Usikkerhed i retspraksis om udmåling af godtgørelse til fleksjobansatte
En ny afgørelse fra Vestre Landsret skaber usikkerhed i retspraksis om udmåling af godtgørelser til fleksjobansatte. Få et overblik over problemstillingen og de seneste domme her.
Den 23. marts 2023 vandt DAHL endnu en principal sag i Vestre Landsret om udmåling af godtgørelse til fleksjobansatte. Vestre Landsret kom i sin afgørelse af 23. marts 2023 frem til, at udmålingen af godtgørelse til fleksjobansatte, som bliver opsagt i strid med forskelsbehandlingsloven, alene skal ske med udgangspunkt i arbejdsgiverens faktiske lønudgift til den fleksjobansatte.
Denne afgørelse er enslydende med den tidligere praksis fra Vestre Landsret i afgørelsen af 31. maj 2022, som DAHL også førte, samt Østre Landsrets tidligere afgørelse af 14. december 2022. Dog har Vestre Landsret, seks dage senere, den 29. marts 2023 afsagt en dom med et helt modsat resultat, som fastslår, at udmålingen af godtgørelsen i stedet skal ske med udgangspunkt i både arbejdsgiverens lønudgift og fleksløntilskuddet fra kommunen.
På baggrund af de modstridende afgørelser på området, er der nu opstået usikkerhed i retspraksis om udmåling af godtgørelse til fleksjobansatte.
Kort om sagen afsagt den 23. marts 2023
Sagen i Vestre Landsret blev ført af DAHL Advokatpartnerselskab, der repræsenterede arbejdsgiveren.
Sagen handlede om, hvorvidt en fleksjobansat medarbejder, der blev opsagt fra sin stilling, var blevet udsat for forskelsbehandling. Medarbejderen var ansat i en lagerfunktion og arbejdede seks timer ugentligt. Afskedigelsen skete på baggrund af omstruktureringer i virksomheden, hvor medarbejderens stilling blev nedlagt. Herefter opstod der en tvist om, hvorvidt afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven.
Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse. Arbejdsgiveren havde ikke løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var sket i strid med forskelsbehandlingsloven, særligt henset til, at arbejdsgiveren ikke havde truffet hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå afskedigelsen af medarbejderen. Arbejdsgiveren skulle derfor betale en godtgørelse, da afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven.
Kort om sagen afsagt den 29. marts 2023
Sagen vedrørte en fleksjobansat medarbejder, som arbejdede i køkkenet, og som havde været ansat i fire år, da hun i år 2020 blev opsagt på baggrund af omstruktureringer. Retten fandt, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, blandt andet fordi tilpasningsforpligtelsen ikke var overholdt.
Fastsættelsen af godtgørelser i de to domme
Godtgørelsesniveauet til fleksjobansatte i forskelsbehandlingssager fastsættes som et antal månedslønninger – enten seks, ni eller tolv måneders løn afhængigt af fleksjobberens anciennitet og krænkelsens grovhed. Godtgørelsen til fleksjobberen betales ud over den løn, som fleksjobberen skal modtage i opsigelsesperioden.
Spørgsmålet er herefter, om udmålingen af godtgørelser til fleksjobansatte medarbejdere alene skal ske på baggrund af arbejdsgiverens faktiske lønudgift til medarbejderen, eller om udmålingen skal ske på baggrund af både arbejdsgiverens faktiske lønudgift til medarbejderen og det månedlige fleksløntilskud, som medarbejderen modtager fra kommunen.
Dommen af 23. marts 2023
Landsretten fandt i overensstemmelse med den hidtidige praksis i Landsretterne for udmåling af godtgørelser til fleksjobansatte efter forskelsbehandlingsloven, at godtgørelsen skulle fastsættes med udgangspunkt i arbejdsgiverens reelle lønudgift i medarbejderen. Hermed blev det fastslået, at fleksløntilskuddet fra kommunen ikke skulle medregnes.
I sagen blev godtgørelsesniveauet fastsat til ni måneders løn, som arbejdsgiveren skulle betale med udgangspunkt i den faktiske lønudgift.
HK Danmark, der repræsenterede medarbejderen, har varslet, at de vil anmode procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke sagen til Højesteret.
Dommen af 29. marts 2023
I modsætning til Vestre Landsrets afgørelse af 23. marts 2023, fandt Vestre Landsret i denne afgørelse, at godtgørelsen skulle fastsættes med udgangspunkt i både arbejdsgiverens reelle lønudgift i ansættelsesforholdet og fleksløntilskuddet fra kommunen.
Vestre Landsrets dom af 29. marts 2023 har medført, at der er opstået en usikkerhed i retspraksis om udmålingen af godtgørelser til fleksjobansatte.
DAHL bemærker
Der er flere landsretsdomme, som fastslår, at udgangspunktet for udmåling af godtgørelser til fleksjobansatte alene skal ske med udgangspunkt i arbejdsgiverens reelle lønudgift uden fleksløntilskuddet. Den nyeste afgørelse fra Vestre Landsret er dog ikke på linje med de tidligere afgørelser, idet afgørelsen fastsætter godtgørelsen på baggrund af både arbejdsgiverens faktiske lønudgift og medarbejderens fleksløntilskud fra kommunen.
Det er nu op til Højesteret - hvis procesbevillingsnævnet giver tilladelse – endeligt at afgøre, hvordan udmåling af godtgørelser til fleksjobansatte skal fastsættes.
På baggrund af usikkerheden i retspraksis er der nu et behov for, at Højesteret tager stilling til udmålingsspørgsmålet.
Kontakt os
Har du spørgsmål inden for det ansættelsesretlige område, er du meget velkommen til at kontakte vores specialister, som står klar til at give dig professionel rådgivning på området.
Læs også vores digitale magasin "Medarbejdere i fleksjob" fra 2024, der giver et samlet overblik over den nyeste retspraksis om beregning af godtgørelse til fleksjobbere.