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Tilsvarende gælder for den, der er knyttet til en af de nævnte personer ved ægteskab eller fast samlivsforhold, og de nævnte personers mindreårige børn”.

Forbud mod uddeling

Essensen i regelsættet er, at den personkreds, der er omfattet, ikke kan modtage uddelinger fra fonden. De kan få vederlag for det arbejde, de udfører for fonden, men de kan ikke modtage uddelinger. Det gælder, uanset om en påtænkt uddeling til dem for så vidt ville falde ind under fondens formålsbestemmelse.

Hvem udgøres personkredsen af?

Fondens stifter kan ikke modtage uddelinger. Det er i tråd med det helt grundlæggende princip for fonde, hvorefter fondens formue skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.

Efter stiftelsen af en fond kan det forekomme, at andre yder fonden væsentlige gaver, der derefter indgår i fondens formue. En sådan væsentlig gavegiver vil også blive omfattet af forbuddet mod at modtage uddelinger.

Fondens revisor er også underlagt forbuddet ligesom fondens ledelse.

Medlemmer af fondens bestyrelse udgør selvsagt en del af fondens ledelse. Fondsbestyrelsesmedlemmer kan derfor ikke modtage uddelinger.

Forbuddet udstrækkes også til de pågældende personers ægtefælle og en eventuel samlever. Derudover omfattes også bestyrelsesmedlemmets mindreårige børn af forbuddet.

Derimod kan et bestyrelsesmedlems myndige børn godt modtage uddelinger, og eventuelle børnebørn eller oldebørn er heller ikke omfattet af forbuddet. Den sondring hviler på det synspunkt, at bestyrelsesmedlemmet selv er værge for sit mindreårige barn, hvorfor uddeling til et sådant barn reelt kan siges at være en uddeling til bestyrelsesmedlemmet selv. Det gør sig ikke på samme måde gældende for myndige børn og de senere generationer.

Det kan forekomme, at vedtægten i en fond foreskriver, at der skal udpeges suppleanter for medlemmer af bestyrelsen. Sådanne suppleanter vil også være underlagt forbuddet mod uddelinger.

Derimod er tidligere bestyrelsesmedlemmer m.v. ikke omfattet af forbuddet.

Særligt om familiefonde

Udtrykket familiefond er for så vidt ikke et begreb, der findes i fondslovgivningen. Udtrykket benyttes dog i almindelig sprogbrug om en fond, der – blandet andet – har til formål at foretage uddelinger til medlemmer af en bestemt familie. Det vil næsten undtagelsesfrit være stifterens familie.

Det er typisk sådan, at der i en sådan fond er medlemmer af bestyrelsen, der udpeges blandt medlemmer af den familie, der er uddelingsberettiget. Der opstår i sådanne fonde derfor meget ofte et dilemma.

Et familiemedlem, der lader sig vælge eller udpege til at indtage en plads i bestyrelsen, vil være afskåret fra selv at modtage uddelinger, og den pågældendes ægtefælle, samlever og mindreårige børn vil ej heller kunne modtage uddelinger. Det gælder, som tidligere angivet, selvom den pågældende isoleret set var uddelingsberettiget, hvis familiemedlemmet ikke havde plads i bestyrelsen.

Et sådant familiemedlem står derfor med valget mellem at indtage pladsen i bestyrelsen og som konsekvens heraf være afskåret fra, at vedkommende selv og de nærmeste kan modtage uddelinger, eller takke nej og dermed stadig være uddelingsberettiget.

Selvom bestyrelseshvervet er forbundet med et bestyrelseshonorar og derudover antagelig er et spændende og meningsfuldt hverv, kan det altså ud fra en snæver økonomisk betragtning være ufordelagtigt at vælge bestyrelseshvervet. Det er selvsagt dilemmafyldt, når økonomiske overvejelser i sådanne tilfælde skal opvejes mod de hensyn, der typisk ligger bag familiens repræsentation i bestyrelsen.

Konsekvenser ved overtrædelse af forbuddet

Hvis der sker uddeling til en personkreds, der ikke lovligt kan modtage uddelinger, vil der først blive tale om et krav om tilbagebetaling.

Hvis sådan tilbagebetaling af en eller anden årsag ikke kan finde sted, vil der herefter kunne blive tale om erstatningsansvar for bestyrelsen, for det tab fonden har lidt ved den uberettigede uddeling.

Fik du også læst?

Denne artikel er en del af vores serie, ”Fokus på fonde”. Er du nysgerrig efter mere? Find første artikel i serien lige her.