Skattefrihed for en- og tofamilieshuse
Sælger man en bolig med gevinst, kan det gøres skattefrit i visse tilfælde.
Beskatning af fast ejendom fylder meget i den politiske dagsorden. Den beskatning, der især er fokus på for tiden, er ejendomsværdiskat og ejendomsskat. Denne diskussion har afsæt i, at der kommer en ny vurderingslov.
Ved afståelse, f.eks. ved et salg af fast ejendom, kan der også realiseres en avance. Avancen kan være en gevinst eller et tab. Beskatningen af gevinst eller tab er som udgangspunkt omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven. Denne lov angiver, at gevinster er skattepligtige som kapitalindkomst, og at tab kun kan fratrækkes i andre gevinster på fast ejendom.
SKATTEFRIHED EFTER PARCELHUSREGLEN
I Ejendomsavancebeskatningsloven er der imidlertid en væsentlig undtagelse for en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder. Disse kan afstås skattefrit, hvis grunden er under 1.400 m², og ejendommen er beboet af ejeren eller dennes husstand. I navnlig de sidste 15 år har der været rigtig mange afgørelser fra SKAT om, hvorvidt man er berettiget til at sælge sin ejendom med gevinst til følge uden beskatning. En stor del af denne praksis refererer sig til, om man har beboet den pågældende ejendom i tilstrækkeligt omfang.
EN- OG TOFAMILIESHUSE
Et af de områder, hvor der er færre afgørelser, men dog hvor der hele tiden er udvikling, er ejendommens karakter. For at kunne sælge et ”parcelhus” skattefrit, skal ejendommen være et en- eller tofamilieshus eller en ejerlejlighed. Det samme gælder, hvis der er tale om en såkaldt blandet ejendom, f.eks. en landbrugsejendom. Her kan stuehusdelen sælges skattefrit sammen med den øvrige del af ejendommen, der naturligvis er skattepligtig. Afgørende for at stuehusdelen kan være skattefri, er at der er tale om et en- eller tofamilieshus.
Når man skal afgøre, hvilket hus der er tale om, tæller man antallet af køkkener. Hvert køkken er som udgangspunkt udtryk for, at der er tale om en lejlighed. Indeholder en ejendom to køkkener, vil den i skatteretlig forstand typisk rubriceres som et tofamilieshus.
For en umiddelbar betragtning skulle man synes, at det var simpelt at tælle til to. Den praksis, der er offentliggjort, viser imidlertid, at det indimellem kan give udfordringer.
Et eksempel herpå er en landsretsdom, hvor en skatteyder solgte sin ejendom, der var vurderet som et tofamilieshus. Realiteten var imidlertid, at hele kælderetagen også blev udlejet til en familie og reelt indeholdte et køkken. På ejendommen var der derfor registreret tre familier som havende bopæl på ejendommen. Landsretten konstaterede kort, at der var tale om en trefamiliesejendom, selv om udlejningen af kælderen var ulovlig. Gevinsten på ejendommen kunne derfor ikke oppebæres skattefrit. En nyere Vestre Landsretsdom er kommet til et tilsvarende resultat. Der var her tale om en landbrugsejendom, hvorpå der principielt var et enfamilieshus, men også to lejligheder til ansatte, altså tre boliger i alt. Da det også for skattefriheden for blandede ejendomme er en betingelse, at der på stuehusdelen er tale om et en- eller tofamilieshus, var avancen på stuehusdelen konkret skattepligtig sammen med resten af ejendommen.
SAMMENFATNING
En skattefri gevinst på fast ejendom er naturligvis attraktiv. Har man udsigt til en gevinst, og vil man sikre, at den nu også engang er skattefri, må rådet være, at man i det mindste kan nøjes med at tælle til to, når antallet af boliger opgøres. Vær påpasselig forinden fast ejendom blot afstås, hvis skattefriheden ønskes.