Nyheder

Afskaffelse af "ægtefællefinten"

I de senere år har udtrykket ”ægtefællefinten” vundet indpas i det danske sprog. Det betegner den fremgangsmåde, at en gift person, som er kommet i økonomisk uføre, overdrager aktiver, f.eks. hus eller bil, til sin ægtefælle, for at undgå at sådanne værdier kommer kreditorerne til gode, hvis det økonomiske uføre eksempelvis ender i en konkurs.

Under finanskrisen har der været eksempler fremme i dagspressen på, hvordan bankdirektører i senere krakkede banker og andre – tilsyneladende – har gjort brug af fremgangsmåden.

Hvis man kommer i økonomisk uvejr eller frygter at komme det og derefter forærer sine aktiver væk eller sælger dem meget billigt, går det ud over den dækning, som ens kreditorer senere kan forvente at få. Derimod skal man huske, at det ikke forringer kreditorernes dækningsmulighed, hvis man sælger aktiverne til den rigtige pris og rent faktisk får betaling for dem. Dermed veksler man blot et aktiv til rede penge, og kreditorernes dækningsmulighed bliver ikke ringere af det.

Det, man betegner som ”ægtefællefinten”, dækker nogle gange over reelle og isoleret set uproblematiske overdragelser, hvor én ægtefælle sælger sine aktiver til den anden ægtefælle til den rigtige pris og mod fuld og reel betaling, og det er der ikke problemer forbundet med.

Problemet opstår, hvis man overdrager eksempelvis en fast ejendom til sin ægtefælle til en pris, der ikke modsvarer handelsværdien eller måske helt uden vederlag. I den situation er der tale om en gave, enten helt eller delvist, og det går ud over kreditorerne eller kan i hvert fald gøre det.

NYT TILTAG
Det er denne sidste variant af ”ægtefællefinten”, som Folketinget nu søger at imødegå. Det sker ved en lovændring vedtaget i Folketinget den 23. maj 2017, hvor der sker en ændring af konkursloven. Der er tale om en del af den følgelovgivning, der knytter sig til den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Lov om ægtefællers økonomiske forhold afløser den såkaldte retsvirkningslov, som nu ophæves. Deri har der været visse særregler om omstødelse af gaver mellem ægtefæller. Omstødelse betyder, at den der har modtaget gaven, i givet fald kan komme til at aflevere gaven tilbage eller tilbagebetale et beløb svarende til gavens værdi.

Disse særregler ophæves nu, og i stedet udvider man muligheden for efter konkurslovens regler at omstøde gaver.

OMSTØDELSE AF GAVER
Når en person går konkurs, bliver der fastsat en såkaldt fristdag. Det er typisk den dag, hvor skifteretten har modtaget den konkursbegæring, som danner grundlag for konkursen.

Det vil uændret være således, at gaver, der er givet senere end 6 måneder før fristdagen, kan omstødes uden yderligere betingelser.

Gaver, der er givet til en ægtefælle senere end 2 år før fristdagen, kan ligeledes omstødes. Her vil modtageren af gaven dog kunne undgå omstødelse, hvis den pågældende kan bevise, at den ægtefælle, der gav gaven, også efter at have givet gaven havde tilstrækkelige indtægter til løbende at betale sin gæld og derudover beholdt tilstrækkelige værdier til, at der var fuld dækning til den pågældendes kreditorer. Dette krav til det såkaldte ”solvensbevis” bliver skærpet med de nye regler.

I det nye regelsæt bliver indført mulighed for at omstøde gaver til ægtefæller helt uden tidsbegrænsning. Det vil gælde, hvis der gives en gave, som ”stod i åbenbart misforhold til skyldnerens økonomiske forhold”. Heri ligger altså, at det skal være en gave af en vis størrelse i forhold til giverens formueforhold i øvrigt. Modtageren kan undgå omstødelse ved at føre solvensbevis.

Der vil fremover også være mulighed for at omstøde beløb, som løbende er overført til en ægtefælle eller samlever, hvis disse beløb var større end ”hvad der efter disses økonomiske forhold og familiens behov var rimelige bidrag til familiens forsørgelse”.

Den del af det nye regelsæt skal imødegå en anden variant af ægtefællefinten, nemlig at man lader den ægtefælle, der har stor gæld, betale alle løbende udgifter, således at den anden ægtefælle kan spare sin løbende indtægt op.

Man har undertiden set, at en ægtefælle, der blev mødt med et stort krav, har overdraget sine aktiver til sin ægtefælle på et tidspunkt, hvor kravet måske nok var ”på vej” men ikke anerkendt eller fastslået ved dom. Måske har der skullet føres langvarige retssager ved flere instanser, og der har således kunnet gå år mellem, at ægtefællen havde foræret sine aktiver væk, og indtil der var nogen, der var i stand til at få den pågældende erklæret konkurs. Da har de forskellige frister for omstødelse af gaver været udløbet. Det problem imødegås ved, at visse af omstødelsesreglerne kan anvendes uden tidsbegrænsning, og ved at det udtrykkeligt fastslås i de nye regler, at omtvistede eller betingede krav skal regnes med som en forpligtelse, når det skal fastslås, om man er solvent.

IKRAFTTRÆDEN
Der er ingen tvivl om, at de nye regler, som vil have virkning for gaver, der ydes den 1. januar 2018 eller senere, vil modvirke ægtefællefinten. En kreditor, der føler sig ”snydt”, vil stadigvæk skulle tage initiativ til at erklære giverægtefællen konkurs – konkurs er en nødvendig forudsætning for omstødelse. Det er konkursboet, som gennemfører omstødelsen. Det betyder også, at omstødelsen kommer alle kreditorer til gode, da boets aktiver – naturligvis – skal fordeles efter konkurslovens regler.

Tilmeld dig nyt fra DAHL

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information