Berlingske bragte i maj 2019 en tegning, der forestillede Den Lille Havfrue med et zombie-lignende ansigt. Tegningen var påtrykt titlen ”Ondskaben i Danmark”. Under tegningen var der henvist til en artikel i avisen om debatkulturen i forbindelse med den aktuelle valgkamp i 2019.

Derudover bragte Berlingske i april 2020 en artikel, hvori der indgik et billede af Den Lille Havfrue iført mundbind. Artiklen omtalte et forskningsprojekt om sammenhængen mellem frygten for coronasmitte og politisk observans.

Berlingskes brug faldt dog arvingerne til ophavsmanden til den Lille Havfrue, billedhuggeren Edvard Eriksen, for brystet. Derfor anlagde de sag mod Berlingske Tidende for ophavsretskrænkelse.

Arvingerne vandt - til nogens overraskelse - sagen i både By- og Landsretten.

Onsdag den 17. maj afsagde Højesteret dom i sagen og frifandt Berlingskes ansvarshavende redaktør, Tom Jensen, for at have kræn­ket Edvard Eriksens arvingers ophavsret til den velkendte skulptur.

Højesterets afgørelse har været længe ventet, da en stor del af danske satiretegninger ville blive gjort til gens­tand for søgsmål, hvis ikke Højesteret klarlagde grænserne for netop dette i lyset af By- og Landsretternes afgørelser. Dermed er den­ne sag af afgørende betydning for dansk ophavsret.

Højesteret tog i sagen stilling til, om Berlingskes brug af Havfruen i form af satiretegningen og fotografiet udgjorde en krænkelse af ophavsretten til værket, Den Lille Havfrue.

I den sammenhæng fast­slog Højesteret også, at der i Danmark gælder et parodiprincip. Et princip, der skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, samt at ytringsfriheden har betydning i forhold til fotografisk gengivelse i redaktionel kontekst.

Hvornår er noget en parodi?

Da parodiprincippet også gælder på et EU-retligt niveau, hentede Højesteret hjælp fra en tidligere afgørelse fra EU-domstolen.

EU-domstolen fastlagde her, at kendetegnet ved en parodi er, at den skal vække en forestilling om et eksisterende værk. Dog skal det også have synlige forskelle, mens det skal være udtryk for humor eller latterliggørelse. Det er ikke en betingelse, at en parodi - ud over at have synlige forskelle fra det originale værk - skal have en selv­stæn­dig original karakter. Dog må der ikke være rimelig tvivl om, at parodien ikke stammer fra ejeren af det oprindelige værk.

En parodi opfylder et andet formål end det originale værk, lad det være humor, latterliggørelse eller sam­funds­krit­ik.

Det danske parodiprincip

Arvingerne påstod i sagen, at der ikke gælder et parodiprincip i dansk ophavsret. Dette blev dog tilsidesat af Højes­ter­et.

Højesteret fastslår, at efter parodiprincippet gælder det, at det er tilladt for pressen at bringe satiriske og parod­ierende efterligninger af originale værker. Det er en gammel dansk og fællesnordisk tradition, at der gæl­der et parodiprincip inden for ophavsretten. Dette er både forudsat i ophavsretslovens forarbejder og i den jur­id­iske litteratur. Retten til at lave parodier er tæt forbundet med ytringsfriheden. Derfor er det i nogle tilfælde også tilladt at lave meget nærgående parodier.

Højesteret angiver dermed, at parodiprincippet gælder for alle dele af ophavsretten. Både på dansk og europæisk plan.

Var Berlingskes tegning en parodi?

I forhold til den konkrete tegning fremhæver Højesteret, at godt nok er Havfruens kropsform og placering stort set identisk med den originale skulptur. Dog har tegningen Havfruen et zombie-ansigt, langt pjusket hår og et iturevet dannebrog i venstre hånd, samt en anden baggrund. Alt sam­men noget vi ikke kender fra Den Lille Havfrue på Langelinie i København.

