Ved Statsministerens tale i folketingssalen den 17. januar 2023 præsenterede regeringen en længere række lovforslag, som de forventer at fremsætte før vinterferien. En del af denne lovpakke er lovforslaget ”Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister.” Lovforslaget er fremsat som L 16 den 25. januar 2023, og da det er en genfremsættelse af L 10 fremsat den 5. oktober 2022, forventes det, at lovforslaget bliver vedtaget i sin helhed.

Hvis lovforslaget bliver stemt igennem, kommer det til at have væsentlig betydning for en lang række danske borgere og virksomheder, som skylder eller i fremtiden kommer til at skylde penge til det offentlige. De punkter i lovforslaget, som vil have størst betydning for den almindelige danske skatteyder, vil blive gennemgået i det følgende, og omhandler især yderligere lønindeholdelse og indførelsen af den nye ret og pligt-ordning.

Gældsstyrelsens mulighed for yderligere lønindeholdelse

Den nuværende retsstilling vedrørende lønindeholdelse er, at Gældsstyrelsen har mulighed for at inddrive gæld ved indeholdelse i en skyldners A-indkomst. Der er mulighed for at lave en lønindeholdelse med en procentsats på mellem 5-40 procent afhængigt af den årlige nettoindkomst, og der en række indkomster, som er undtaget for lønindeholdelse.

Lovforslaget lægger op til at hæve den maksimale indeholdelsesprocent til 60 procent fremfor 40 procent, og denne procentsats rammes ved en årlig nettoindkomst på henholdsvis 400.000 kr. og 440.000 kr. for personer uden og med forsørgerpligt. En yderligere ændring som lovforslaget vil medføre er, at det i højere grad vil være muligt at foretage lønindeholdelse for indkomster og hos skyldnere som tidligere har været friholdt for lønindeholdelsen.

Det vil derfor medføre en betydelig stigning i lønindeholdelsen, både i forhold til tidligere skyldnere og nye skyldnere. Hertil kommer, at tidligere afgørelser om lønindeholdelse som er truffet, før reglerne træder i kraft, kan tilbagekaldes, og der kan blive truffet nye afgørelser efter den nye sats i det omfang Gældsstyrelsen finder dette hensigtsmæssigt. Lovforslaget kan herved have stor betydning for skyldnere, ikke blot for nye skyldnere, som ikke tidligere har været omfattet af reglerne, men det kan også medføre en yderligere lønindeholdelse for skyldnere, som allerede er omfattet af reglerne. Der er dog mulighed for at gøre indsigelse samt klage over lønindeholdelsen.

Den nye ret og pligt-ordnings betydning

Der bliver i lovforslaget lagt op til indførelsen af en særlig eftergivelsesordning kaldet ”ret og pligt-ordningen”. Denne ordning har til formål at styrke eftergivelsen af gæld for skyldnere, som gør en indsats for at forbedre deres livssituation og økonomiske forhold, så disse skyldnere ikke bliver fastholdt i livslang gæld.

Ordningen indebærer, at skyldnere, som efter længevarig ledighed kommer i beskæftigelse eller under uddannelse, kan få delvist eftergivet deres gæld til det offentlige - bøde, tvangsbøde mv. er dog undtaget fra den gæld, der kan eftergives. Effekten af eftergivelsen vil medføre, at gælden til det offentlige eftergives med, hvad der svarer til 50 procent af den gæld, skyldner har til det offentlige. Der kan dog maksimalt eftergives 100.000 kr.

På baggrund af ordningen kan der ske eftergivelse på anmodning fra skyldneren, hvis denne opfylder følgende betingelser: (1) Skyldner skal have en gæld til det offentlige på minimum 50.000 kr., fratrukket gæld som ikke er omfattet af ordningen, f.eks. bøder, tvangsbøder mv., og (2) skyldneren skal indenfor de seneste 6 år have modtaget ledighedsydelse, f.eks. kontanthjælp, i mindst 30 måneder og efter ledigheden have været i beskæftigelse eller under uddannelse i mindst 24 måneder. Dokumentation på, at skyldneren opfylder betingelserne, skal indsendes sammen med anmodningen.

Det er hertil væsentligt at fremhæve, at Gældsstyrelsen ikke af egen drift vil igangsætte en eftergivelse på baggrund af ordningen, uagtet om denne bliver bekendt med, at skyldneren opfylder betingelserne. Det er derfor fuldstændig op til skyldner at anmode om eftergivelse i henhold til ordningen.

Kontakt os

Har du spørgsmål til regeringens lovforslag, eller kommer du til at blive berørt af dette f.eks. ved en ny afgørelse om lønindeholdelse, eller har du behov for bistand til anmodningen om gældseftergivelse efter ”ret og pligt-ordningen”, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.

Hos DAHL har vi stor erfaring i håndtering af almindelige skattesager og sager om inddrivelse fra Gældsstyrelsen – herunder sager om modregning og lønindeholdelse.