Nyheder

Kræver arveafkald arveladerens accept?

I en for nylig afsagt dom af Østre Landsret, er der kommet et væsentligt bidrag til fortolkningen af arvelovens § 42, der omhandler arvingers afkald på en forventet arv.

Det sker fra tid til anden, at en person som har udsigt til at arve en formue efter sine forældre, alligevel overfor forældrene giver afkald på at arve. Det kan der være flere motiver til. Det kan f.eks. være at den kommende arving føler, at arven kan gøre mere gavn et andet sted, f.eks. hos arvingens livsarvinger. Et andet motiv kan være, at den kommende arving er kommet i økonomisk uføre og indser, at den kommende arv blot vil gå til at dække arvingens kreditorer.

 

AFTALE OM AFKALD
Man kan synes, at det må være enhver persons ret ensidigt at give afkald på en forventet arv, men ikke desto mindre har det i teorien været hovedtesen, at et arveafkald skal betragtes som en aftale, og at afkaldet derfor kræver arveladerens accept. Arvelovens § 42 er tavs om spørgsmålet, idet arvelovens § 42, stk. 1 blot fastslår at ”en arving kan mod eller uden vederlag give afkald på såvel forventet som faldende arv” og i stk. 2 anføres det ”afkald på forventet arv skal gives overfor arveladeren”. Et problem, som i praksis ofte opstår, er, at arvelader måske er alderssvækket og dement, og derfor ikke er i stand til at forstå et arveafkald, og dermed juridisk heller ikke er i stand til at acceptere et sådant afkald. Anita Godsk Pedersen og Hans Viggo Godsk Pedersen skriver i Familie og Arveret, 7. udgave s.199, om en sådan situation: ”Da afkald på forventet arv må betragtes som en art formueretlig disposition, må såvel afkaldsgiveren som arveladeren opfylde de sædvanlige habilitetskrav”. Ligeledes anfører Irene Nørgaard i Arveret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008, s.122 følgende: ”Da afkaldet på forventet arv som nævnt er en arveretlig aftale, er det også en gyldighedsbetingelse, at arveladeren er testamentshabil.”.

 

ARVEAFKALD MOD VEDERLAG
Disse betragtninger giver god mening, hvis der foreligger en situation, hvor en arving f.eks. giver et afkald på en forventet arv imod til gengæld at modtage et vederlag. I en sådan situation er det selvfølgelig vigtigt, at arveladeren kan vurdere betydningen af afkaldet, da det jo f.eks. kunne forholde sig således, at arvingen rent faktisk opnåede en større andel af arveladers formue ved aftalen, end hvis arvingen blot arvede. Hvis en arving således f.eks. gav et afkald på betingelse af, at arvingen her og nu modtager 500.000 kr., mens arvingen i virkeligheden kun ville have arvet f.eks. 300.000 kr., medfører aftalen en forrykkelse af arvingernes indbyrdes forhold.

Et arveafkald der forudsætter en modydelse fra arveladers side, betegnes som et betinget arveafkald, og kræver arveladers accept.

BLANKT ARVEAFKALD
Er der derimod tale om et blankt arveafkald uden betingelser, virker det ikke indlysende, at et sådan afkald skal være forstået og accepteret af arveladeren for at være gyldigt. I bemærkningerne til arvelovens § 42 anføres det også herom:
”Er der tale om et afkald uden betingelser, må det være tilstrækkeligt, at afkaldet er kommet frem til arvelader. I denne situation bør der således ikke være et krav om accept fra arvelader.”.
I arvelovens § 42, stk. 3, fremgår det, at et afkald på arv også har virkning for arvingens livsarvinger, medmindre disses arveret er forbeholdt. Det principielle spørgsmål er, om et afkald på forventet arv, hvor arvingen forbeholder sig sine livsarvingers arveret, kan betragtes som et blankt afkald, som derfor ikke kræver arveladerens accept, eller om det må betragtes som et betinget afkald, der kræver arveladerens accept.

1966-DOMMEN
Inden dommen fra Østre Landsret i 2017, var der kun offentliggjort én dom, der behandlede dette spørgsmål, nemlig en byretsdom, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1966, side 516. I den sag var der tale om en insolvent arving, som gav afkald på at arve sin far, men med forbehold for sine døtres arveret. Problemet var imidlertid, at arvelader var stærkt alderdomssvækket, og arvingens konkursbo gjorde gældende, at arveafkaldet var ugyldigt, da arvelader efter sin mentale tilstand ikke kunne antages at have opfattet og forstået afkaldet. Byretten gav boet medhold, idet byretten i præmisserne udtrykkeligt anfører: ”Når det imidlertid nu ved arvelovens § 31(svarer til nuværende §42) overhovedet forlanges, at afkald skal gives overfor arveladeren, må dette, i hvert fald, når afkaldet ikke er ubetinget, men gives til fordel for andre, naturligt forstås således, at loven blandt andet tilsigter, at arvelader skal bibringes en sådan kundskab, at han får mulighed for ved dispositioner i levende live og udnyttelse af sin testationsret at afbøde de følger af afkaldet, han måtte finde uønskelige”.

Herefter konkluderer byretten at arvelader ikke var i stand til at forstå afkaldet, og derfor tilsidesættes det, og formuen tilfaldt konkursboet.

