Hvornår skal der betales bo- eller gaveafgift?

Det følger af Boafgiftslovens § 8, stk. 4, at ”Ved erhvervelsen af en kapital i et fideikommis indtræder afgiftspligten ved successionen.”.  En successionsrækkefølge er det samme som et fideikommis.

Der indtræder derfor en afgiftspligt ved overgangen af et aktiv fra én plads i successionsrækkefølgen til næste plads i successionsrækkefølgen.

Et aktiv i en successionsrækkefølge indgår ikke i dødsboet, og der skal ikke betales boafgift af aktivets værdi i dødsboet. Dette har Højesteret fastslået i dommen U.2021.5245 H.

I stedet har den person, der modtager aktivet i en successionsrækkefølge, pligt til at indgive anmeldelse af det afgiftspligtige aktiv til Skifteretten i København senest 3 måneder efter, at vedkommende er succederet i retten. Dette følger af Boafgiftslovens § 10, stk. 4. Det er altså altid Skifteretten i København, der er afgiftsmyndighed i disse tilfælde, uanset hvor i landet, man befinder sig.

Disse regler gælder både tilfælde, hvor successionen i retten til aktivet i successionsrækkefølgen skyldes, at besidderen er død, og tilfælde, hvor successionen skyldes andre grunde end død. I alle tilfælde skal der derfor ske en anmeldelse til Skifteretten i København senest 3 måneder efter, at successionsovergangen er sket.

Værdiansættelsen skal herefter godkendes af Skattestyrelsen efter Boafgiftslovens § 12, da afgiftsgrundlaget er handelsværdien. Reglerne om Skattestyrelsens godkendelse af værdiansættelsen er de samme som ved gaveafgift.

Skal der betales bo- eller gaveafgift?

Det er uafklaret i lovgivning og praksis, hvorvidt der skal betales bo- eller gaveafgift ved modtagelsen af et aktiv i en successionsrækkefølge.

Højesteret har i dommen U.2021.5245 H direkte skrevet, at de netop ikke har taget stilling til, om successoren i successionsrækkefølgen efter reglerne i boafgiftsloven skal betale bo- eller gaveafgift af værdien af ejerandelene.

Der er flere holdninger til, om der skal betales bo- eller gaveafgift.

Den ene holdning er, at der (altid) skal betales boafgift, når successionsrækkefølgen er stiftet ved testamente, mens der (altid) skal betales gaveafgift, når successionsrækkefølgen er stiftet ved gave.

Den anden holdning er, at der skal betales gaveafgift, hvis overgangen sker i levende live og boafgift, hvis overgangen sker ved død. Dette synes indtil nu at være Københavns Skifterets holdning.

Den tredje mulighed er, at der altid skal betales boafgift, da boafgiftslovens regler om successionsrækkefølger findes i boafgiftslovens kapitel herom, mens kapitlet om gaveafgift ikke indeholder regler om dette.

Derudover er det holdningen, at der skal betales afgift efter relationen mellem stifteren og successor. Dette er dog heller ikke endeligt afklaret, men indtil videre følger Skifteretten i København den praksis.

I så fald er det relationen mellem stifteren og den nye besidder af aktivet i successionsrækkefølgen, som er afgørende for, om der skal betales enten gaveafgift/indkomstskat eller boafgift/tillægsboafgift.

Det er derimod ikke relationen mellem den forrige besidder og den nye besidder.

Den afgiftsmæssige behandling af overgangen af et aktiv i en successionsrækkefølge skal tænkes ind, når man etablerer successionsrækkefølger.

Fik du også læst..?

• Hvad er en successionsrækkefølge - og hvordan etableres den?
• Successionsrækkefølger: Hvad skal overvejes?
• Hvad er retsvirkningen af successionsrækkefølger?
• Hvornår er det relevant med en successionsrækkefølge i et testamente eller gavebrev?
• Hvad er de skattemæssige virkninger af en successionsrækkefølge?