Bedre sent end aldrig: Whistleblowerordning i Tyskland
I sommeren 2023 blev den tyske whistleblowerlov (HinSchG - Hinweisgeberschutzgesetz) vedtaget. Tyskland var dermed 1½ år forsinket i henhold til implementeringsfristen af EU-direktivet om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten. Medlemsstaterne var forpligtet til at efterkomme direktivet senest den 17. december 2021, og i Danmark blev whistleblowerloven allerede vedtaget den 24. juni 2021 med ikrafttræden den 17. december 2021.
Hvordan ser fristerne ud for de danske virksomheder med kontorer i Tyskland? Hvad regulerer direktivet, og hvad er de væsentlige forskelle på den danske og tyske lovgivning? Dette ser vi på i vores seneste artikel fra DAHL’s German Desk.
Formålet med EU-direktivet
Direktivet om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 23. oktober 2019 (2019/1937/EU af 23. oktober 2019)
Det overordnede formål med direktivet er at styrke håndhævelsen af EU-retten og Unionens politikker inden for specifikke områder ved at fastsætte fælles minimumstandarder, som sikrer et højt beskyttelsesniveau for de personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.
Dette skal i hovedtræk bestå i at oprette whistleblowerordninger hos arbejdsgiveren. Oprettelsen af disse indberetningskanaler har til formål at sikre, at en whistleblower hurtigt og fortroligt via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser omfattet af whistleblowerdirektivet, med henblik på at en upartisk whistleblowerenhed vurderer, hvilke tiltag der er behov for.
På den måde er intentionen at bringe flere overtrædelser frem i lyset og fremme håndhævelse af EU-lovgivning på tværs af landene.
Hvorfor tog det længere tid med implementeringen i Tyskland?
I Danmark blev whistleblowerloven som ovenfor nævnt allerede implementeret tilbage i juni 2021 og trådte i kraft den 17. december 2021. I Tyskland derimod blev loven først vedtaget den 2. juni 2023 og trådte i kraft den 2. juli 2023. Den ellers tidligere planlagte implementering af loven havde ført til kontroversielle diskussioner i Tyskland. Lovforslaget indeholdt en beskyttelse, der gik langt ud over direktivets mindstestandarder og bekymringer om virksomheders forretningshemmeligheder, og derfor blev forslaget flere gange politisk nedstemt med efterfølgende behov for tilrettelser i lovteksten.
Som følge af forsinkelsen besluttede Europa-Kommissionen at anlægge sag mod Tyskland ved EU-Domstolen for manglende gennemførelse og anmeldelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af EU-direktivet om whistleblowing. Sagen C-149/23 blev anlagt den 14. marts 2023. Hvis Tyskland bliver dømt i sagen, har Kommissionen fastsat en dagbøde på 61.600 Euro, for hver dag det har taget Tyskland at få implementeret loven udover implementeringsfristen. Minimumbetalingen vil dog være på 17.248.000 Euro fra sagens anlæg. Tyskland er dog ikke det eneste land i EU, der har været forsinket med lovgivningen. Faktisk var der kun 8 medlemsstater, der vedtog lovgivningen indenfor den fastsatte frist.
Hvad regulerer den nye tyske whistleblowerlov sammenlignet med den danske?
Den danske lov følger i høj grad de fælleseuropæiske mindstestandarder i direktivet, hvilket også afspejler den hurtige implementering af loven. Anvendelsesområdet i den tyske lov er mere specificeret og omfatter også anmeldelse af overtrædelser af et større antal af nationale regler i tillæg til overtrædelser af EU-lovgivningen.
Af disse kan, udover alle i forvejen strafbelagte overtrædelser, eksempelvis nævnes:
- Hvidvaskregler
- Regler om produktsikkerhed og -konformitet
- Miljøbeskyttelsesregler
- Regler om udnyttelse af vedvarende energikilder
- Forbrugerbeskyttelsesregler
- Persondatabeskyttelsesregler
Den tyske lovgivning har derudover fastsat bødesanktioner for overtrædelser af loven, som kan løbe op i 50.000 Euro og allerhøjest det tidobbelte, 500.000 Euro. For virksomheder der ikke opfylder deres forpligtelse til at oprette og drive en intern indberetningskanal, er der fastlagt en bøderamme på op til 20.000 Euro. Der er i Danmark i modsætning hertil ikke fastsat bestemmelser eller retningslinjer for godtgørelsens eller bødens størrelse, som derfor skal fastsættes ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag.
Tidsfrister for implementering af kravene i den danske og tyske whistleblowerlov
Danske virksomheder, der har kontorer eller afdelinger i Tyskland, skal være særligt opmærksomme på forskellene mellem den tyske og danske whistleblowerlov. Begge love udspringer af det samme direktiv, men alligevel er der som ovenfor nævnt forskelle på dem. Eftersom lovene blev vedtaget på forskellige tidspunkter, er der også forskel på tidsfrister og ikrafttræden af de to love. Nedenfor oplister vi tidsfristerne for henholdsvis den danske og tyske lovgivning:
Danmark:
- Virksomheder med mellem 50-249 ansatte skal have etableret en whistleblowerordning senest den 17. december 2023.
- Virksomheder med flere end 249 ansatte skulle senest den 17. december 2021 have etableret en whistleblowerordning.
Tyskland:
- Virksomheder med mellem 50-249 ansatte skal have etableret en whistleblowerordning senest den 17. december 2023.
- Virksomheder med flere end 249 ansatte skulle senest den 2. juli 2023 have etableret en whistleblowerordning.
Ønsker du at vide mere, eller har du spørgsmål til de nye tyske krav i lovgivningen, er du meget velkommen til at kontakte vores eksperter i German Desk.
DAHL tilbyder desuden vores danske virksomheder at etablere en whistleblowerordning og stå for driften heraf inden for en attraktiv økonomisk ramme. Her vil du få adgang til et egenudviklet whistleblowersystem, som er underlagt allerhøjeste sikkerhed. Læs mere om dette her.
Kilder: