Hovedbetingelserne for anvendelse af konkursinstituttet
Indgivelse af konkursbegæring forudsætter, at flere betingelser er opfyldte – betingelser, der i nogen udstrækning dækker over forskellige aspekter af samme forhold, nemlig at kreditor har en retlig og beskyttelsesværdig interesse i at formå debitor til at betale et ubestridt skyldigt beløb. Når kreditorer er repræsenteret ved advokater, er det endvidere et krav, at advokaten iagttager god advokatskik, hvilket blandt andet er fastslået af Vestre Landsret i en kendelse fra 1999. Udgangspunktet er derfor, at det klart vil være i strid med konkurslovens intentioner at benytte konkursbegæringer som et hurtigt inkassomiddel for at få uvillige, men i øvrigt betalingsdygtige skyldnere til at betale, og at dette ikke mindst gælder ved mindre fordringer. I dette udsagn er der tre forhold, der skal vurderes, nemlig 1) uvillige debitorer, 2) mindre fordringer og 3) bestridte fordringer.

Uvillige debitorer
I teorien skelnes der mellem, om der er tale om manglende vilje eller manglende evne til at betale kreditors fordring. I praksis kan det være vanskeligt for en kreditor at få afdækket, om den manglende betaling på trods af henvendelser skyldes manglende vilje og/eller manglende evne. Praksis fra Advokatnævnet og domstolene viser, at anvendelse af konkursinstituttet som inkassomiddel forudsætter

• at der (som absolut hovedregel) er afgivet et 10-dages inkassovarsel

• at der ikke er reageret på inkassovarslet

• at kreditor (kreditors advokat) har foretaget alle mulige undersøgelser i relation til skyldnerens betalingsdygtighed, blandt andet i form af (hvis muligt) gennemgang af senest tilgængelige årsrapport, undersøgelser af økonomiske forhold via bl.a. tingbogen, bilbogen og personbogen o.l.

• at debitor er opfordret til at dokumentere/ sandsynliggøre betalingsevnen eller at den manglende betalingsevne alene er af forbigående karakter.

Mindre fordringer
Sondringen mellem mindre og større fordringer er ikke behandlet, hverken i inkassoloven eller konkursloven. At konkursinstituttet som udgangspunkt ikke kan anvendes over for mindre fordringer beror derfor udelukkende på Advokatnævnspraksis, men kan også anskues ud fra en betragtning om, at der skal foreligge proportionalitet – der skal være et formål med det valgte tiltag, og alt andet lige er konkursinstituttet ikke anvendeligt i forhold til mindre fordringer, medmindre der er tale om lønmodtagerkrav, hvor det kan være nødvendigt at bruge konkursinstituttet for at kreditor – en lønmodtager – kan få dækket sit lønmodtagerkrav via Lønmodtagerens Garantifond.

Der kan også foreligge andre omstændigheder, der gør, at konkursinstituttet kan anvendes. Det gælder i situationer, hvor kreditor har konstateret, at debitor holder ophørsudsalg, eller at kreditor har konstateret, at andre kreditorer har foretaget udlæg, eller at debitor har foretaget pantsætninger inden for de seneste måneder – tiltag, som vil blive omstødt som en konsekvens af indgivelse af konkursbegæring (såfremt denne fører til afsigelse af konkursdekret).

Bestridte fordringer
Bestrider en debitor kreditors krav, og særligt når kravet bestrides straks, er konkursinstituttet ikke anvendeligt.

Er der fordele ved konkurs som inkassomiddel i forhold til ”sædvanlig” inkassoproces?
Ja, der kan bestemt være fordele.
For det første har vi den psykologiske effekt. Selv hærdede debitorer kan blive noget overrumplet over at få forkyndt en konkursbegæring, og det giver ofte anledning til, at debitor reagerer og enten betaler kreditors fordring eller indgår en betalingsaftale.

For det andet konstateres en evt. manglende betalingsevne på et langt tidligere tidspunkt end ved traditionel inkassoproces. Fra indgivelse af konkursbegæring indtil der foreligger en afklaring, enten i form af betaling, betalingsaftale eller konkursdekret, vil der sjældent gå over 2-3 uger.

For det tredje omkostningsmæssige betragtninger. Afsigelse af konkursdekret forudsætter, at der af konkursrekvirenten (kreditor) stilles sikkerhed over for skifteretten. Sikkerheden udgør normalt 15.000 eller 30.000 kr. afhængig af, om debitors aktiver er virksomhedspantsatte. Denne sikkerhed skal imidlertid først stilles i og med der afsiges konkursdekret, det vil sige, på det tidspunkt hvor skyldneren har været indkaldt til et møde i skifteretten, og hvor han er blevet afæsket en forklaring om sine aktiver og passiver og betalingsevne. Viser det sig under denne redegørelse, at der ikke er frie aktiver, kan konkursbegæringen blot tilbagekaldes, og de positive omkostninger ved indgivelsen af konkursbegæringen kan derfor opgøres til 750 kr., uafhængigt af fordringens størrelse. Med en udskrift af skiftebogen (gebyrfri) har kreditor dokumentation for, at fordringen ikke er mulig at inddrive og kan derfor umiddelbart herefter afskrive fordringen både moms- og skattemæssigt.

Forestiller vi os, at der var tale om en fordring på 100.000 kr., ville omkostningerne – gebyrer – til traditionel inkasso være

Betalingspåkrav (1.350+790 kr.)                                        2.140 kr.
Fogedgebyr                                                                                   790 kr.
Evt. gebyr ved politifremstilling                                            400 kr.

I alt                                                                                               3.330 kr.

Vælger kreditor enten i stedet for politifremstilling eller som supplement til politifremstilling gennemført udkørende fogedforretning, skal der betales yderligere 400 kr.

Af ovennævnte kan ses, at positive omkostninger er betydeligt større ved traditionel inkasso end ved konkurs som inkassomiddel, og jo større inkassofordringen er, jo større bliver denne forskel, idet positive omkostninger til konkursbegæring altid, uanset fordringens størrelse, er 750 kr.

Tidsmæssigt vil der ofte ved en traditionel inkassosag medgå mere tid end ved inkasso via konkursinstituttet. Det betyder, at advokathonoraret kun undtagelsesvist vil være højere ved anvendelse af konkurs som inkassomiddel end ved traditionel inkassovirksomhed.

Skræmmekonkursbegæring
Fremgangsmåden som beskrevet ovenfor er i visse lærebøger beskrevet under overskriften skræmmekonkursbegæringer. Skræmmekonkursbegæringer i den forstand, at der trues med indgivelse af konkursbegæring, uden at det er kreditors intention at gøre alvor af truslen om indgivelse af konkursbegæring, må ikke anvendes. Et sådant tiltag, der iværksættes af en advokat, vil være ensbetydende med, at advokaten ved indbringelse for Advokatnævnet vil blive pålagt en bøde. Anvendes konkursbegæringer derimod, når kreditor har foretaget samtlige undersøgelser omkring debitors betalingsevne og alene har et ønske om at få inkasseret et ubestridt tilgodehavende, vil det absolut i en række tilfælde for fordringer af en vis størrelse være anbefalelsesværdigt at anvende konkurs som inkassomiddel frem for traditionel inkasso.