Hvis personen er gift, kan man støde på følgende spørgsmål:

• Hvordan skal aktiverne i successionsrækkefølgen håndteres i forbindelse med en skilsmisse?
• Hvordan behandles aktiverne i successionsrækkefølgen ved personens død?
• Hvordan behandles de i forhold til en eventuel ægtefælle og arvinger, herunder tvangsarvinger?
• Og hvordan håndteres de egentlig ved boets behandling?

Disse spørgsmål gennemgås i det følgende, dog uden den afgiftsmæssige behandling og den skattemæssige behandling, som udfoldes særskilt i egne artikler.

Selve spørgsmålene om successionsrækkefølgers retsvirkninger er ulovreguleret. Derfor har retsvirkningerne i visse henseender været genstand for tvivl. En række forhold blev afklaret ved en dom afsagt af Højesteret i 2021. Den blev offentliggjort i U.2021.5245.H.

Andre forhold – navnlig de skatte- og afgiftsmæssige virkninger - er ikke fuldt afklaret endnu.

Skilsmisse

Ægtefællers respektive formuer er som udgangspunkt delingsformue. Det betyder, at formuen skal deles, hvis ægtefællerne skal skilles. Ægtefællerne kan dog have særeje. Det kan de selv etablere aftalemæssigt ved en ægtepagt, men særeje kan også følge af, at en arv eller en gave er modtaget fra tredjemand med klausul om, at den skal være modtagers særeje.

Disse principper, som er velkendte for de fleste, fremgår af Ægtefælleformueloven.

Aktiver, som en ægtefælle ejer, og som er modtaget på vilkår om, at de indgår i en successionsrækkefølge, indgår heller ikke i delingsformuen. Disse aktiver skal altså (heller) ikke deles i tilfælde af skilsmisse. De beholdes af den ægtefælle, der besidder dem i en successionsrækkefølge. Den pågældende ægtefælle skal kunne føre bevis for successionsrækkefølgens omfang, og værdierne skal kunne identificeres og være i behold. Men er de krav opfyldt, skal værdien af de aktiver ikke deles.

Den virkning indtræder, uanset om aktiverne udover at være indsat i en successionsrækkefølge også er gjort til særeje. Alligevel ses det ofte, at det er bestemt i vilkårene for en successionsrækkefølge, at aktiverne skal være særeje.

Der kan meget vel være situationer, hvor aktiverne i en successionsrækkefølge udgør en betydelig del af et ægtepars samlede formue og forsørgelsesgrundlag, og hvor det kan være en markant overraskelse for en ægtefælle, at værdierne ikke skal deles ved skilsmisse. Den problemstilling kendes også fra tredjemandsbestemt særeje. Successionsrækkefølger er derimod et mindre kendt instrument, og den markante virkning heraf er ikke kendt for alle.

I Ægtefælleformueloven er der regler om kompensation i visse situationer, hvor en ægtefælle har en større formue, der ikke indgår i ligedelingen i modsætning til den anden ægtefælle, eller hvor en ægtefælle har medvirket til, at en formue har kunnet bygges op hos den anden. Det er uafklaret, om værdier i en successionsrækkefølge kan have betydning for vurderingen af, om der er grundlag for sådanne kompensationskrav. Mest sandsynligt er det ikke tilfældet.

Dødsfald

Når en person dør, indgår den pågældende ejers aktiver i en successionsrækkefølge, ikke i dødsboet. Netop denne vigtige retsvirkning af en successionsrækkefølge er fastslået i retspraksis ved en afgørelse fra Højesteret i 2021, der er offentliggjort i U.2021.5245.H.

Det har flere afledte konsekvenser.

Er der en efterlevende ægtefælle, vil denne ikke kunne sidde i uskiftet bo med de aktiver, som indgår i en successionsrækkefølge.

Den efterlevende ægtefælle skal heller ikke have hverken boslod eller arv af aktiverne i successionsrækkefølgen.

Den afdøde ægtefælles børn skal heller ikke have hverken arv eller tvangsarv af værdierne i successionsrækkefølgen.

Disse virkninger er et udslag af, at aktiverne i successionsrækkefølgen ikke falder i arv efter afdøde efter arvelovens almindelige regler. Det ligger netop i successionsrækkefølgens natur, at disse aktiver i stedet overgår fra den afdøde besidder til den person, der er indsat på næste plads i successionsrækkefølgen.

Denne overgang af ejendomsretten til aktiverne indtræder straks og uden videre ved dødsfaldet og forudsætter ikke nogen dokumenthåndtering eller andet. Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er hensigtsmæssigt og nødvendigt at formalisere overgangen af aktiverne, f.eks. ved tinglysning på faste ejendomme, ajourføring af ejerbøger og ejerregisteret for kapitalselskaber.

Behandlingen af dødsboet

Når personen, som ejer nogle aktiver i en successionsrækkefølge, dør, indgår disse aktiver altså ikke i dødsboet.

De skal ikke medregnes i boet, hvilket også som nævnt ovenfor har til konsekvens, at de hverken medregnes ved beregning af boslod eller arv til ægtefælle og børn.

Det betyder også, at sådanne aktiver ikke medregnes, når det skal beregnes, om dødsboet er skattepligtigt eller skattefrit. Det spørgsmål afhænger af en nærmere beregning af dødsboets aktiver og nettoformue efter regler i Dødsboskattelovens § 6, og ved den beregning skal aktiverne hidrørende fra successionsrækkefølgen altså ikke medregnes.

Fik du også læst..?

• Hvad er en successionsrækkefølge - og hvordan etableres den?
• Successionsrækkefølger: Hvad skal overvejes?
• Hvornår er det relevant med en successionsrækkefølge i et testamente eller gavebrev?
• Hvad er de afgiftsmæssige virkninger af en successionsrækkefølge i et testamente?
• Hvad er de skattemæssige virkninger af en successionsrækkefølge?