Lovgrundlag

Fragtføreren har sædvanligvis brug for en række dokumenter og oplysninger, når der i forbindelse med transporten skal foretages toldbehandling.

Afsenderen af godset skal i sådanne tilfælde efter CMR-lovens § 14 stille de nødvendige dokumenter til fragtførerens rådighed og meddele denne de oplysninger, som fragtføreren har brug for til toldbehandlingen. Afsenderen er objektivt ansvarlig over for fragtføreren for skade som følge af, at sådanne dokumenter og oplysninger mangler eller er ufuldstændige.

Afsenderens ansvar bortfalder, hvis afsenderen godtgør, at skaden skyldes fragtførerens fejl eller forsømmelse. Det følger imidlertid udtrykkeligt af CMR-loven, at det ikke er en fejl fra fragtførerens side, at denne har undladt at undersøge, om dokumenterne og oplysningerne er rigtige og fuldstændige.

Såfremt fragtføreren alligevel konstaterer, at dokumenter mangler, eller at oplysninger er urigtige, skal fragtføreren gøre afsenderen opmærksom herpå. I modsat fald fortaber fragtføreren sin ret til at kræve erstatning af afsenderen.

Fragtføreren kan desuden pådrage sig ansvar over for afsenderen, hvis fragtføreren er vidende om mangler ved dokumenterne uden at gøre afsenderen bekendt dermed, eller hvis fragtføreren ved, at afsenderens urigtige oplysninger bevirker, at nødvendige papirer ikke medgives.

Fragtføreren bør således i egen interesse undersøge, om de i fragtbrevet angivne dokumenter er til stede.

Ifølge CMR-lovens § 14, stk. 3 er fragtføreren desuden ansvarlig for følgerne af bortkomst og misbrug af de dokumenter, som ifølge fragtbrevet er stillet til denne rådighed, medmindre fragtføreren godtgør, at bortkomsten eller misbruget ikke skyldes fejl eller forsømmelse fra dennes side.  

Fragtføreren vil således blive ansvarlig, såfremt de medfølgende tolddokumenter ikke præsenteres for toldmyndighederne, inden godset udleveres til modtageren.

Dette er en problemstilling, som Sø- og Handelsretten har behandlet i en nyere dom den 20. september 2022.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

I sagen havde en svensk virksomhed bestilt en række rørelementer hos en producent i Schweiz, og producenten skulle forestå transporten. Producenten indgik en transportaftale med en speditør, der antog en undertransportør, som indgik aftale med en vognmand til transport og levering af godset fra Schweiz til Sverige.

Transporten blev udført i henhold til NSAB2000 og CMR-loven.

Vognmandens chauffør fik af undertransportøren i forbindelse med lastning af godset i Schweiz udleveret tolddokumenter, som skulle præsenteres for de schweiziske og tyske toldmyndigheder, når godset passerede grænsen til EU mellem Schweiz og Tyskland.

Ved grænseovergangen blev chaufføren ekspederet af en person i en skranke, som chaufføren grundet sprogvanskeligheder ikke kunne kommunikere med. Chaufføren afleverede tolddokumenterne til personen, men dokumenterne blev hverken stemplet eller underskrevet. I stedet fik chaufføren dokumenterne retur med en kvittering for betaling af vejskat.

Chaufføren kontaktede efterfølgende vognmanden, som gav chaufføren besked på at finde en plads, hvor han kunne parkere og afvente yderligere instruktioner.

Vognmanden informerede undertransportøren om, at chaufføren havde forladt grænseovergangen, men at der ikke var noget politi, og om det var i orden, at tolddokumenterne ikke var blevet stemplet. Adspurgt af undertransportøren, hvad vognmanden ville med politiet og forelagt, at chaufføren skulle køre til toldmyndighederne, svarede vognmanden: ”I mean the customs officer they saw the papers and do not make anything tell him to go only close ticket.”

Undertransportøren svarede: “Then it’s ok.”

Herefter fortsatte chaufføren til Sverige, hvor de svenske toldmyndigheder konstaterede, at godset ikke var blevet fortoldet ved grænsen til EU. Vognmanden blev derfor pålagt at betale importtold og moms.

Vognmanden anlagde herefter sag mod undertransportøren med krav om, at undertransportøren skulle betale vognmanden erstatning for det toldbeløb, som undertransportøren havde betalt til de svenske toldmyndigheder.

Vognmanden gjorde gældende, at undertransportøren efter CMR-lovens § 14, stk. 1 og 2 var ansvarlig for den manglende fortoldning, idet fejlen skyldtes undertransportørens uklare og misvisende instrukser, ligesom vognmanden ikke kunne ifalde ansvar efter § 24, stk. 2, da fejlen opstod som følge af anvisninger fra undertransportørens side.