Det fremgår tydeligt, at der er tale om en karikeret udgave af Havfruen som nationalt symbol, og ikke Den Lille Hav­frue som en skulptur. Derved fremstår tegningen som en karikatur, der med sine forskellige elementer har et formål, der er helt fremmed for det originale værk.

Højesteret fastslår derfor, at en sådan karikatur falder ind under parodibegrebet. Ifølge Højesteret udgør Ber­lingskes tegning selv et originalt værk, som er bes­kyttet af ophavsretten. Dermed kan arvingernes ophavsret ikke her være krænket ved Berlingskes brug af tegningen.

Afvejningen mellem ophavsretten og ytringsfriheden

Parodiprincippet hviler på en afvejning mellem hensynet til ophavsmændenes rettigheder og hensynet til yt­rings­friheden.

Det betyder også, at der selv i tilfælde hvor pressen anvender et ophavsretligt beskyttet værk - uden at der er tale om en parodi - skal foretages en konkret afvejning af hensynet til pres­sens ytringsfrihed og arvingernes ophavsret. I sådanne tilfælde skal der tages hensyn til, om ytringen har sam­fundsmæssig relevans, og i hvilket omfang den bidrager til den offentlige debat.

Det har derfor betydning, at selv hvor der ikke er tale om en parodi, kan det være tilladt i et vist omfang at bringe en gen­givelse af et værk.

Fotografiet som en ytring

Fotografiet, som blev bragt i april 2020, var en gengivelse af Den Lille Havfrue - men med et mundbind på. Berlingske påstod dog, at fotografiet ikke var en parodi. Derimod gjorde Berlingske gældende, at brugen af fotografiet var en ytring beskyttet af ytringsfriheden.

Arvingerne lagde i deres argumentation vægt på, at Den Lille Havfrue måtte nyde særlig beskyttelse som et nationalt ikon.

Højesteret udtaler, at der i afvejningen mellem hensynet til arvingernes ophavsret og Berlingskes ytringsfrihed, skal lægges særlig vægt på Havfruens symbolværdi. Derudover skal pressens udvidede ytringsfrihed holdes for øje. Fotografiet blev bragt i en artikel om, at en overvægt af folk, der frygtede corona, også ved sidste valg havde stemt på Dansk Folkeparti. Fotografiet indgik derfor i en debatskabende dækning af et sam­fundsmæssigt emne.

På den baggrund finder Højesteret, at dét at bringe fotografiet som et dansk nationalsymbol, og ikke som skulpturen i sig selv, her er beskyttet under ytringsfriheden. Derfor er der ikke er sket en ophavsretlig krænkelse.

Det markedsføringsretlige perspektiv

Selvom en parodi er lovlig og ikke strider imod ophavsretsloven, skal den konkrete anvendelse ske i overensstemmelse med markedsføringsloven. Det betyder bl.a., at parodien ikke må gøre brug af originalværket i kommerciel sammenhæng. Herover for står brug i redaktionel og saglig sammenhæng.

Grænsen kan være flydende. Brug i nyhedsformidling som redaktionelt stof og som indhold i kultursammenhæng anses dog i almindelighed for ikke-kommerciel brug. Modsat vil brug i reklame eller anden sammenhæng, hvor markedsføring og salg er det overordnede formål, ikke være lovligt. Højesteret fandt ikke, at markedsføringsloven fandt anvendelse i sagen.

Hvad kan man så tage med fra sagen?

Højesteret fastslår grænserne i den konkrete sag for ophavsrettens afgrænsning. Dermed kan det nu med sikkerhed konstateres, at der fortsat gælder et parodi­princip i Danmark, og at landets satiretegnere ikke længere i samme grad - som efter By- og Landsrettens afgørelse – skal være bekymrede for at blive sagsøgt.

På den anden side betyder det også, at indehavere af ophavsretlige rettigheder må acceptere, at deres værker i en vis udstrækning bliver brugt i satirisk regi. Også af andre end dem selv.

Derudover er det vigtigt at notere sig, at pressens udvidede ytringsfrihed giver dem visse beføjelser til at anvende ophavsretligt beskyttede værker. Især hvor de indgår i en samfundsmæssig debat.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister på området.