En selvanmeldelse er en frivillig og fuldstændig tilståelse af skatteunddragelse – uanset om man har unddraget skat bevidst eller ubevidst. Hvis man har haft til hensigt at begå overtrædelsen, betegnes dette juridisk som en forsætlig handling. Hvis man ikke havde det, kan der foreligge en grad af uagtsomhed. I relation til den skattestrafferetlige dimension, vil forsætlige og groft uagtsomme handlinger være strafbelagt – enten i form af bøde efter reglerne i skattekontrolloven eller bøde eller fængsel efter straffeloven.

Fordelen ved selvanmeldelse er, at man kan opnå væsentlige lempelser af en eventuel straf, hvis man melder sig selv i god tid.

Man kan selvanmelde ved, at man selv eller ens revisor, advokat mv. på ens vegne henvender sig til Skatteforvaltningen med anmodning om at efterberigtige fejl.

Hvornår er det for sent at selvanmelde?

I visse tilfælde kan det være for sent at selvanmelde.

Hvis man melder sig på grund af, at en opklaring er umiddelbart forestående, anses anmeldelsen ikke for frivillig. I så fald har Skatteforvaltningen næsten selv opklaret sagen, og en selvanmeldelse vil ikke betragtes som formildende.

Man kan eksempelvis forestille sig, at en virksomhedsindehaver henvender sig til Skatteforvaltningen, fordi han har fået kendskab til, at de vil indlede kontrol af den pågældende branche. Her vil selvanmeldelse være udelukket, fordi det er for sent. Dette var tilfældet i Østre Landsrets dom af 29. marts 2019, publiceret under SKM2019.260.ØLR.

Ligeledes er selvanmeldelse udelukket, hvis man først efterangiver efter modtagelse af varsling af kontrolbesøg, som var tilfældet i Vestre Landsrets dom af 20. februar 2003, publiceret under SKM2003.197.VLR.

Et yderligere eksempel på udelukkelse kan være, at selvanmeldelsen indgives grundet ens sikre formodning om opdagelse, og formodningen viser sig at være sand. I disse tilfælde anerkendes selvanmeldelsen heller ikke som frivillig. Dette var tilfældet i Vestre Landsrets dom af 23. april 2001, publiceret under SKM2001.567.VLR.

Hvis man i stedet melder sig af mere generel frygt for den almindelige risiko for opdagelse, vil selvanmeldelsen blive anset som frivillig. Dette er tilfældet, uanset om man fejlagtigt tror, at opdagelse er nært forestående.

Man kan således godt have en sikker formodning for at blive opdaget af Skattestyrelsen i en forseelse, indgive en selvanmeldelse og opnå en lempelse, hvis Skatteforvaltningen endnu ikke selv var ved at efterforske forholdene.

I alle tilfælde er det bedst at selvanmelde i så god tid som muligt. Jo længere man venter, desto større risiko for at selvanmeldelsen ikke vil blive anset for frivillig og derfor udelukkes. Hvis sagen allerede er under efterforskning, er det for sent at selvanmelde.

De typiske bødestørrelser – ’normalbøden’

Ved overtrædelse af lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og opkrævningsloven varierer bødestørrelsen afhængigt af, om der er handlet forsætligt eller uagtsomt og herudover på baggrund af den beløbsmæssige overtrædelse. I det følgende, gennemgår vi derfor, hvordan straffen udmåles ved de forskellige grænser.

Man anvender begrebet ’normalbøde’ som udtryk for den vejledende praksis for udmåling af bødestørrelser.

Ved bødeudmålingen tages hensyn til et progressionsknæk ved 60.000 kr.

Hvis unddragelsen er begået med forsæt, vil den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., medregnes til bøden 1 gang, og den del der overstiger 60.000 kr. medregnes 2 gange.

Hvis unddragelsen er begået ved grov uagtsomhed, vil den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., medregnes ½ gang, og den del der overstiger 60.000 kr. medregnes 1 gang.

Fysiske personer og ledelsesmedlemmer i en juridisk enhed i de særligt alvorlige sager kan risikere fængselsstraf, hvis unddragelsen overstiger 250.000 kr. Fængselsstraffen vil være betinget eller ubetinget alt efter størrelsen af unddragelsen.

For juridiske personers vedkommende er progressionen af bøden den samme, men den juridiske person kan ikke i sig selv ifalde fængselsstraf – hverken betinget eller ubetinget.

                      Eksempel 1

                      Forsætlig unddragelse af 100.000 kr. i skat. Bøden bliver:

                      (60.000 ⋅ 1) + (40.000 ⋅ 2) = 140.000 kr.

                      Eksempel 2

                      Groft uagtsomhed unddragelse af 75.000 kr. i skat. Bøden bliver:

                      (60.000 ⋅ ½) + (15.000 ⋅ 1) = 45.000 kr.

                      Eksempel 3

                      Forsætlig unddragelse af 400.000 kr. begået af en juridisk person. Bøden bliver:

                      (60.000 ⋅ 1) + (340.000 ⋅ 2) = 740.000 kr.

Straffen fastsættes ud fra en konkret afvejning af de skærpende og formildende omstændigheder i en sag, så bødens endelige størrelse kan variere.

Der er visse beløbsgrænser af betydning for en straffesags førelse, både for så vidt angår, om der bliver rejst sag, og hvor hård straffen bliver.

