I en tidligere klumme her på hjemmesiden kiggede vi på, hvornår en fonds formål var hhv. almennyttigt eller almenvelgørende ifbm. Afgiftsfritagelse.

Nu har en nyere afgørelse fra Landsskatteretten behandlet netop spørgsmålet om afgiftsfritagelse. Fonden i sagen havde bl.a. til formål at eje aktier i et selskab og dettes koncernforbundne selskaber – og afgiftsfritagelsen blev altså nægtet, på trods af at uddelingsformålet var almennyttigt.

Omstændighederne i sagen

I sagen havde afdøde i sit testamente bestemt, at en fond, som afdøde selv tidligere havde stiftet, bl.a. skulle arve afdødes aktier i et selskab, der ejede kapitalandele i en række koncernforbundne selskaber.

Fonden havde til formål at foretage uddelinger til almennyttige formål, hvilket der ikke var uenighed om i sagen.

Derudover var fondens formål i fondens vedtægt angivet at være at ”eje aktier i A/S X og ethvert andet selskab, der hører til X-koncernen, det være sig datterselskaber eller søsterselskaber eller på anden måde” og

”gennem denne aktiebesiddelse at sikre opretholdelse i videst muligt omfang af den samlede virksomhed, der drives af X-koncernen, således at den samlede virksomhed bevares i det omfang, det findes økonomisk forsvarligt.”

Det var altså utvivlsomt, at fondens uddelingsformål var almennyttigt, men herudover havde fonden de angivne driftsformål knyttet til selskabsbesiddelsen.

Skattestyrelsen imødekom ikke dødsboets anmodning om at bevilge afgiftsfritagelse til fonden efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.  Som begrundelse angav styrelsen, at fondens formål ikke udelukkende var almennyttigt, idet der også måtte lægges vægt på formålet om at eje og drive X-koncernen.

Boet (og fonden) havde gjort gældende, at det alene var fondens uddelingsformål, der var afgørende, og at disse udelukkende var almennyttige, hvorfor der skulle bevilges afgiftsfritagelse.

Boet indbragte sagen for Landsskatteretten, der imidlertid ved sin afgørelse af 9. september 2022 stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten var enig i, at det ikke var tilstrækkeligt, at uddelingsformålet var almennyttigt, og at det også forhindrede afgiftsfritagelse, at fonden havde driftsformålet i relation til X-koncernen. Boet fik derfor heller ikke medhold ved Landsskatteretten.

Konsekvensen var altså, at der skulle betales boafgift af arven til fonden.

Hvad er konsekvensen, og er der løsninger?

Det er ikke ualmindeligt, at en virksomhed søges fremtidssikret via en fondsstiftelse, eller at en sådan løsning i hvert fald er inde i billedet som led i generationsskifteovervejelser. Tankegangen er typisk, at fondsejerskabet kan sikre stabilitet og kontinuitet i ejerskabet i situationer, hvor der måske ellers ikke er nogen naturlig arvtager til virksomheden, eller hvor et generationsskifte af andre grunde vil være vanskeligt eller umuligt.  Der kan også være mange andre grunde til at overveje fondsløsningen.

I de tilfælde og det omfang, hvor fondens uddelinger er tiltænkt almennyttige formål, vil det være en afgørende overvejelse at undgå betaling af boafgift i unødigt omfang.

Den her omtalte afgørelse viser, at konstruktionen kræver megen omtanke, hvis man vil undgå utilsigtede afgiftsmæssige konsekvenser, og at der må søges andre og alternative løsninger, hvis fondsløsningen ønskes kombineret med muligheden for at uddele til almennyttige formål.

En mulig overvejelse kan være at stifte to fonde. En fond, der som erhvervsdrivende får den afgørende og bestemmende indflydelse i virksomheden, og dermed bliver der hvor ejerskabet og hensynet til virksomhedsbevarelse forankres. Og en almennyttig fond, der modtager en ejerandel, der ikke er bestemmende, og som udgør fondens grundkapital eller en del heraf, og dermed genererer et afkast, der løbende kan uddeles til almennyttige formål. Med en tilstrækkelig omhyggelig etablering af en sådan konstruktion vil i hvert fald de værdier, der tilfalder den almennyttige fond, blive fritaget for afgift.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til afgiftsfritagelse ifbm. formulering af fondens formål, eller ønsker du rådgivning om fondes forhold i øvrigt, er du velkommen til at kontakte DAHLs specialister i fondsret.

Denne artikel er en del af vores serie, ”Fokus på fonde”. Er du nysgerrig efter mere? Find bl.a. vores tidligere artikel om, hvordan uddeling af den bundne kapital beskattes her, og vores artikel om, hvordan uddeling skal fordeles mellem flere uddelingsformål her.