Når et selskab forærer noget væk, kan det være på grund af kapitalejerens interesse.

Kapitalejeren vil naturligvis nødigt, at der sker udbyttebeskatning af værdien af de kapitalandele, der foræres væk eller falder i arv, for der modtages jo netop ikke noget vederlag.

For at undgå det, skal forskellige betingelser være opfyldt, hvilket kan udledes af Ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Denne artikel behandler ikke den situation, hvor en fysisk person overdrager sine personligt ejede kapitalandele ved gave eller arv til en fond. Spørgsmålet om, hvordan fonden beskattes af gaver, behandles heller ikke her. De forhold behandles i en anden klumme.

Ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4

Med virkning pr. 1. januar 2021 blev den såkaldte ”Holdingmodel” afskaffet. Praksis om Holdingmodellen var, at en kapitalejer ikke blev udbyttebeskattet ved at forære kapitalandele ejet af sit Holdingselskab til en almennyttig eller almenvelgørende fond, hvis gaven til fonden var begrundet i ejerens ideelle interesse og ikke blot skete for at varetage ejerens personlige og/eller økonomiske interesse.

I stedet indførtes Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6 i kombination med § 16 A, stk. 4, nr. 4. Herefter gælder det, at værdien af en gave bestående af aktier i et datterselskab ikke udbyttebeskattes hos ejeren af det Holdingselskab, der ejer datterselskabsaktierne, forudsat at der opnås tilladelse fra Skatterådet. Kravene til en sådan tilladelse er de samme, som førhen gjaldt for at acceptere Holdingmodellen.

For at få en sådan tilladelse skal aktierne:

• Være gaveoverdraget til en fond
• Fonden skal have et almennyttigt eller almenvelgørende formål
• Gaven skal være givet i ejerens ideelle interesse

Gaven må derfor ikke være givet ud fra giverens personlige, økonomiske interesse. Det betyder bl.a. og navnlig, at fonden ikke må være en familiefond, der f.eks. har som formål at støtte giverens egen familie.

Hvad gælder efter praksis?

De nye regler betyder, at fritagelsen for udbyttebeskatning kræver Skatterådets tilladelse. Siden de blev indført, er der kommet en række afgørelser herom, der kan belyse den retlige ramme for tilladelserne.

• Aktierne skal være gaveoverdraget til en fond.

I denne betingelser ligger, at der ikke må være tale om, at der ydes vederlag for aktierne. Et helt eller delvist vederlag, der ydes til Holdingselskabet, vil blive beskattet hos Holdingselskabet efter almindelige regler og vil således være skattefrit for Holdingselskabet, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Et sådant vederlag beskattes ikke hos ejeren af Holdingselskabet. Det er kun gavedelen, der behandles efter de her omtalte regler.

• Fonden skal have et almennyttigt eller almenvelgørende formål.

Ved almenvelgørende forstås traditionelt, at der ydes støtte til personer efter et trangskriterium, og at disse personer udvælges blandt en videre kreds. Betingelsen er ikke opfyldt, hvis ydelsen er forbeholdt medlemmer af en bestemt familie.

Ved almennyttigt forstås traditionelt, at formålet kommer en vis bredere kreds af personer til gode, og at formålet ud fra en almindelig samfundsmæssig opfattelse er nyttigt. Almennyttige formål foreligger således, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

I SKM2022.47.SR var fondens formål i vedtægten fastsat således:

”… Bestyrelsen kan ud fra de indkomne ansøgninger beslutte at udlodde hele eller dele af et evt. overskud til én eller flere af de indkomne ansøgninger om støtte, der alene kan gå til almennyttige formål.”

I SKM2022.77.SR var fondens formål fastsat således:

”At yde økonomisk bistand til kræftramte personer og deres familier bosiddende i A-kommune og B-kommune.

At yde økonomisk bistand til julearrangementer afholdt i A-kommune eller B-kommune af offentlige eller private foretagender målrettet mod hjemløse og ensomme personer.

At yde støtte til gennemførelse af kulturelle arrangementer afholdt i A-kommune eller B-kommune.”

