SpotOn: Hvornår er man som arbejdsgiver ansvarlig for en arbejdsskade?
Det er vigtigt, at man som arbejdsgiver er opmærksom på de tilsyns- og instruktionsbeføjelser, som man har over for en ansat. Beføjelserne medfører en pligt til at sørge for, at virksomhedens arbejdstagere arbejder under betryggende sikkerhedsmæssige forhold. Tilsyns- og instruktionsbeføjelserne har dels betydning i relation til eventuelle erstatningskrav fra tredjemand dels i forhold til den ansattes mulighed for at kræve erstatning for arbejdsskader.
En arbejdsskade er i arbejdsskadesikringslovens § 5 defineret som en ulykke, der er sket som følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Definitionen af en arbejdsskade medfører, at der ofte ikke er tvivl om, hvorvidt der er tale om en arbejdsskade, når ulykken er sket på arbejdspladsen.
Arbejdstageren får i almindelighed dækket de arbejdsskader, som denne påføres under sit arbejde, af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Herudover kan man som arbejdstager kræve erstatning fra sin arbejdsgiver i det omfang det kan bebrejdes arbejdsgiveren, at skaden er indtruffet. Erstatningen fra arbejdsgiveren er dog begrænset til det beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke allerede har dækket.
Rutinemæssig, ukompliceret og helt sædvanlig opgave fremstod ikke farlig
Vestre Landsret har ved dom af 12. juli 2023 taget stilling til, hvorvidt en skade kunne bebrejdes arbejdsgiveren.
Under udførelsen af en arbejdsopgave pådrog en arbejdstager sig brud på sit haleben og en diskusprolaps i lænden, hvorefter arbejdstageren blev sygemeldt. Arbejdstageren gjorde krav gældende iht. arbejdsskadesikringsloven. Arbejdstageren blev tilkendt erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men gjorde herefter et erstatningskrav på kr. 1,4 mio. gældende over for arbejdsgiveren, idet det blev gjort gældende, at arbejdsgiveren ikke havde opfyldt sin tilsyns- og instruktionsbeføjelse.
Arbejdsopgaven bestod i at sparke en tom papkasse flad. Arbejdsopgaven blev udført ved at arbejdstageren sparkede til siderne af papkassen for derefter at folde den sammen. Da arbejdstageren skulle udføre opgaven, gled vedkommende og faldt til jorden, hvorefter skaden indtrådte.
Retten i Herning kom frem til, at der var tale om et hændeligt uheld, som arbejdsgiveren ikke var ansvarlig for. Arbejdstageren valgte derfor at anke dommen til Vestre Landsret.
Vestre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse om, at den skete skade ikke var indtrådt som en følge af, at arbejdsgiveren havde handlet ansvarspådragende navnlig ved ikke at have givet den fornødne instruktion eller ført et tilstrækkeligt tilsyn.
Vestre Landsret begrundede sin dom med at arbejdstageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at arbejdsgiveren havde handlet uforsvarligt ved at have overladt tilrettelæggelsen af arbejdet til arbejdstageren uden særskilt instruktion eller tilsyn.
Vestre Landsret lagde særlig vægt på følgende momenter:
- at arbejdsmetoden havde været anvendt af alle ansatte i produktionen gennem en længere årrække,
- at der ikke tidligere havde været ulykker eller nærulykker i forbindelse hermed,
- at arbejdstageren var en meget erfaren medarbejder, der fra sin ansættelse i virksomheden i 2007 til uheldet i 2015, næsten dagligt havde udført den pågældende arbejdsproces. Der var dermed tale om en rutinemæssig, ukompliceret og helt sædvanlig opgave, der ikke fremstod farlig.
Landsretten frifandt derfor arbejdsgiveren for ansvar, idet arbejdstageren ikke havde bevist, at hendes tilskadekomst skyldtes manglende instruktion eller tilsyn eller andre ansvarspådragende forhold hos arbejdsgiveren.
Afgørelsen fastlægger, at en arbejdstagers mulighed for at gøre et erstatningsansvar gældende mod sin arbejdsgiver i tilfælde af en arbejdsskade kan være begrænset af, hvor længe en arbejdstager har været ansat, og hvor rutinemæssig arbejdsopgaven er, der udføres. Såfremt en arbejdstager har været ansat i en årrække og udfører en arbejdsopgave, der kan karakteriseres som rutinemæssig, ukompliceret og helt sædvanlig, lægger Vestre Landsrets dom op til, at der skal mere til for at statuere et erstatningsansvar, end hvis det var en ny arbejdstager, der udførte opgaven.
Har du spørgsmål til, hvornår man som arbejdstager kan gøre et erstatningskrav gældende mod ens arbejdsgiver i tilfælde af, at der er indtruffet en arbejdsskade, eller hvordan man som arbejdsgiver skal forholde sig til et sådant krav? Du er altid velkommen til at kontakte en af vores processpecialister for en drøftelse heraf eller andre juridiske problemstillinger.
SpotOn – Din vej til aktuel indsigt i udvalgte afgørelser fra Landsret og Højesteret
Som læser af DAHLs nyhedsserie ”SpotOn” får du indsigt i de nyeste proces- og erstatningsretlige afgørelser fra Østre Landsret, Vestre Landsret og Højesteret. Vores specialister har nøje udvalgt afgørelserne, som de med udgangspunkt i et kort sammendrag perspektiverer til konkrete råd, pointer og anbefalinger, som du skal være opmærksom på.
SpotOn udkommer løbende – formatet er kort og med øje for konkrete pointer og brugbare take-aways.
Fik du også læst..?