Skattestyrelsen øger kontrollen med influenceres beskatning: Risikerer højere restskat
Influencere, der driver virksomhed i selskabsregi, skal betale skat af de produkter, de får stillet til rådighed af deres samarbejdspartnere f.eks. i form af vareprøver. Skattestyrelsen skærper nu kontrollen på området, hvilket betyder at influencere til stadighed får højere restskat end tidligere. Vi giver et indblik i, hvad man særligt skal være opmærksom på, hvis man som influencer modtager vareprøver.
Influencere, som spreder et bestemt budskab via digitale platforme såsom Instagram, Facebook, YouTube, en blog, eller på anden måde tjener penge via sociale medier, skal betale skat af indtægterne heraf. Som vederlag modtager influencere typisk penge, vareprøver (goder), gaver eller en kombination af disse. For så vidt angår vareprøver, er der som oftest tale om tøj eller andre fysiske produkter fra samarbejdspartnere.
Beskatning rammer både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende
Vederlag optjent på baggrund af aktivitet som influencer er skattepligtigt. Beskatningsgrundlaget for influencere afhænger af, om aktiviteten kan kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed eller ej. Er dette tilfældet, skal der opgøres en skattepligtig indkomst for virksomheden, hvor virksomheden samtidigt har fradrag for driftsomkostninger. Afgørelsen af, om en aktivitet udgør en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en samlet konkret vurdering. Erhvervsmæssig virksomhed er kendetegnet ved at være tilrettelagt og drevet med systematisk indkomsterhvervelse for øje. Hertil gælder der et krav om rentabilitet, og at virksomheden har en vis forretningsmæssig aktivitet.
En influencer, som f.eks. promoverer, tester og anmelder produkter mod betaling, vil sædvanligvis kvalificeres som erhvervsdrivende, hvis vedkommende har flere forskellige samarbejdspartnere. Omvendt vil en influencer, der kun har en beskeden omsætning og forretningsmæssig aktivitet f.eks. i form af en enkelt kunde, som udgangspunkt ikke drive erhvervsmæssig virksomhed.
I tilfælde af, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed, skal vederlag beskattes hos influenceren som B-indkomst i form af honorarindkomst.
Benyttes vareprøverne efterfølgende privat?
Anvendes produkterne privat efter endt afprøvning, test og anmeldelse, skal der ske beskatning af værdien. Bortskaffes eller destrueres produkterne efter endt afprøvning, er det derimod muligt at fratrække et beløb svarende til handelsværdien af de vareprøver, der bortskaffes eller destrueres. I dette tilfælde sker der altså ikke beskatning, medmindre vareprøverne har været anvendt privat i perioden inden bortskaffelsen. Bortskaffelsen eller destruktionen skal kunne dokumenteres.
Skatterådet har tidligere i et bindende svar taget stilling til influencers beskatning af vareprøver. I sagen som refereret som SKM.2021.445.SR fandt Skatterådet, at i det omfang vareprøverne udelukkende blev anvendt som led i virksomhedens drift, herunder i forbindelse med test, anmeldelse eller øvrig fremvisning på de sociale medier, ville vareprøverne ikke være skattepligtige for den i sagen omhandlende influencer. Hvis der derimod var tale om, at influenceren efterfølgende anvendte produkterne privat, ville disse anses for at erstatte et privat forbrug hos influenceren med den konsekvens, at der skal ske beskatning. Du kan læse mere om denne sag i vores tidligere artikel Skal influencere beskattes af forbrug af vareprøver?
Skattestyrelsens øgede kontrol af skatteydere i ”utraditionelle jobs”
I en pressemeddelelse af den 2. marts 2023 oplyser Skattestyrelsen, at op mod 700.000 danskere i perioden 2017-2020 har haft det, som Skattestyrelsen betegner som ”utraditionelle jobs” den såkaldte ”tredje gruppe indkomstmodtagere”. Dette er f.eks. foredragsholdere, e-sports-spillere eller influencere. I mange tilfælde er der tale om, at borgere supplerer deres oprindelige indtægt med endnu en indkomst. Denne supplerende indkomst kan give anledning til skattemæssige udfordringer hos borgerne, da Skattestyrelsen ikke automatisk får oplysningerne vedrørende disse indkomster. Borgerne er i stedet selv ansvarlige for at oplyse, hvad de tjener for at sikre den korrekte skattebetaling. I praksis svinger beløbene fra denne supplerende indkomst ofte fra måned til måned.
Som konsekvens heraf oplyser Skattestyrelsen, at hvis en borger med et utraditionelt job skulle betale penge tilbage i skat i 2017, lød den gennemsnitlige restskat på ca. 29.000 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige restskat for denne indkomstgruppe steget i 2021 til ca. 40.000 kr.
For et nærmere indblik i den talmæssige opgørelse for ”den tredje gruppe” henviser vi til Skattestyrelsens analyse af marts 2023: ”Danskernes skattebetaling – Den tredje gruppe på arbejdsmarkedet”.
Som influencer skal man altså være særligt opmærksom på, at man får selvangivet behørigt.
Hvis man som influencer ikke indberetter indkomst behørigt til Skattestyrelsen, bliver der altså ikke automatisk indeholdt skat og arbejdsmarkedsbidrag (am-bidrag) ved udbetaling af honoraret. Det er altså influenceren, som har ansvaret for at oplyse honoraret som B-indkomst, så den korrekte skat og arbejdsmarkedsbidrag indbetales til Skattestyrelsen.
Der er ikke præcise retningslinjer for, hvornår en vareprøve kan anses som at være anvendt eller forbrugt privat. Det kan være en vanskelig grænsedragning, og for den enkelte kan det have vidtrækkende skattemæssige konsekvenser.
I tvivlstilfælde kan det anbefales at få en afklaring ved at anmode om et bindende svar hos Skattestyrelsen.
Kontakt DAHL
Hos DAHL har vi stor erfaring i håndtering af almindelige skattesager. Vi bistår også med råd og vejledning i forbindelse med korrespondance med skattemyndighederne, samt efterfølgende eventuel førelse af din skattesag ved domstolene.
Vi står altid til rådighed for en uforpligtende drøftelse af din skattesag. Du er velkommen til at kontakte en af vores specialister.