Successionsrækkefølger: Hvad skal overvejes?
Ved etableringen af en successionsrækkefølge kan – og bør – man overveje at regulere en række forskellige forhold. Dette skyldes særligt, at anvendelsen og retsvirkningerne af successionsrækkefølger er stort set ulovreguleret og derfor i hovedtræk reguleres i retspraksis. Ordlyden af en successionsrækkefølge er derfor meget vigtig.
Det afhænger af det enkelte tilfælde, hvor detaljeret en regulering der er nødvendig og hensigtsmæssig. Det betyder navnlig meget, hvilke aktiver der indgår i successionsrækkefølgen, og hvilke personer der skal indgå i successionsrækkefølgen, ligesom baggrunden for, at successionsrækkefølgen anvendes, også spiller ind.
I det følgende vil vi omtale de forskellige forhold, det kan være relevant at overveje at regulere.
Hvad skal successionsrækkefølgen omfatte?
Det er afgørende vigtigt, at det tydeligt fremgår, hvilke aktiver der skal indgå i successionsrækkefølgen ved etableringen.
Det skal derfor præciseres, hvilke aktiver der ved etableringen skal indgå i den.
Det volder ikke så mange vanskeligheder, hvis der er tale om en enkeltstående aktiv, f.eks. et sommerhus eller kapitalandele i et kapitalselskab.
Derimod vokser kravene til specifikationen, hvis der er tale om flere aktiver, hele formuen, en del af formuen mv. Essensen er, at der ikke må kunne opstå tvivl om, hvilke præcise aktiver der fra starten skal indgå i successionsrækkefølgen.
Surrogater
Der bør tages stilling til, om successionsrækkefølgen også skal omfatte surrogater, altså hvad der træder i stedet for et aktiv omfattet af successionsrækkefølgen. Det skal ofte være tilfældet, men ikke altid.
Hvis et sommerhus indgår i en successionsrækkefølge, er det ikke sikkert, at det skal gælde for en salgssum, hvis sommerhuset i overensstemmelse med vilkårene i successionsrækkefølgen bliver solgt. Det samme kan gøre sig gældende i andre situationer, hvor en realisation af aktivet gør, at de hensyn, der bærer successionsrækkefølgen, ikke længere er til stede.
Afkast og indtægter
Indtægter af et aktiv i en successionsrækkefølge skal ofte indgå i den, men det er heller ikke sikkert. Det kan for eksempel tænkes, at alle kapitalandele i et holdingselskab skal indgå, men at udbytteudlodningerne fra holdingselskabet skal tilfalde besidderen, uden de begrænsninger successionsrækkefølgen er udtryk for.
Udgifter og forpligtelser
Som et naturligt modstykke til indtægtssiden er det relevant af afklare, hvilke gældsposter og løbende forpligtelser der skal indgå – og om de overhovedet skal indgå.
Gældsposter, der er sikret ved pant i et aktiv omfattet af en successionsrækkefølge, skal typisk altid indgå, og det skal andre gældsposter måske også.
Besidderens rådighed i levende live
Meget ofte skal der være begrænsninger for, hvordan besidderen kan disponere over aktivet under sin besiddelse. Skal aktivet for eksempel frit kunne sælges? Skal der kunne optages lån med pant i aktivet?
Det kan være, at visse konkrete dispositioner skal godkendes af andre, f.eks. salg og pantsætning og andre væsentlige, indgribende dispositioner. Måske skal der være et råd eller en bestyrelse, der skal deltage i og godkende visse beslutninger. En sådan ordning forekommer ofte, hvis der er tale om en familiedrevet virksomhed, hvor ønsket er, at ejerskabet skal blive i familiens eje gennem mange generationer.
Man kan overveje, om der løbende skal føres regnskab med værdierne i successionsrækkefølgen, sådan at der udarbejdes egentligt - særskilt – regnskab herfor, adskilt fra besidderens øvrige aktiver og regnskabsaflæggelse.
Er der indskrænkninger i rådigheden, er det relevant at regulere konsekvenserne, hvis der disponeres i strid hermed. Mest vidtgående kan det tænkes, at det betyder, at værdierne i successionsrækkefølgen skal gå videre til næste plads, såfremt der rådes i strid hermed.
Rådighedsbegrænsningerne kan ligeledes kobles op på f.eks. vedtægtsbestemmelser, servitutter mv., så det sikres, at besidderen ikke kan råde i strid med beskrivelsen i successionsrækkefølgen.
