Hvor er ”ledelsens sæde”?
Udenlandske selskaber kan blive fuldt skattepligtige i Danmark, hvis ledelsen af det pågældende selskab opholder sig i Danmark. Vi har samlet de vigtigste nuancer i selskabsskatteloven, som afgør, hvordan selskabets skattepligt vurderes.
Et selskab kan blive skattepligtig til Danmark, når det opfylder kriterierne i SEL § 1, stk. 1, nr. 1-6. SEL § 1, stk. 1, nr. 1 angiver, at aktie- og anpartsselskaber, der er indregistreret i Danmark, også er fuldt skattepligtige til Danmark. I SEL § 1, stk. 6, er det imidlertid anført, at de øvrige retssubjekter nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 2-6 kan være skattepligtige til Danmark, hvis de enten er registreret i Danmark, eller ledelsens sæde er i Danmark. Udenlandske selskaber, f.eks. et svensk aktiebolag, et tysk GmbH eller lignende, kan altså blive fuldt skattepligtige til Danmark, hvis ledelsens sæde er hjemmehørende i Danmark.
Når man skal vurdere, om ledelsens sæde er i Danmark eller et andet sted, følger det af retningslinjerne, at det er der, hvor den reelle og daglige ledelse er. I danske selskaber er der ofte en tostrenget ledelsesstruktur opdelt i direktion og bestyrelse. Bestyrelsen har det strategiske ansvar og ansætter direktøren, mens direktøren har det daglige ansvar. Holder man kriteriet ”ledelsens sæde” op mod ”den danske model”, vil en direktør være den, der træffer de daglige beslutninger og vil dermed kunne konstituere skattepligt til Danmark. Der er imidlertid mange forskellige selskabstyper rundt omkring i verden med mange forskellige ledelsesstrukturer. Den skatteretlige ramme er derfor formuleret sådan, at man anlægger en realitetsvurdering af hvem, der træffer de daglige beslutninger.
I den praksis, der foreligger, kan man se, at man ret nuanceret gennemgår, hvad det er for en virksomhedstype, der er tale om, hvilken type beslutninger der er dagligdagsbeslutninger, hvem der træffer disse beslutninger, og hvorfra denne person kommer fra.
At ledelsens sæde skal være hjemmehørende i Danmark, for at et udenlandsk selskab vil få skattepligt til Danmark, medfører i bogstaveligste forstand, at de fysiske personer, der udgør den daglige ledelse, også har bopæl i Danmark og opholder sig fysisk der. Personer, der bor uden for Danmark og typisk ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, vil ikke kunne konstituere ledelsens sæde i Danmark.
Panama-sagen som konkret eksempel
Der foreligger navnlig en ret omfattende administrativ praksis om emnet. En af de sidste afgørelser er Panama-sagerne. I Panama-sagerne er der tale om selskaber etableret i Panama med en formel ledelse siddende der. Typisk har der været en bestyrelse i Panama. Det specielle ved sagerne er, at de bestyrelsesmedlemmer, der er i et Panama-selskab, ofte er bestyrelsesmedlemmer i rigtig mange selskaber, ofte flere tusinde. I den konkrete sag, der er offentliggjort som SKM 2022.127 LSR, havde man over en niårig periode afholdt fem formelle bestyrelsesmøder i det pågældende selskab, hvilket ikke kan betegnes som mange bestyrelsesmøder. To af møderne blev endda afholdt samme dag. Baggrunden for det relativt beskedne antal hænger bl.a. sammen med, at selskaber i Panama ikke skal aflægge regnskaber, der skal godkendes.
Der var heller ikke ansat nogen direktør, der skulle træffe de daglige beslutninger i selskabet. Bestyrelsen havde givet enekapitalejeren en fuldmagt til at handle i selskabets interesser i enhver henseende. Landsskatteretten fandt, at denne fuldmagt var blevet udnyttet til at vælge bank, til at lave transaktioner med banken og til at lukke bankengagementer ned. Da den pågældende person endvidere var bosiddende i Danmark, fik det den konsekvens, at selskabets skattepligt blev løftet til Danmark.
Afgørelsen viser, at selv om der er en formel og eneste ledelse i et andet land, kan den reelle daglige ledelse godt være et andet sted, her konkret Danmark, også selv om der er tale om ret beskedne beslutninger.
Konsekvenserne af, at det udenlandske selskab bliver skattepligtig til Danmark, beror på, hvilke aktiviteter selskabet har. Har selskabet fast driftssted eller fast ejendom i udlandet, vil disse aktiviteter ikke blive skattepligtige til Danmark, jf. territorialbeskatningsprincippet i SEL § 8, stk. 2. Alle andre aktiviteter, herunder f.eks. investeringer i værdipapirer m.v. vil derimod blive omfattet af en dansk skattepligt. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvor den reelle daglige ledelse er i udenlandske selskaber, hvis man vil undgå at blive fanget af dansk skattepligt for så vidt angår selskabet.
Kontakt DAHL
Har du spørgsmål til ovenstående eller en anden selskabsretlig problemstilling, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister.