SpotOn: Ulykke på hjemmearbejdsplads
Hjemmearbejde er som følge af Covid-19 blevet mere udbredt end tidligere, og både arbejdsgivere såvel som arbejdstagere ser store fordele herved. Arbejdsskader opstår som udgangspunkt på arbejdspladsen, men kan tillige opstå i hjemmet. I denne udgave af SpotOn-serien sætter vores processpecialister fokus på en ny sag fra Østre Landsret og undersøger spørgsmålet: Hvornår kan en skade indtruffet på hjemmearbejdspladsen karakteriseres som en arbejdsskade?
Arbejdsskadesikringslovens § 5
En arbejdsskade er en ulykke, der er sket som en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Sådan står der i arbejdsskadesikringslovens § 5. Arbejdsgiveren skal alene dække de skader, der falder inden for denne kategori, men ikke skader, der sker i forbindelse med fritid, transport til og fra arbejde eller øvrige private forhold.
Vurderingen af, hvorvidt en skade kan defineres som en arbejdsskade - og dermed være omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringsloven – er ens for skader opstået på den fysiske arbejdsplads såvel som i hjemmet. Afgørende er alene, om skaden kan henføres til udøvelsen af arbejdet.
I Ankestyrelsens sag med j.nr. 21-42599 kom Ankestyrelsen frem til, at en skade på en arbejdstager, der arbejdede ved sit sofabord og snublede over ledningen til vedkommendes computeroplader, kunne henføres til udøvelsen af arbejdet. Tilsvarende fandt Ankestyrelsen i sag med j.nr. 20-51656, at en arbejdstager, der arbejdede på sin terrasse og strakte sig for at rykke en parasol nærmere, så computerskærmen kom ind i skyggen, kunne henføres til udøvelsen af arbejdet.
I begge sager blev der lagt vægt på, at skaderne skete i forbindelse med udførelsen af arbejdet, og at arbejdsgiverne i de to sager ikke havde opstillet krav til indretningen af arbejdspladsen.
En flytning af hjemmekontor uden for arbejdstiden
I en konkret sag, hvor Østre Landsret har afsagt kendelse den 28. april 2023, havde en arbejdstager pådraget sig en skade i hjemmet, hvorefter arbejdstageren blev sygemeldt. For Østre Landsret handlede sagen om, hvorvidt der var tale om en arbejdsskade.
Under sin fridag pådrog en arbejdstager sig en skade, da vedkommende skulle flytte sit arbejdsbord mellem to værelser i hjemmet. Formålet med omrokeringen var, dels at skabe mere fortrolighed og undgå forstyrrelser i arbejdstiden, og dels at skabe et bedre arbejdsmiljø. Arbejdstageren anførte, at flytningen af arbejdsværelset var i arbejdsgiverens interesse, og at der dermed var tale om en arbejdsskade.
Østre Landsret kom derimod frem til, at der ikke var tale om en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven, idet der blev lagt vægt på følgende momenter:
- at flytningen af bordet ikke var drøftet med arbejdsgiveren,
- at der fra arbejdsgivers side ikke var opstillet en forventning om, at indretning eller ændring af hjemmearbejdspladsen skulle ske uden for arbejdstiden,
- at arbejdsgiveren ikke havde nogen særlig interesse i eller indflydelse på flytningen,
- at der ikke var grundlag for at fastslå, at arbejdsforholdene på det tidligere hjemmekontor ikke havde været sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige samt
- at skader i fritiden normalt ikke kan anerkendes som arbejdsskader.
Østre Landsret har derved præciseret reglerne for, hvornår der kan være tale om en arbejdsskade i de situationer, hvor arbejdstageren har en hjemmearbejdsplads.
Hvad skal man være opmærksom på?
Arbejdstageren kan som udgangspunkt kræve erstatning for enhver skade, der opstår som følge af arbejdet, uanset om skaden er opstået på den ”almindelige” arbejdsplads eller på en hjemmearbejdsplads – uanset hvor i hjemmet skaden opstår.
Afgørende er i udgangspunktet alene om skaden opstår under arbejdstagerens udøvelse af sit arbejde – uanset arbejdspladsens placering.
For så vidt angår skader på en hjemmearbejdsplads, som opstår i arbejdstagerens fritid, må der imidlertid foreligge ganske særlige forhold, førend en skade kan karakteriseres som værende en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 5. Som udgangspunkt vil disse skader kun være omfattet, såfremt arbejdsgiveren har instrueret arbejdstageren i at indrette hjemmearbejdspladsen uden for arbejdstiden eller har haft anden særligt bestemmende indflydelse på indretningen.
SpotOn - Din vej til aktuel indsigt i udvalgte afgørelser fra Landsretterne og Højesteret
Som læser af DAHL´s nyhedsserie ”SpotON” får du indsigt i de nyeste proces- og erstatningsretlige afgørelser fra Østre Landsret, Vestre Landsret og Højesteret. Vores processpecialister har nøje udvalgt afgørelserne, som de med udgangspunkt i et kort sammendrag perspektiverer til konkrete råd, pointer og anbefalinger, som du skal være opmærksom på.
SpotON udkommer løbende – formatet er kort og med øje for konkrete pointer og brugbare take-aways. Læs nogle af de tidligere udgaver her og her.