Besidderens rådighed ved testamente
Der vil meget ofte være begrænsninger i den ret, besidderen har med hensyn til at træffe testamentariske bestemmelser over aktivet.
Ofte skal der slet ikke være en sådan ret, men måske skal der være en vis ret indenfor en nærmere defineret ramme. Det kan også være, at retten til testamentariske dispositioner skal indtræde ved en vis alder, eller hvis en bestemt begivenhed indtræder, eksempelvis indgåelse af ægteskab eller andre livsbegivenheder.
På grund af de virkninger, successionsrækkefølgen har i forhold til en ægtefælle, kan det især være relevant at åbne op for et vist spillerum for at undgå, at besidderens ægtefælle efterlades i en uholdbar økonomisk situation ved skilsmisse eller død.
Særejevilkår
Ofte vil man bestemme, at aktiver i successionsrækkefølgen skal være fuldstændigt særeje for besidderen. Dette til trods for, at det måske ikke er strengt nødvendigt på grund af de retsvirkninger, successionsrækkefølgen har i forhold til en ægtefælle.
Båndlæggelse
Det kan overvejes, om aktiverne i successionsrækkefølgen skal båndlægges. En båndlæggelse er dels i sig selv udtryk for en vidtgående rådighedsfratagelse, men har derudover den betydning, at båndlagte aktiver ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning. Den virkning vil stifteren af successionsrækkefølgen undertiden gerne sikre.
Hvordan skal rækkefølgen være?
Det er essentielt at fastlægge den ønskede rækkefølge. Altså, hvem skal være på førstepladsen og de følgende pladser? Det kan umiddelbart være enkelt og er det også oftest. Alligevel kan der undertiden være vanskelige beslutninger forbundet hermed.
I nogle tilfælde kan det være relevant at tage højde for, hvis de indsatte personer dør i en uventet rækkefølge. Det kan også være relevant at tage højde for, hvis flere – f.eks. søskende – skal besidde en plads sammen, da det kan give anledning til særlige overvejelser, hvis en sådan fælles besiddelse frygtes at kunne skabe tvist eller ufred mellem dem.
Hvornår skal successionen finde sted?
Det er klart det mest almindelige, at successionen – altså overgangen fra én plads til den næste plads – skal finde sted, ved en besidders død.
Det er imidlertid ikke udelukket, at successionen kan finde sted i andre tilfælde. Det kan være, når en person opnår en vis alder eller ved indtrædelse af en anden begivenhed, f.eks. at der indgås ægteskab. Principielt er der ingen begrænsninger i, hvad der kan bestemmes herom.
Det vigtige er, at der ikke er tvivl om, hvornår successionen skal finde sted. Det skal være klart og tydeligt fastlagt, uden anledning til uklarhed og tvist.
Er der forhold, der skal udelukke successionen?
Selvom en person egentlig i en successionsrækkefølge er indsat til at besætte en plads, kan der være opstået forhold, der gør, at det ikke skal ske alligevel. Det kan overvejes at regulere dette konkret i vilkårene for successionsrækkefølgen.
Eksempler på sådanne forhold er, at personen er blevet alvorligt syg, er kommet under værgemål, eller har en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft.
Der kan også være tale om økonomiske aspekter, f.eks. at personen er (blevet) insolvent eller ligefrem er gået konkurs.
Afrunding
Der er ikke begrænsninger i de forhold, der kan reguleres ved etableringen af en successionsrækkefølge. De temaer, der er nævnt her, er derfor eksempler på, hvad der kan være reguleret. I de konkrete tilfælde kan der være anledning til at behandle alle mulige andre temaer.
Når det er sagt, skal man også huske hensynet til, at vilkårene i en successionsrækkefølge er overskuelige, forståelige og anvendelige – tingene kan også være for komplekse. Uanset hvad, er der behov for megen omtanke og indsigt ved udformningen af successionsrækkefølger.
Fik du også læst..?
- Hvad er en successionsrækkefølge - og hvordan etableres den?
- Hvad er retsvirkningen af successionsrækkefølger?
- Hvornår er det relevant med en successionsrækkefølge i et testamente eller gavebrev?
- Hvad er de afgiftsmæssige virkninger af en successionsrækkefølge i et testamente?
- Hvad er de skattemæssige virkninger af en successionsrækkefølge?