I SKM2023.115.SR var vedtægten i en fond, man påtænkte at stifte, formuleret således omkring uddelingsformålet:

"§ 2 Formål

Stk.1. Fondens formål er at skabe et afkast af grundkapitalen og yde støtte til følgende formål: Kultur [...] Sundhed [...] Socialt støttearbejde [...]”

I SKM2023.194.SR lød formålet i vedtægten bl.a. således:

"2.1 Fonden har følgende sideordnede formål

• at yde støtte til lokale projekter og initiativer, for eksempel foreninger, institutioner eller plejehjem, der kan være med til at udvikle [Y Kommune]
• at yde støtte til projekter inden for kultur og sport - eller øvrige aktivitetsskabende projekter i [Y Kommune]
• at yde reiselegater til personer med tilknytning til [Y Kommune], som ønsker at uddanne sig i udlandet
• at yde støtte til ældreområdet i [Y Kommune], herunder skabe mulighed for aktiviteter for [Y Kommunes] pensionister samt generelt at skabe forbedringer for beboere fra [Y Kommune], der bor på plejehjem, friplejehjem eller private plejehjem samt i øvrigt at yde støtte til projekter/personer, der er foreneligt med ovenstående.”

I SKM2023.229.SR var en formålsbestemmelse i en fond, der påtænktes stiftet, formuleret således:

”Fonden er en erhvervsdrivende fond, og fondens formål er at yde støtte af almennyttig eller almenvelgørende karakter til individer, personer og foreninger, der har økonomisk behov, til et eller flere af følgende formål”

I alle de nævnte afgørelser blev de beskrevne formål accepteret som almenvelgørende og/eller almennyttige.

• Gaven skal være givet i ejerens ideelle interesse

Betingelsen herom skal ses i modsætning til ejerens personlige økonomiske interesse. Det er bl.a. derfor, at der ikke må være tale om, at der ydes vederlag. Der må heller ikke være tale om, at ejeren tilgodeser nære pårørende/familien eller andre ikke-ideelle formål. Man kan sige, at ejeren skal gøre det ud fra idealistiske grunde, og ikke fordi han selv eller hans nærmeste drager økonomisk fordel af det, udover et eventuelt vederlag for arbejde i fondens interesse, f.eks. som bestyrelsesmedlem.

Det ligger også i kravet, at den grundlæggende betingelse for en fondsstiftelse, nemlig at fondens formue skal være uigenkaldelig udskilt fra stifterens formue, skal være opfyldt.

I SKM2022.47.SR blev givet tilladelse til overdragelse af anparter i A ApS (”selskabet”) til en nystiftet fond, der bl.a. havde til formål at eje, udvikle og drive ejendommene (overnatningsmuligheder for et idrætscenter).

Skatterådet udtalte følgende generelt:

”I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4 skal en vederlagsfri overdragelse af gaver, der som udgangspunkt skal beskattes som udbytte i henhold til ligningslovens §16 A, stk. 2, nr. 6, dog ikke beskattes, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det fremgår af forarbejderne, at vurderingen af om der skal meddeles tilladelse, skal foretages i overensstemmelse med Skatterådets praksis efter de tidligere gældende regler ved anmodninger om bindende svar om de skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren af en overdragelse af holdingselskabsaktier til en almennyttig fond.

For at der i disse situationer ikke skete udlodningsbeskatning af aktionæren, var det en betingelse, at aktierne blev givet til en fond, der var almennyttig eller almenvelgørende, således at den interesse, der blev tilgodeset, var aktionærens ideelle interesse i modsætning til vedkommendes personlige eller økonomiske interesse.

Fonden skal således hovedsageligt have et almennyttigt eller almenvelgørende formål og der må ikke være tale om, at aktionærens personlige eller økonomiske interesse tilgodeses. Fonden kan godt herudover have erhvervsmæssige aktiviteter. Dvs. at erhvervsmæssige aktiviteter ikke i sig selv udelukker, at der kan opnås en godkendelse fra Skatterådet. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en fond lever op til de angivne betingelser. Det er således ikke muligt generelt at udtale sig om, hvilke formål der må anses for diskvalificerende. Det vil afhænge af de konkrete forhold i den enkelte sag.”

