Nyheder

Nye rammer for aftaler mellem ægtefæller

Ægtefælleskifteloven og Retsvirkningsloven samles fra den 1. januar 2018 i én lov - Lov om ægtefællers økonomiske forhold

Ægtefæller kan ikke aftale hvad som helst, når det vedrører deres økonomiske forhold. Begrænsningerne i ægtefællers aftalefrihed har indtil nu været reguleret i ægtefælleskifteloven og retsvirkningsloven, men samles fra den 1. januar 2018 i én lov - lov om ægtefælles økonomiske forhold. I den forbindelse er mulighederne for at indgå aftaler mellem ægtefæller udvidet.

I det følgende ses der nærmere på bestemmelserne vedrørende aftaler om særeje, forhåndsaftaler, aftaler om gæld samt aftaler om surrogater for og indtægter af særeje, som er indsat i den nye lov.

Aftalefrihed

I lov om ægtefællers økonomiske forhold fastholdes udgangspunktet fra tidligere, der giver ægtefæller aftalefrihed, så længe det ikke strider mod de begrænsninger, som fremgår af loven. De lovregulerede begrænsninger af ægtefællers aftalefrihed skal ses i lyset af det økonomiske fællesskab, som ægtefæller automatisk får ved indgåelse af ægteskab.

Delingsformue

Med loven ændres begrebet fælleseje til delingsformue, men ægtefællernes respektive formuer skal fortsat deles lige ved separation, skilsmisse eller død. Denne ligedeling kan fraviges ved aftale, f.eks. ægtepagt med bestemmelse om særeje, men dette kræver for det første, at ægtefællerne er enige herom, og for det andet, at oprettelsen af ægtepagten sker i overensstemmelse med de formkrav, der følger af lovgivningen.

Særejetyper

Aftaler om særeje skal fortsat tinglyses i en ægtepagt for at være gyldige. Med hensyn til hvilke særejeformer, der kan aftales, har lovgiver indsat mulighederne for sumsæreje og sumdeling direkte i loven. Ved sumsæreje kan ægtefæller aftale, at et bestemt beløb af deres formue skal være særeje, mens den resterende del af formuen skal være delingsformue. Ved sumdeling er det lige omvendt, hvor ægtefæller kan aftale, at et bestemt beløb af deres formue skal være delingsformue og den resterende del af formuen skal være særeje. Aftale om sumdeling har ikke tidligere været muligt.

Pensioner og personlige rettigheder

Ægtefæller kan også på andre områder aftale, hvordan deres formue skal deles på et senere tidspunkt. De har mulighed for at indgå forhåndsaftaler om deling af pensioner, personlige erstatninger, uoverdragelige og personlige rettigheder samt gæld. Fælles for pensionsordninger, personlige rettigheder og erstatninger er, at de som udgangspunkt ikke indgår i delingsformuen, og en fravigelse af dette udgangspunkt kræver særskilt forhåndsaftale mellem ægtefællerne.

Et eksempel er situationen, hvor en stor del af en ægtefælles løn indsættes på en kapitalpension, mens den anden ægtefælle kun i begrænset omfang indbetaler til en kapitalpension, og i stedet bruger størstedelen af sin løn til husholdningen. Bliver ægtefællerne skilt, og har de ikke lavet en forhåndsaftale om deling af den ene ægtefælles kapitalpension, vil ægtefællen med den store kapitalpension som udgangspunkt kunne udtage pensionen forlods uden at skulle dele den med den anden ægtefælle. Der opstår således en regulær skævdeling.

Det er alene alders-, kapital, og ratepension, man kan aftale at dele i en forhåndsaftale. Der er således ikke sket ændringer i forhold de tidligere bestemmelser herom i retsvirkningslovens § 16.

Som noget nyt giver loven mulighed for, at ægtefæller kan aftale deling af personlige erstatninger. Ved personlige erstatninger henvises til personskadeskade- og forsørgertabserstatninger, der som udgangspunkt ikke skal indgå i delingsformuen. En forhåndsaftale giver således ægtefæller mulighed for at fravige udgangspunktet, og træffe bestemmelse om, at personlige erstatninger i stedet skal indgå i delingsformuen.    

For uoverdragelige og personlige rettigheder gælder det, at ægtefæller nu kan indgå forhåndsaftaler om deling af værdien af disse rettigheder. Et eksempel herpå kunne være aftale om deling af en ægtefælles personlige goodwill, som er oparbejdet i en personlig drevet virksomhed.

Gæld

Med hensyn til gæld er udgangspunktet, at gæld fratrækkes i den formuetype, den udspringer fra. Ægtefæller kan nu aftale at fravige udgangspunktet. Der sondres mellem gæld, der vedrører ægtefællens særejeformue, og gæld der vedrører delingsformuen. For gæld, der vedrører særejeformuen, er det en betingelse, at gælden er stiftet ved indgåelse af forhåndsaftalen, eller at gælden stiftes i tilknytning hertil. Kravet om, at gælden skal være stiftet inden eller i tilknytning til aftaleindgåelsen, medfører, at det ikke er muligt at aftale, at fremtidig gæld, der relaterer sig en ægtefælles særejeformue, skal fratrækkes i delingsformuen.

