Nyheder

Ny partner til DAHL Advokatfirma

Michael Rehling indtræder den 1. juli 2017 som partner i DAHL Advokatfirma. Han er specialist inden for IT-ret og certificeret IT-advokat. Michael Rehling arbejder ligeledes med specialerne immaterialret, markedsføringsret og kommercielle kontrakter, herunder tvistløsninger i forbindelse med forbudssager, krænkelsessager og kommercielle voldgifts- og retssager.

I sin nye stilling med udgangspunkt fra kontoret i Aarhus skal Michael Rehling sammen med sine øvrige kolleger i DAHL bistå klienter over hele landet med sin specialviden og sine kompetencer.

Michael Rehling var for år tilbage advokatfuldmægtig i det daværende DAHL, hvorefter han var ansat i flere advokatfirmaer og som koncernadvokat i en større global IT-virksomhed, inden han var med til at etablere et specialistkontor i Aarhus. Ved jobskiftet vender Michael atter tilbage til DAHL – nu som partner.


Tilmeld dig nyt fra DAHL

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information