Vi har tidligere i artiklen Transport: CMR-loven og national vejtransport af gods skrevet om betydningen for en fragtfører af, at en vejtransport af gods i Danmark reguleres af lov om fragtaftaler ved international vejtransport (CMR-loven). Her kommer anden udgave af transportserien.

Regelgrundlaget: Hvem har ansvaret for godset?

En fragtfører er efter CMR-loven objektivt ansvarlig for beskadigelse, bortkomst og forsinkelse af gods - ansvaret gælder fra overtagelsen og frem til afleveringen af godset. I hele perioden, hvor godset er i fragtførerens varetægt, har fragtføreren ifølge CMR-loven en generel pligt til at tage vare på godset, drage omsorg for kundens interesser og optræde loyalt overfor kunden i forbindelse med transportaftalens opfyldelse.

Såfremt kunden lider tab som følge af, at fragtføreren ikke opfylder forpligtelsen til at udvise den fornødne høje grad af omhu og agtsomhed, vil fragtføreren være erstatningsansvarlig.

Fragtføreren er dog ansvarsfri, hvis denne godtgør, at bortkomsten, beskadigelsen eller forsinkelsen skyldes forhold, som fragtføreren ikke kunne have undgået og heller ikke kunne have undgået eller afværget følgerne af, uanset at fragtføreren udviste den yderste omhu og agtsomhed i forbindelse med opfyldelsen af transportaftalen.

Fragtførerens omsorgs- og loyalitetsforpligtelse medfører desuden, at fragtføreren i et vist omfang har pligt og ret til at foretage dispositioner på kundens vegne for at varetage dennes interesser bedst muligt, hvis situationen gør det påkrævet at foretage dispositioner, der ligger ud over de dispositioner, som fragtføreren ifølge transportaftalen er forpligtet til at foretage.

Det gælder blandt andet efter CMR-lovens § 19, stk. 1, hvorefter fragtføreren, hvis det før godsets fremkomst til bestemmelsesstedet bliver umuligt at opfylde transporten i overensstemmelse med fragtbrevets bestemmelser, skal indhente anvisninger fra den, der har ret til at råde over godset, dvs. den rådighedsberettigede.

Der er ikke i bestemmelsen angivet nogen tidsfrist for den berettigede til at fremkomme med anvisninger, som fragtføreren med rimelighed er pligtig til at efterkomme, men ifølge § 22 kan fragtføreren ”straks” aflæsse godset for den berettigedes regning. ”Straks” må dog fortolkes under hensyntagen til den tid, der nødvendigvis må medgå til selve ekspeditionen af anvisningerne, ligesom der i et vist omfang må tages hensyn til den berettigedes forretningstid. 

CMR-lovens § 22 bestemmer, at fremkommer der ikke ”straks” anvisninger, kan fragtføreren aflæsse godset for den berettigedes regning, og transporten anses for afsluttet. Aflæsningen er i dette tilfælde, specielt i relation til fragtførerens ansvarsperiode i CMR-loven, at ligestille med afleveringen i den forstand, at fragtførerens ansvar efter CMR-loven ophører efter aflæsningen.

Fragtføreren skal efter at have aflæsset godset som udgangspunkt fortsat opbevare godset med omhu på den berettigedes vegne. Da transporten anses for afsluttet ved aflæsningen, hæfter fragtføreren ikke for denne opbevaring efter CMR-lovens ansvarsregler. Fragtførerens ansvar for skade på eller bortkomst af godset under opbevaringen skal i stedet bedømmes efter de øvrige nationale retsregler, da ansvaret ikke er reguleret i CMR-loven.

Fragtføreren kan betro godset til en tredjemand, hvorefter den videre opbevaring af godset vil ske for den rådeberettigedes regning og risiko. Såfremt godset senere bortkommer eller beskadiges som følge af en hændelig begivenhed eller tredjemandens fejl eller forsømmelse, vil fragtføreren således ikke være erstatningsansvarlig overfor den berettigede. Fragtføreren vil kun være ansvarlig, hvis denne ikke har udvalgt tredjemanden med tilbørlig omhu, og dette medfører tab for den berettigede.

En fragtfører skal således følge en bestemt fremgangsmåde for, at dennes ansvar efter CMR-loven ophører ved hindring af transportens gennemførelse, og det er en problemstilling, som Sø- og Handelsretten har behandlet i en nyere dom afsagt i sommeren 2022.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

I sagen havde en dansk producent af fiskefoder (Producenten) solgt 48 sække med fiskefoder til en norsk køber på leveringsvilkår Incoterms DAP (Delivered at Place). Producenten skulle i overensstemmelse hermed stå for transporten og havde kontraheret en fragtfører (F1) til at transportere godset fra Danmark til Norge. F1 lastede sækkene i en trailer og viderekontraherede transporten til den udførende fragtfører (F2), som forestod udførelsen af transporten til Norge.

