Afskaffelse af store bededag som helligdag
Som en del af regeringsgrundlaget har beskæftigelsesministeriet den 12. januar 2023 sendt lovforslaget om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag i høring. Med afskaffelsen vil store bededag fremover blive anset som en almindelig ekstra arbejdsdag.
Lovforslaget
Regeringen har valgt at hastebehandle lovgivningsprocessen med høringsfrist den 19. januar 2023. Hvis lovforslaget vedtages i Folketinget, vil store bededag blive en almindelig arbejdsdag fra 2024. Baggrunden for lovforslaget er ifølge beskæftigelsesministeren, at det er en nødvendig prioritering for finansieringen af det danske forsvar. Regeringen går med dette lovforslag imod den danske arbejdsmarkedsmodel, da håndteringen af løn- og arbejdsvilkår normalt sker mellem arbejdsmarkedets parter. I dette tilfælde fastsætter regeringen ved lov et arbejdsvilkår.
Løntillæg for mere arbejde
Afskaffelsen af store bededag betyder, at lønmodtagerens årlige arbejdstid forøges med en arbejdsdag per år. Lovforslaget lægger op til, at når arbejdstiden øges som følge af loven, vil månedslønnede lønmodtagere - og lønmodtagere, som aflønnes for en anden fast periode - modtage et løntillæg på 0,45% af deres årsløn. Det svarer til løn for en almindelig arbejdsdag. Dog gælder der særlige regler blandt andet for medarbejdere på barsel.
De timelønnede lønmodtagere, der skal arbejde på store bededag, vil få deres almindelige aftalte timeløn, når de går på arbejde på store bededag, eventuelt med tillæg for overarbejde eller andet arbejde, som efter aftale honoreres særskilt.
I forhold til udbetalingen af løntillægget efter lovforslaget tages der udgangspunkt i, at udbetalingen kan følge samme faste udbetalingstidspunkter, som gælder for udbetaling af ferietillæg eller månedligt. Det betyder, at udbetalingen enten sker to gange årligt, sammen med lønnen for maj og august, eller løbende i forbindelse med den månedlige løn.
Løntillægget skal beregnes som 0,45 % af årslønnen. For de fleste lønmodtagere vil løntillægget kunne beregnes som 0,45 % af det indkomstgrundlag, som ferietillægget beregnes af.
Dog skal arbejdsgiverne være opmærksomme på, at arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger mv. ikke regnes med i indkomstgrundlaget for ferietillæg, hvorimod denne løndel indgår i den sædvanlige og fast påregnelige løn.
DAHL bemærker
Med lovforslaget går regeringen uden om den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter almindeligvis selv fastsætter løn- og arbejdsvilkår og indgår overenskomster på arbejdsmarkedet.
Man skal som arbejdsgiver være opmærksom på, at der kan være forskel på, hvilke medarbejdere der har ret til hhv. ferietillæg og store bededagstillæg. Det kan ikke i alle tilfælde fastslås, at retten til ferietillæg automatisk giver ret til store bededagstillæg. Nedenfor kan du se en oversigt med de forskellige situationer.

Kontakt os
Har du spørgsmål til lovforslaget om at omlægge store bededag til en almindelig arbejdsdag, eller andre arbejdsretlige anliggender, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister, der er klar til at hjælpe dig.