Skatteretligt opererer man med et overordnet begreb benævnt ”hobbyvirksomhed”. Hobbyvirksomhed dækker også over begrebet ”ikke-erhvervsmæssig virksomhed”.

Hvis man driver selvstændig erhvervsvirksomhed, er det et krav, at det er professionelt anlagt, og at der er et sigte mod at generere et overskud. Når man derfor skal vurdere, om man nu også driver selvstændig erhvervsvirksomhed, har man altså fokus på rammen for virksomheden og virksomhedens resultatet. Er de anførte forhold ikke opfyldt, risikerer man, at skattemyndighederne konkluderer, at virksomhedsaktiviteten ikke er erhvervsmæssig.

Rentabilitetskriteriet

Langt de fleste virksomheder har den nødvendige professionelle ramme omkring deres virksomhed. Det, der ofte er udfordringen for mange virksomheder, er, at de ikke har den nødvendige rentabilitet. Ved den nødvendige rentabilitet forstås, at virksomheden skal generere et overskud på dens drift før renter, men efter afskrivninger. Kan man ikke, i hvert fald på rimelig sigt, generere et overskud før renter, har virksomheden ikke den nødvendige rentabilitet og vil anses for ikke at være erhvervsmæssig.

Opdeling i driftsgrene

Når man skal vurdere, om der foreligger ikke-erhvervsmæssig virksomhed, laver man vurderingen for de enkelte aktiviteter. Med andre ord tager man ikke alle virksomhedsaktiviteter ind i en samlet vurdering.

En nylig byretsdom illustrerer det på glimrende vis. En skatteyder havde her en aktivitet med køb og salg af pc-dele og køb og salg af autodele til veteranbiler. Endvidere havde han en aktivitet med udlejning af lejligheder. Aktiviteterne havde fungeret uafhængigt af hinanden.

Samlet set var der rentabilitet for de to aktiviteter. Det var imidlertid byrettens opfattelse, at handelsdelen ved salg af pc-dele og autodele til veteranbiler skulle udskilles som en selvstændig virksomhedsgren. Konkret havde denne virksomhedsgren ikke den nødvendige rentabilitet og blev derfor konkluderet som værende ikke-erhvervsmæssig.

Udlejningsdelen

Udlejningsdelen var derimod overskudsgivende og var naturligvis erhvervsmæssig. Den ved denne aktivitet fremkommende nettoindkomst skulle derfor beskattes.

Når man skal vurdere rentabiliteten, vurderer man det altså på hver virksomhedsgren for sig.

Konsekvens af hobbyvirksomhed!

Konkluderes det, at der foreligger hobbyvirksomhed – ikke-erhvervsmæssig virksomhed – får det den konsekvens, at et skattemæssigt underskud ikke kan modregnes i andre indkomster. Endvidere kan man ikke fremføre det skattemæssige underskud. Underskuddet kan med andre ord kort og godt ikke anvendes til noget som helst. I den konkrete sag ovenfor betyder det, at underskuddet fra salgsaktiviteten ikke kan nedsætte overskuddet fra udlejningsdelen. Det er derfor væsentligt at undgå, at man driver hobbyvirksomhed. Begynder man at nærme sig rammerne herfor, bør den logiske konsekvens herved være, at man ”lukker aktiviteten ned”.

Kontakt DAHL

Har du brug for rådgivning og vejledning af enhver skatteretlig karakter, er du altid velkommen til at kontakte vores specialist Bent Ramskov, der har mange års erfaring på området.