Heroverfor gjorde undertransportøren gældende, at vognmanden som fragtfører efter CMR-lovens § 14, stk. 3 var ansvarlig for, at tolddokumenterne ikke blev præsenteret for eller registreret af toldmyndighederne ved grænsen til EU.

Retten lagde indledningsvist til grund, at ingen af tolddokumenterne blev stemplet eller registreret, som de skulle, da personen i skranken, som chaufføren afleverede tolddokumenterne til, men som chaufføren ikke kunne kommunikere med, tog sig af vejskat og ikke havde noget at gøre med toldbehandling.  

Ansvaret for den manglende fortoldning skulle afgøres efter CMR-lovens § 14, stk. 3. Parternes vedtagelse af NSAB2000 kunne ikke føre til fravigelse af CMR-lovens bestemmelser.

Retten udtalte herefter, at vognmanden var ansvarlig for den manglende præsentation af tolddokumenterne og dermed den manglende toldbehandling ved krydsning af grænsen til EU.

Hvis vognmanden skulle slippe for ansvar for den manglende præsentation af tolddokumenterne, ville det kræve en klar og utvetydig angivelse fra vognmandens side af, at tolddokumenterne ikke var blevet præsenteret for toldmyndighederne og dernæst en accept af dette forhold fra undertransportørens side.

Retten fandt, at vognmandens angivelse i mailen af, at ”the customs officer they saw the papers and do not make anything tell him to go only close ticket” ikke var en klar og utvetydig angivelse af, at tolddokumenterne ikke blev præsenteret for toldmyndighederne. Mailen var tværtimod udtryk for, at chaufføren svævede i den vildfarelse, at dokumenterne var blevet præsenteret for toldmyndighederne.

Vognmanden havde derfor ikke løftet sin bevisbyrde for, at undertransportøren eller nogen på afsendersiden i øvrigt burde have opdaget den manglende toldbehandling eller reageret hurtigere på manglen end sket. Vognmanden havde således heller ikke løftet bevisbyrden for, at den manglende toldbehandling skyldtes forkert brug af tolddokumenterne fra dennes side.

Vognmanden var derfor ansvarlig for den manglende toldbehandling.

DAHL bemærker

Dommen understreger, at fragtføreren efter CMR-lovens § 14, stk. 3 er ansvarlig for, at tolddokumenter præsenteres korrekt over for toldmyndighederne. Efter bestemmelsen er det ligeledes op til fragtføreren at bevise, at en forkerte anvendelse af tolddokumenterne ikke skyldes fejl eller forsømmelse fra dennes side

Som det fremgår af dommen, er det ikke ligetil for fragtføreren at løfte denne bevisbyrde.

Dommen fastslår desuden, at såfremt der måtte opstå tvivl om, hvorvidt fortoldningen er foretaget korrekt, påhviler det fragtføreren at søge denne tvivl afklaret. Fragtføreren bør i sådanne tilfælde indhente instruktioner fra godsets afsender.

Dommen pålægger imidlertid ikke afsenderen en forpligtelse til at give fragtføreren specifikke instruktioner om, hvordan tolddokumenterne skal præsenteres for toldmyndighederne. Sådan en forpligtelse kan heller ikke udledes af CMR-lovens § 14, hvorefter afsenderen alene er ansvarlig for at stille de fornødne dokumenter og oplysninger til rådighed for fragtføreren.

Fragtføreren vil derimod være ansvarlig for manglende fortoldning, hvis denne efter at have konstateret, at der ikke er sket korrekt fortoldning, kører over grænsen til EU og fortsætter til bestemmelsesstedet. Fragtføreren kan ikke overføre dette ansvar til ordregiveren.

Hvis fragtføreren skal slippe for ansvar for manglende præsentation af tolddokumenterne, kræver det ifølge dommen en klar og utvetydig angivelse fra fragtførerens side af, at tolddokumenterne ikke er præsenteret for toldmyndighederne og en klar accept af dette forhold fra afsenderen.  

Bliv klogere på transportret

Transportretten og den privatretlige regulering af forholdet mellem fragtføreren og kunden hører til et af de juridiske områder, hvor der er størst behov for afklaring og afdækning af parternes risici. I vores serie ’Transport’ giver vi dig et indblik i de mest gængse og centrale problemstillinger illustreret af den nyeste retspraksis på området.

Ønsker du at vide mere, eller har du spørgsmål til transportretten, herunder CMR-loven, er du velkommen til at kontakte vores specialister.