Sager under minimumsgrænserne rejses ikke i førstegangstilfælde. Der findes forskellige minimumsgrænser for henholdsvis forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser:

Hvis der ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og de samlede unddragne skatter og afgifter ikke overstiger 20.000 kr., kan det formodes, at der højst er handlet groft uagtsomt. Tilsvarende gælder, hvor de samlede unddragne punktafgifter ikke overstiger 10.000 kr.

De mulige fængselsstraffe

Straffeloven indeholder nogle særligt hårde regler, som primært anvendes i særligt grove tilfælde af skatteunddragelse, f.eks. ved forsætlig unddragelse for mere end 500.000 kr. Fængselsstraffene kan som nævnt kun komme på tale for fysiske personer og ledelsesmedlemmer i en juridisk enhed i de særligt alvorlige unddragelsessager.

Straffelovens § 289 hjemler fængselsstraf i op til 8 år for overtrædelser af særlig grov karakter af skatte-, told-, afgifts-, eller tilskudslovgivningen, eller hvis man på samme særligt grove måde overtræder § 289 a. Denne straf vil også blive tilføjet en tillægsbøde efter Straffelovens § 50, stk. 2.

Straffelovens § 289 a hjemler straf fra bøde til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, hvis man forsætligt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger med henblik på at opnå uberettiget udbetaling til sig selv eller andre.

Straffelovens § 302 hjemler fængselsstraf i indtil 1 år og 6 måneder for forsætlig overtrædelse af lovgivningens krav til regnskabsmaterialer eller bødestraf eller fængsel i indtil 4 måneder i tilfælde af grov uagtsomhed.

Mildere straffe er hjemlet i Skattekontrollovens kapitel 8. Det vil typisk være disse regler, der anvendes i unddragelsestilfælde under 500.000 kr.

Skattekontrollovens § 82 hjemler bøde eller fængselsstraf i op til 1 år og 6 måneder, hvis man forsætligt begår skatteunddragelser eller afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til brug for told- og skatteforvaltningens afgørelse af ens skattepligt eller skatteansættelse. Hvis handlingen begås groft uagtsomt, er straffen kun bøde.

Bødestraffen efter denne regel er de såkaldte ’normalbøder’ med progression. Fængselsstraffen efter skattekontrollovens § 82, vil typisk først komme på tale ved skatteunddragelser for over 250.000 kr.

Hvilke lempelser kan opnås ved selvanmeldelse?

Hvis en sag normalt ville blive afgjort med bøde, gøres der som hovedregel ikke strafansvar gældende, hvis man selvanmelder i tide. Dette udgangspunkt følger af straffelovens § 83 og § 82, nr. 9.

En selvanmeldt, mindre forseelse vil derfor ikke blive straffet hårdere, end at man skal betale den skat, man skylder.

I praksis gøres der i frivilligt selvanmeldte sager ikke bødeansvar gældende, hvis der foreligger:

• Grov uagtsomhed – uanset størrelsen af den unddragne skat eller de unddragne udgifter.
• Forsæt til den strafbare undladelse eller handling, uden at der samtidig foreligger forsæt til unddragelse af skat og/eller afgift, f.eks. overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1.
• Forsæt til unddragelse, hvis den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.

Selv hvis man frivilligt selvanmelder, vil man dog stadig risikere straf, f.eks.:

• I sager hvor unddragelsen er over 100.000 kr., vil der fortsat blive gjort strafansvar gældende, hvis unddragelsen er forsætlig. Påstanden vil udgøre en bøde på én gang de unddragne skatter og afgifter.
• I sager hvor unddragelsen er mellem 250.000 kr. og 500.000 kr., vil sagen blive overført til anklagemyndigheden og indbragt for domstolene, med påstand om betinget fængselsstraf.
• I sager hvor unddragelsen er over 500.000 kr., og det er et særligt groft tilfælde omfattet af Straffelovens § 289, vil der i stedet blive nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf og en tillægsbøde på halvdelen af det unddragne beløb.

Hvis man selvanmelder sådanne grovere tilfælde, får man stadig en lempet straf, men bliver ikke nødvendigvis straffri. Hvis man ikke selvanmelder, vil udmålingen af straffen være hårdere.

DAHL bemærker

I visse tilfælde kan der være en hårfin grænse mellem forhold, der er begået henholdsvis groft uagtsomt eller forsætligt.

Som det er gennemgået ovenfor, kan der være markant forskel på bødestørrelserne mellem henholdsvis forsætlige og groft uagtsomme forseelser. I tilfælde hvor forseelsen ikke oplagt er begået forsætligt, kan det være en særlig god idé at have en rådgiver med på råd for at kunne fremføre gode argumenter for, at forhold er begået med en mildere tilregnelse end påstået af Skatteforvaltningen.

Der er mange forskellige overvejelser, man bør gøre sig, når man er havnet i en skattestraffesag. Forhold om selvanmeldelse er kun en overvejelse blandt mange. Det anbefales altid at rådføre sig med en kompetent rådgiver, så tidligt i forløbet som det er muligt.

Kontakt DAHL

Hos DAHL har vi stor erfaring i håndtering af skattesager – herunder skattestraffesager, hvor selvanmeldelse kan være relevant. Vi har oplevet en stigning i skattestraffesager og har erfaring med, at selvanmeldelse typisk vil resultere i lempelser af en eventuel bøde og frihedsstraf.

Vi bistår med råd og vejledning i forbindelse med korrespondance med skattemyndighederne, herunder håndtering af selvanmeldelser.

Vi står altid til rådighed for en uforpligtende drøftelse af din skattesag. Du er velkommen til at kontakte en af vores specialister.