2017-DOMMEN
Problemstillingen i den sag som var til pådømmelse i Østre Landsret, var identisk med faktum i ovennævnte byretssag.

En insolvent kvinde gav overfor sin mor afkald på forventet arv, men forbeholdt sig samtidig sine 2 døtres arveret.

Boet gjorde gældende, at et arveafkald med forbehold af livsarvingernes arveret, ikke kunne betragtes som et ubetinget arveafkald, og derfor krævede arveladers accept. Da arvelader var stærkt alderdomssvækket og præget af demens, gjorde boet gældende at afkaldet skulle tilsidesættes som ugyldigt.
De 2 døtre (arveladers børnebørn) gjorde principalt gældende, at arvelader ikke havde været så dement, at hun ikke kunne forstå afkaldet. Subsidiært gjorde de gældende, at et arveafkald med forbehold af livsarvingernes arveret, måtte betragtes som et ubetinget arveafkald, og derfor krævede det ikke mormorens accept, men var bindende, blot arveafkaldet var kommet frem til mormoren, inden hun afgik ved døden.

Østre Landsret gav de 2 børnebørn medhold, idet Østre Landsret lagde til grund, i overensstemmelse med det principale anbringende, at arveladeren ikke var så dement, at hun ikke forstod afkaldet. Denne del af afgørelsen er der ikke noget principielt i.

Østre Landsret valgte dog også at tage stilling til det principielle subsidiære anbringende, nemlig hvorvidt et arveafkald med forbehold af livsarvingernes arveret, må betragtes som et ubetinget arveafkald, og derfor ikke kræver arveladers accept. Det hedder således i præmisserne:

”Indledningsvis bemærkes, at den omstændighed, at arveafkaldet er givet under forbehold af LS’ livsarvingers arveret, ikke indebærer, at arveafkaldet må betegnes som et betinget arveafkald. Da LS’ arveafkald således er meddelt uden betingelser, er det ikke en gyldighedsbetingelse, at arvelader har accepteret arveafkaldet, men alene, at arveafkaldet er kommet frem til arvelader”.

Dommen er således et væsentligt bidrag til fortolkningen af arvelovens § 42, og de krav der kan stilles til gyldigheden af et arveafkald. Resultatet blev her det modsatte af resultatet i byretsdommen fra 1966.
Dommen er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2017 1160 Ø

Undertegnede repræsenterede de 2 arvinger i sagen mod konkursboet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af DAHL Advokatfirmas nyhedsbrev DAHL Nyt

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Virksomheds- og kontaktoplysninger: 

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr. 37 31 00 85

Vi kan kontaktes via e-mail: mail@dahllaw.dk eller telefon: 88 91 91 91 indenfor vores åbningstider, som er:

mandag – torsdag kl. 08:00 – 16:00
fredag kl. 08.00 – 15.00

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler som udgangspunkt alene dit oplyste navn og din oplyste e-mailadresse – dette er for at kunne sende dig nyhedsbreve mv.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen/nyhedsbrevet er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen/nyhedsbrevet slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies. Læs om cookies her 

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mail adresse til at udsende nyhedsbreve med artikler, kurser, ledige stillinger og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mail adresse til at udsende orienterende e-mails omkring vores forretning eller om vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mail adresse.

Du skal dog være opmærksom på, at vi i anden sammenhæng kan have indsamlet din e-mail adresse, og at vi i sådanne tilfælde kan anvende den til de formål, som den er indsamlet til.

De oplysninger, vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet, bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger underleverandører (databehandlere) til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbydere er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Vi anvender et system, som er udarbejdet af Konform A/S, til udsendelse af nyhedsbreve, Konform A/S hoster herudover vores hjemmeside. IT Relation A/S drifter i øvrigt vores IT.  

Konform A/S og IT Relation A/S opbevarer og behandler personoplysninger for os som databehandler, og vi har indgået skriftlig databehandlingsaftale for at sikre, at dine personoplysninger alene behandles efter vores instruks, på fortrolig vis, samt at der er truffet de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod at dine oplysninger kompromitteres.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve mv. fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke, og generelt kan du forvente at modtage materiale fra os ca. en gang om måneden.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet og derefter tilmelde dig igen – f.eks. hvis du har ændret din e-mailadresse.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet modtager du ikke yderligere fra os, med mindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mail adresse og navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hver nyhedsbrev, du modtager fra os. 

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mail adresse og navn.

Du skal dog være opmærksom på, at vi kan have dine oplysninger fra anden sammenhæng også. Hvis vi har det, kan vi fortsat behandle sådanne oplysninger efter det samtykke eller anden behandlingshjemmel, som vi har, hvis du framelder dig nyhedsbrevet.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at de-anonymisere oplysningerne igen.

Du har ret til indsigt og til at modsætte dig videre behandling af dine oplysninger

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger, vi behandler om dig. Hvis vi behandler oplysninger om dig, som er urigtige eller vildledende, har du også ret til at kræve oplysningerne berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for videre behandling.

Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsbrev, kan du også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.

Hvis du mener, at vi behandler dine oplysninger forkert eller i strid med lovgivningen, kan du klage over behandlingen til Datatilsynet.

Du kan læse mere om persondata og dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside, som du finder her

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne