Forsknings- og udviklingsomkostninger

Forskning og udvikling vedrører som udgangspunkt nye aktiviteter. Der er derfor ikke den samme årsagsforbindelse mellem omkostningens afholdelse og den løbende drift i virksomheden. Som udgangspunkt kan forsknings- og udviklingsomkostninger derfor ikke fratrækkes, medmindre der er en særlig hjemmel.

En sådan hjemmel findes i ligningslovens § 8 B, der giver adgang til enten at fratrække forsknings- og udviklingsomkostninger eller at afskrive dem over en periode på 5 år.

Skattekredit på omkostninger til forskning og udvikling

Forskning og udvikling er typisk karakteriseret ved, at man afholder en række omkostninger for at skabe grundlag for en fremtidig indtjening. Det er derfor ikke usædvanligt, at man genererer et skattemæssigt underskud, når man har forsknings- og udviklingsomkostninger. For nogle år siden blev der indsat en særlig bestemmelse i ligningslovens § 8 X. Den skabte mulighed for, at et skattemæssigt underskud ved forskning og udvikling kan godtgøres med skatteværdien fra skattemyndighedernes side. Har man et underskud på 1 mio. kr., kan man med andre ord få udbetalt skatteværdien af underskuddet med 220.000 kr. Reglen betyder naturligvis, at man ikke får fradrag for den mio. kr., man har brugt til omkostninger.

Den pågældende regel er efterhånden almindeligt kendt og er blevet brugt af rigtig mange virksomheder. Dét har medført, at der i praksis er et forøget fokus på, hvad der er forskning og udvikling.

Hvad er forskning og udvikling?

Det er ikke hvad som helst, der berettiger til at blive kategoriseret som forsknings- og udviklingsomkostninger. Forskning opdeles typisk i grundforskning, hvor man blot bliver klogere på et område, og anvendt forskning, hvor forskningen er møntet på et bestemt område. Udvikling forudsætter typisk en meget konkret udviklingsplan.

Inden for det sidste års tid har Landsskatteretten haft mulighed for at tage stilling til en række sager. Helt generelt er en af udfordringerne, at en virksomhed ofte selv subjektivt synes, at dens tiltag er et udviklingsprojekt, der berettiger til brug af enten ligningslovens §§ 8 B eller 8 X. I den praksis, der foreligger, ser der ud til at være stramme krav til, at man skal sandsynliggøre eller dokumentere, at der nu også er tale om et nyt udviklingsprojekt.

Navnlig inden for it-området synes der at være stor fokus på reglen. Det kan f.eks. være udviklingen af et softwaresystem eller en app. Ofte ses det, at udviklingen er en videreudvikling af noget allerede eksisterende. Praksis synes her at være hård, idet en sådan videreudvikling meget sjældent opfylder kravene til at være et udviklingsprojekt.

For at kunne sandsynliggøre eller dokumentere, at der er tale om et udviklingsprojekt, skal det have en vis værkshøjde – dvs. originalitet og ophavsret. Hvis man kan få tredjemand til at indikere, at man ønsker at investere i et udviklingsprojekt, taler dette meget for, at det nødvendige indhold i udviklingsprojektet er til stede.

Hvor stor fradragsvirkning har man på forskning og udvikling?

Under covid-19-årene har man skruet på fradragsværdien for forskning og udvikling. Man kan således trække et større beløb fra, end man afholder. Som reglen er lige nu, kan man fra og med 2026 fradrage 110 % af de afholdte udgifter. I regeringsgrundlaget for den nye regering er der afsat et større beløb til at lave en mere permanent ordning om forhøjet fradragsværdi af forsknings- og udviklingsomkostninger. Hvad procentsatsen præcist bliver, er uvist, men Socialdemokratiet havde under valgkampen et forslag om, at den skulle være på 130 %. Der er således en positiv særbehandling af forsknings- og udviklingsomkostninger, og det ser ud til at blive endnu bedre, end det er i dag.

Forskning og udvikling medfører værdiskabelse i samfundet og er derfor noget, man gerne vil have mere af.

Kontakt DAHL

Hvis du har spørgsmål eller behov for rådgivning om skatteforhold i relation til forsknings- og udviklingsomkostninger, så tag gerne kontakt til Advokat (H) og Partner Bent Ramskov, der er specialist på området.