Et eksempel kunne være, at en ægtefælles studiegæld stiftet inden indgåelse af forhåndsaftalen, ikke skal kunne fradrages i delingsformuen, uanset om den relaterer sig til delingsformuen eller særejeformuen. Når det drejer sig om gæld, der relaterer sig til delingsformuen, kan ægtefællerne nu frit aftale, at en bestemt gældspost ikke skal fratrækkes. En sådan aftale betyder således en fravigelse af ligedelingsprincippet.

Indgår man en forhåndsaftale om fradrag af gæld i delingsformuen, gælder denne både ved separation, skilsmisse og død. Det er altså ikke muligt at begrænse aftalen til kun at gælde ved død. Endvidere er det heller ikke muligt at tidsbegrænse en sådan forhåndsaftale.

Aftaleformer

Fælles for disse forhåndsaftaler er, at de skal indgås i en ægtepagt, som efterfølgende skal tinglyses. Endvidere må indholdet i forhåndsaftalerne ikke stride mod de øvrige bestemmelser i loven. F.eks. kan det ikke aftales, at den ene ægtefælles fremtidige erhvervelser uden vederlag skal tilfalde den anden. 

I loven har man ikke ændret på retsstillingen vedrørende surrogater og indtægter af særeje. Surrogater (hvad der træder i stedet for særejeformuen) og indtægter er som udgangspunkt særeje. Ægtefæller har mulighed for at fravige udgangspunktet ved aftale, således at indtægter fra særejeformuen skal tilhøre delingsformuen i stedet for. Aftalerne kan ikke tidsbegrænses.

Samme aftalefrihed gælder dog ikke surrogater af delingsformuen. Ægtefæller kan nemlig ikke aftale, at surrogater for aktiver, der er delingsformue, skal være særeje. F.eks. er det ikke muligt at aftale, at hvis en ejendom, der er delingsformue, sælges, så skal salgsprovenuet være særeje.

Værdistigninger på aktiver, hvad enten de indgår i delingsformuen eller særejeformuen, anses ikke for surrogater eller indtægter. Værdistigninger eller -fald følger blot aktivets status. F.eks. ved salg af et særejeaktiv er hele salgssummen særeje, også selvom aktivets værdi er steget siden erhvervelsen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af DAHL Advokatfirmas nyhedsbrev DAHL Nyt

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Virksomheds- og kontaktoplysninger: 

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr. 37 31 00 85

Vi kan kontaktes via e-mail: mail@dahllaw.dk eller telefon: 88 91 91 91 indenfor vores åbningstider, som er:

mandag – torsdag kl. 08:00 – 16:00
fredag kl. 08.00 – 15.00

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler som udgangspunkt alene dit oplyste navn og din oplyste e-mailadresse – dette er for at kunne sende dig nyhedsbreve mv.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen/nyhedsbrevet er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen/nyhedsbrevet slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies. Læs om cookies her 

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mail adresse til at udsende nyhedsbreve med artikler, kurser, ledige stillinger og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mail adresse til at udsende orienterende e-mails omkring vores forretning eller om vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mail adresse.

Du skal dog være opmærksom på, at vi i anden sammenhæng kan have indsamlet din e-mail adresse, og at vi i sådanne tilfælde kan anvende den til de formål, som den er indsamlet til.

De oplysninger, vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet, bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger underleverandører (databehandlere) til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbydere er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Vi anvender et system, som er udarbejdet af Konform A/S, til udsendelse af nyhedsbreve, Konform A/S hoster herudover vores hjemmeside. IT Relation A/S drifter i øvrigt vores IT.  

Konform A/S og IT Relation A/S opbevarer og behandler personoplysninger for os som databehandler, og vi har indgået skriftlig databehandlingsaftale for at sikre, at dine personoplysninger alene behandles efter vores instruks, på fortrolig vis, samt at der er truffet de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod at dine oplysninger kompromitteres.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve mv. fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke, og generelt kan du forvente at modtage materiale fra os ca. en gang om måneden.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet og derefter tilmelde dig igen – f.eks. hvis du har ændret din e-mailadresse.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet modtager du ikke yderligere fra os, med mindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mail adresse og navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hver nyhedsbrev, du modtager fra os. 

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mail adresse og navn.

Du skal dog være opmærksom på, at vi kan have dine oplysninger fra anden sammenhæng også. Hvis vi har det, kan vi fortsat behandle sådanne oplysninger efter det samtykke eller anden behandlingshjemmel, som vi har, hvis du framelder dig nyhedsbrevet.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at de-anonymisere oplysningerne igen.

Du har ret til indsigt og til at modsætte dig videre behandling af dine oplysninger

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger, vi behandler om dig. Hvis vi behandler oplysninger om dig, som er urigtige eller vildledende, har du også ret til at kræve oplysningerne berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for videre behandling.

Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsbrev, kan du også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.

Hvis du mener, at vi behandler dine oplysninger forkert eller i strid med lovgivningen, kan du klage over behandlingen til Datatilsynet.

Du kan læse mere om persondata og dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside, som du finder her

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne