Hvor mange kontanter må jeg tage imod?
Hvidvaskningslovens § 5 indeholder et forbud mod, at erhvervsdrivende tager imod kontante betalinger på 50.000,00 kr. eller derover. Lovens bestemmelse herom er vist nok noget overset, og en del erhvervsdrivende er nok ikke opmærksomme på, at overtrædelse af bestemmelsen er strafbar.
Bestemmelsen, som man plejer at kalde kontantforbuddet, blev i år 2013 ændret, således at grænsen for, hvor stort et kontantbeløb man må modtage, blev nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Samtidig blev forbuddet udvidet til at omfatte alle erhvervsdrivende, og dermed også tjenesteydelser, salg af fast ejendom mv. (Kontantforbuddet er skærpet yderligere pr. 1. juli 2021, hvorefter du kun må modtage 19.999 kr. i kontakt. Læs mere her.)
Forbuddet gælder dermed alle erhvervsdrivende, som i øvrigt ikke er omfattet af hvidvasklovens regler om f.eks. opbevaring af kundelegitimation og indberetning af (mistænkelige) transaktioner. Det betyder, at f.eks. pengeinstitutter, advokater og revisorer ikke er omfattet af kontantforbuddet, men sådanne virksomheder er så til gengæld omfattet af hvidvaskningslovens indberetningsregler.
Kontantforbuddet gælder altså for andre erhvervsdrivende. Det gælder f.eks. for bilforhandlere, radio- og TV-forretninger og andre detailhandlere og i det hele taget for alle erhvervsdrivende, undtagen dem der er omfattet af hvidvaskningsloven.
Forbuddet går ud på, at man ikke må modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der er indbyrdes forbundne. Det sidste betyder, at man altså ikke kan komme udenom forbuddet ved at dele en betaling op i flere rater. Hvis det er én reel betaling, som man blot modtager ad flere omgange, gælder forbuddet altså stadig.
Forbuddet betyder dermed, at eksempelvis en bilforhandler, som sælger en bil for 75.000 kr. ikke lovligt kan modtage købesummen i kontanter. Forhandleren må i stedet bede kunden om at overføre beløbet ved en bankoverførsel, betale ved en dankorttransaktion eller lignende. Hvis den pågældende kunde ikke ønsker det, men insisterer på at betale kontant, må forhandleren afstå fra at gennemføre handlen. Dette er således ikke en misligholdelse fra forhandlerens side.
Kontantforbuddet er et af de instrumenter, som hvidvaskningsloven indeholder for at modvirke, at midler, der stammer fra kriminelle aktiviteter, ”vaskes hvide”.
Overtrædelse af forbuddet er strafbart. Efter hvidvaskningslovens § 37 straffes forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af kontantforbuddet med bøde og særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af kontantforbuddet kan straffes med fængsel indtil 6 måneder.
Både den virksomhed, der har modtaget betalingen, og ledelsen i den pågældende virksomhed, eller de personer i virksomheden, der har modtaget betalingen, kan straffes. Når der skal udmåles bødestraf, er bødeniveauet som udgangspunkt, at bøden udgør 25 % af de beløb, der er modtaget over beløbsgrænsen – dog mindst 10.000 kr.
I en afgørelse fra 2009 blev en bilforhandler dømt for i fire tilfælde at have modtaget for store kontantbeløb i forbindelse med salg af biler og fik en bøde på 50.000 kr.
I en afgørelse fra år 2011 blev en radio- og TV-forhandler idømt en bøde på 150.000 kr. for at have modtaget for store beløb 14 gange over en periode på halvandet år. Bøden udgjorde her 150.000 kr., og direktøren i det selskab, som drev radio- og TV-forhandleren, fik personligt en bøde på 15.000 kr.
Det bør måske nævnes, at hvis den, der modtager sådanne kontante betalinger, direkte er bekendt med, at pengene stammer fra kriminelle forhold, så kan det efter omstændighederne komme på tale at straffe modtagelsen af pengene efter straffelovens regler om hæleri. Her er strafferammen betydeligt skrappere og vil ofte indebære en frihedsstraf.
Det gælder generelt, at lovgiverne og myndighederne hele tiden skærper opmærksomheden omkring hvidvaskproblematikkerne. Det gælder også i relation til kontantforbuddet, som kontrolmyndigheder og politi derfor tilegner stigende opmærksomhed.