Hensættelser er økonomiske reserver, der etableres for at imødegå tab som følge af retlige eller faktiske forpligtelser, hvor det er sandsynligt, at indfrielsen vil føre til et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og hvor forpligtelsen kan opgøres pålideligt.

Bestyrelsen har ansvaret for at sikre, at regnskaberne ud fra et væsentlighedskriterium er retvisende, og bestyrelsen kan i den forbindelse sammen med den daglige ledelse stå med en række overvejelser, når det skal afgøres, om der skal foretages en konkret hensættelse.

Faktorer ved afgørelsen af, om der skal hensættes

Beslutningen om at foretage regnskabsmæssige hensættelser afhænger af flere faktorer. Bestyrelsen skal overordnet vurdere, om der foreligger en forpligtelse, og om det er sandsynligt, at virksomheden skal honorere denne forpligtelse økonomisk. Endeligt må bestyrelsen forholde sig til, om tabet er målbart. Kun hvis disse forhold kan bekræftes, kan og skal der foretages en hensættelse.

Situationerne kan være mangeartede og er ofte ikke sammenlignelige. Det kan være truende eller verserende retssager, garantiforpligtelser, miljømæssige forpligtelser mv. Der er således tale om tab og forpligtelser, som endnu ikke er konkretiseret på en sådan måde, at de direkte kan udgiftsføres.

Bestyrelsen kan i sit arbejde læne sig op ad årsregnskabsloven, ligesom den kan søge hjælp og vejledning i almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, som fx International Financial Reporting Standards (IFRS). Bestyrelsen skal også efter bedste skøn helt konkret vurdere det beløb, hvormed hensættelsen eventuelt skal foretages. I praksis vil det ofte ske i samarbejde med den daglige ledelse og selskabets revisor.

Fra tid til anden møder man det synspunkt, at en hensættelse til imødegåelse af et potentielt krav, vil kunne betragtes som et svaghedstegn set udefra. Det gælder navnlig i virksomheder, hvor en hensættelse kan forekomme meget tydelig, fordi der ikke i tidligere regnskaber er foretaget hensættelser eller kun er foretaget hensættelser i et relativt set begrænset omfang.

Bestyrelsen skal imidlertid holde sig for øje, at regnskabet aflægges med henblik på at give virksomhedens omverden et retvisende billede af virksomhedens status og resultatskabelse. Giver regnskabet ikke det, kan ledelsen ifalde ansvar. I den forbindelse vil det ikke være relevant, hvorvidt bestyrelsen har udeladt en hensættelse med argumenter som anført ovenfor.

Usikre indtægter

På møntens modsatte side kan der opstå tilsvarende dilemmaer, når ledelsen skal afgøre, hvorvidt der kan ske indtægtsførelse af indtægter, som er behæftet med usikkerhed. Det kan fx være i situationer, hvor selskabet selv har rejst erstatningskrav eller lignende mod tredjemand.

Her skal bestyrelsen udvise særlig forsigtighed, og det er ifølge årsregnskabsloven ikke tilstrækkeligt, at der blot foreligger ”sandsynlighed”. Således foreskrives det, at der først kan ske indregning, hvis det er overvejende sandsynligt, at en økonomisk fordel vil tilflyde virksomheden. Dertil kommer, at det også her er en forudsætning, at beløbet kan måles pålideligt. Hvis der er usikkerhed omkring resultatet af fx en retssag eller et bestridt krav, bør bestyrelsen derfor undlade at indtægtsføre. Netop i forbindelse med retlige tvister, viser al erfaring, at selv retssager, som man føler sig relativt sikre på, kan ændre sig markant undervejs i forløbet.

Opsummering

Beslutninger om regnskabsmæssige hensættelser er en væsentlig del af regnskabsaflæggelsen. Bestyrelsen skal nøje overveje, om der er tale om egentlige forpligtelser, som sandsynligvis vil føre til betaling, og om der er et rimeligt grundlag for at foretage måling. Samtidig skal bestyrelsen i sagens natur have for øje, at regnskabet aflægges med henblik på at sikre omverdenen et retvisende billede af selskabets status og resultatskabelse.

Ved klogt at navigere i de dilemmaer, som naturligt opstår i denne forbindelse, kan bestyrelsen bidrage til at skabe gennemsigtighed og ansvarlighed i virksomhedens regnskabspraksis.

DAHL BoardExcellence® – nyttig viden om bestyrelsesarbejde

Denne artikel er en del af vores DILEMMA-serie, som belyser nogle af de problemstillinger, der kan opstå i et ellers velfungerende samarbejde mellem bestyrelse og direktion. Ordet ”dilemma” stammer fra græsk og udtrykker den situation, at en person skal træffe et valg, typisk mellem to eller flere lige gode eller lige ringe muligheder. Dilemma løses som oftest gennem ledelse. Det juridiske regelsæt er ofte ude af stand til at anvise en vej i løsningen af de konflikter, der udspringer heraf.

Har du konkrete spørgsmål til dilemmaet, som vi har behandlet i denne artikel eller generelle spørgsmål omhandlende bestyrelsesarbejde, er du altid velkommen til at kontakte en af vores eksperter.