I en konkret sag, hvor Højesteret har afsagt kendelse den 10. november 2022, havde sagsøger ved anlæggelsen af en retssag via domstolenes sagsportal fejlagtigt angivet Dansk Almennyttigt Boligselskab som sagsøgte. Det korrekte navn for sagsøgte, Gladsaxe almennyttige Boligselskab, fremgik imidlertid af den indleverede stævning, der dog ved en fejl indeholdt CVR-nummeret tilhørende Dansk Almennyttigt Boligselskab.

For Højesteret handlede sagen om, hvorvidt det kunne tillades uden samtykke at ændre betegnelsen for sagsøgte.

Hvad blev sagens afgørelse?

Højesteret fastslog indledningsvist, at Gladsaxe almennyttige Boligselskab på baggrund af sagens omstændigheder måtte have været klar over fra sagens anlæg, at sagen drejede sig om de entrepriseretlige uoverensstemmelser, der var opstået mellem Gladsaxe almennyttige Boligselskab og sagsøger.

Dette skyldtes særligt, at Dansk Almennyttigt Boligselskab og Gladsaxe almennyttige Boligselskab arbejdede administrativt sammen, og at Gladsaxe almennyttige Boligselskab samme dag, som sagen blev anlagt, modtog en kopi af stævningen.

Højesteret bemærkede herefter, at indtastningsfejlen i den konkrete sag ikke kunne antages at have haft betydning for Gladsaxe almennyttige Boligselskabs mulighed for at varetage sine interesser, og at der således uden samtykke kunne ske ændring af betegnelsen for sagsøgte.

I overensstemmelse med tidligere kendelser

Kendelsen er herved i overensstemmelse med nyere retspraksis, herunder navnlig U 2018.2828 H og U 2022.3836 H, hvor Højesteret tillige nåede frem til, at der skulle foretages en konkret vurdering af, om fejlen havde haft betydning for den nye parts mulighed for at varetage sine interesser under sagen. I begge sager kom Højesteret frem til, at der kunne ske ændring af betegnelsen for sagsøgte uden samtykke.  

Vestre Landsret var ellers i nærværende sag kommet frem til det modsatte resultat - dvs. at en ændring ville gå ud over, hvad der uden samtykke fra Gladsaxe almennyttige Boligselskab kunne afhjælpes i medfør af retsplejelovens § 349, stk. 2, jf. § 348. Det, at Landsretten kom frem til modsatte resultat end Højesteret, var ligeledes tilfældet i U 2022.3836 H.

De 3 sager synes umiddelbart at kunne tages som udtryk for en mere lempelig praksis end tidligere i forhold til muligheden for ombytning af sagsøgte. Afgørende i henhold til den nyeste retspraksis er således, om fejlen ud fra en konkret vurdering kan antages at have haft betydning for den nye parts mulighed for at kunne varetage sine interesser.

Hvis du har spørgsmål til problemstillingen om, i hvilket omfang der kan ske ombytning af sagsøgte, er du altid velkommen til at kontakte en af vores processpecialister for en drøftelse af den konkrete sag eller andre problemstillinger af juridiske karakter.

Vedrørende problemstillingen om muligheden for ombytning af sagsøgte ved indtastningsfejl og betydningen af korrekt anvendelse af domstolenes sagsportal henvises der til SpotOn: Ny kendelse om anvendelsen af domstolenes sagsportal og Kære kunne ikke afvises grundet manglende påstand i påstandsfeltet på sagsportalen.

SpotOn - Din vej til aktuel indsigt i udvalgte afgørelser fra Landsretterne og Højesteret

Som læser af DAHLs nyhedsserie ”SpotON” får du indsigt i de nyeste proces- og erstatningsretlige afgørelser fra Østre Landsret, Vestre Landsret og Højesteret. Vores processpecialister har nøje udvalgt afgørelserne, som de med udgangspunkt i et kort sammendrag perspektiverer til konkrete råd, pointer og anbefalinger, som du skal være opmærksom på.

SpotON udkommer løbende – formatet er kort og med øje for konkrete pointer og brugbare take-aways. Læs de seneste udgaver her og her.