F2’s chauffør blev under transporten involveret i et færdselsuheld i Sverige, hvor køretøjet skred ud på grund af glat føre, hvilket resulterede i, at køretøjet og traileren væltede om på siden. Chaufføren kontaktede straks F2, som herefter kontaktede sit forsikringsselskab med henblik på vejhjælp og bjærgning af godset, hvilket blev foretaget ved SOS International Sverige.

Uheldet resulterede i umiddelbar skade på 14 sække, som ikke kunne bjærges. De resterende 34 sække blev af bjærgningsselskabet placeret på en nærliggende parkeringsplads, hvorefter de blev flyttet til et lager bestående af en åben bygning med halvtag, hvor sækkene blev udsat for sne og regn.

F2 og F2’s forsikringsselskab kontaktede dagen efter uheldet F1 og oplyste, at transporten ikke kunne gennemføres, og hvor godset blev opbevaret, ligesom F2 opfordrede til, at Producenten fik afhentet godset hurtigst muligt.

F1 meddelte i den forbindelse, at man afventede yderligere informationer fra Producentens forsikringsselskab, før der skulle ske yderligere med godset.

Først 3 uger efter uheldet oplyste F1 til Producenten, hvor godset befandt sig, og hvordan det kunne transporteres hjem. Producenten var før dette tidspunkt desuden ikke blevet informeret om, hvorledes godset blev håndteret efter uheldet.

Da de 34 sække yderligere 10 dage senere, dvs. en måned efter uheldet, kom retur til Producenten i Danmark, kunne det under en besigtigelse konstateres, at samtlige sække var beskadigede grundet sne og regn under opbevaringen i Sverige. Fiskefoderet var som følge af fugt- og vandskader uanvendeligt og måtte kasseres. Det kunne desuden konstateres, at skaderne på 9 af sækkene delvist kunne tilskrives færdselsuheldet, idet sækkene ved uheldet blev sprængt/hullet, men ikke mere end at de kunne bjærges.

F2 anerkendte at være ansvarlig for skaderne, der opstod på de 14 sække i umiddelbar forbindelse med færdselsuheldet. Sagens tvist angik derfor spørgsmålet om, hvorvidt F1 eller F2 var ansvarlig for de efterfølgende skader på fiskefoderet som følge af den utilstrækkelige opbevaring af sækkene.

Eftersom F1 og F2 havde påtaget sig at forestå en international vejtransport af gods, var deres ansvar omfattet af CMR-loven.

Retten konstaterede, at det fremgik af besigtigelsesrapporterne af godset, at skaderne på 9 af sækkene delvist kunne tilskrives færdselsuheldet. Da skaderne var sket inden afleveringen af godset, frifandt retten F1 for skaderne på disse sække.

Retten fandt herudover, at skaderne på de resterende 25 sække kunne tilskrives den manglende skadesbegrænsning i forbindelse med opbevaring og håndtering af godset i perioden efter uheldet, indtil godset blev sendt retur til Producenten. Retten fandt derfor, at F1 var ansvarlig for beskadigelsen af de 25 sække.

Omvendt var F2 ikke ansvarlig for disse skader. Skaderne på de 25 sække indtraf efter færdselsuheldet fandt sted og efter, at F2 havde oplyst F1 om, hvor godset befandt sig, og efter at F2 havde efterspurgt nærmere information om det videre forløb.

F2 havde indhentet anvisninger, samt overladt godset til tredjemand, som på det foreliggende grundlag blev valgt med tilbørlig omhu. F2’s ansvar måtte anses for ophørt på dette tidspunkt.

Konklusioner

Dommen illustrerer på udmærket vis, hvorledes CMR-lovens §§ 19 og 22 skal forstås i praksis.

I dommen havde F1 ikke rettidigt videregivet oplysningerne om, hvor godset befandt sig, eller anmodet om Producentens anvisninger. Som følge heraf var F1’s ansvar efter CMR-loven ikke ophørt. Derimod havde F2 opfyldt betingelserne i CMR-lovens §§ 19 og 22 og var derfor ikke ansvarlig for skaderne på 25 af sækkene, som var opstået under opbevaringen.

Bliv klogere på transportret

Transportretten og den privatretlige regulering af forholdet mellem fragtføreren og kunden hører til et af de juridiske områder, hvor der er størst behov for afklaring og afdækning af parternes risici. I vores serie ’Transport’ giver vi dig et indblik i de mest gængse og centrale problemstillinger illustreret af den nyeste retspraksis på området.

Ønsker du at vide mere, eller har du spørgsmål til transportretten, herunder CMR-loven, er du velkommen til at kontakte vores specialister.