I SKM2022.77.SR blev ligeledes givet tilladelse i en situation, hvor den fysiske person M ejede et holdingselskab og ønskede at lade det overdrage kapitalandele i to datterselskaber til en fond.

Skatterådet fandt, at overdragelsen i den konkrete sag skete i Ms ideelle interesse og ikke personlige eller økonomiske interesse. Der blev herved henset til, (i) at den påtænkte fond er almenvelgørende/almennyttig, og (ii) at der efter fondens vedtægter hverken er tillagt M eller hans nærtstående særlige rettigheder i fonden, idet de hverken er tillagt ret til uddelinger ved fondens løbende drift eller ved fondens likvidation, og (iii) ligesom de, såfremt de deltager i fondens bestyrelse, kun kan modtage et årligt vederlag, der ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.

I SKM2023.115.SR blev der med en meget ligende begrundelse givet tilladelse til, at aktier i et selskab ejet af A’s Holdingselskab blev overdraget til en påtænkt nystiftet fond.

I  SKM2023.194.SR, blev der givet tilladelse til overdragelse af en beholdning af aktier fra et Holdingselskab til en fond, der påtænktes stiftet.

I afgørelsen hedder det bl.a.:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overdragelsen i nærværende sag sker i den ideelle interesse for kapitalejeren i H1 ApS og ikke i kapitalejernes personlige eller økonomiske interesse. Der er herved henset til, at den påtænkte fond må anses for almennyttig….

Det fremgår endvidere af vedtægterne, pkt. 2.3, at slægtninge til kapitalejeren A ingen fortrinsret har frem for andre til at modtage støtte fra fonden og af vedtægterne, pkt. 8.2, at ved opløsning af fonde skal de eventuelle resterende aktiver videreføres i en fond, som har samme eller lignende formål som nærværende fond.”

I den seneste offentliggjorte afgørelse, SKM2023.229.SR, blev der også givet tilladelse til overdragelse af kapitalandele i et anpartsselskab fra et Holdingselskab til en fond.

I begrundelsen herfor hedder det:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overdragelsen i den konkrete sag sker i ansøgernes ideelle interesse, og ikke i deres personlige eller økonomiske interesse. Der er herved henset til, at den påtænkte fond er almenvelgørende/almennyttig, og at der efter fondens udkast til vedtægter hverken er tillagt ansøgerne eller andre særlige rettigheder i fonden.”

Man kan af afgørelserne se, at der sker en konkret vurdering af, om der i vedtægten er forhold, der udgør en økonomisk fordel for ejeren eller dennes familie. Er der tale om en fond, der skal stiftes – og ikke allerede er blevet det – ses også på, om kravet om udskillelse er opfyldt. De overdragne værdier må aldrig kunne komme tilbage til stifteren.

Også muligt ved dødsfald

Det kan meget vel tænkes, at ejeren af Holdingselskabet ønsker, at fonden først ved hans død skal arve aktierne i datterselskabet, sådan at fonden modtager dem som arv ved dødsfaldet i stedet for som gave i levende live. Dét kan ejeren indsætte bestemmelser om i sit testamente, og dødsboet kan så i forbindelse med skiftet og dødsboets behandling ansøge om tilladelse efter Ligningslovens § 16, stk. 4, nr. 4.

Hvorfor gøre det?

Muligheden for ved gave eller ved arv at tilgodese en fond med et almennyttigt eller almenvelgørende formål med kapitalandele i et datterselskab kan være en god måde for ejeren at forfølge et ønske om at støtte det gode formål med en del af sin formue.

Det kan være, at ejeren ikke har børn, men kun arvinger, der skal betale den dyre boafgift, og som derfor heller ikke kan modtage gaver uden at betale skat. Her er modellen en overvejelse værd. Selvom ejeren har børn, kan modellen være attraktiv, når ejeren gerne ser, at en del af formuen skal gå til et godt formål, det være sig i levende live eller ved død.

Fordelen er, at værdien af datterselskabet ikke beskattes som udbytte hos ejeren. Det ville være tilfældet, hvis ejeren selv tog værdien ud i sin privatøkonomi og derefter forærede den til fonden.