Hvornår er det relevant med en successionsrækkefølge i et testamente eller gavebrev?
I visse situationer og familieforhold er det relevant at overveje, om der skal etableres en successionsrækkefølge i et testamente eller i et gavebrev. En successionsrækkefølge er relevant i en række tilfælde, men skal overvejes nøje. Nogle af disse tilfælde vil vi gennemgå i denne artikel.
Sikre ejerskab til familien
Historisk er den primære årsag til at etablere en successionsrækkefølge, at man ønsker at sikre, at ejerskabet til et givent aktiv bliver i familien/slægten i flere generationer. Successionsrækkefølger er derfor oftest anvendt på familieejede virksomheder, godser mv., hvor der er et særligt ønske om, at det skal være familieejet.
Alternativ til en familiefond
Derudover kan successionsrækkefølger i visse tilfælde anvendes som et alternativ til en familiefond. Ved successionsrækkefølgen opnår man som udgangspunkt samme fordele, herunder begunstigelser, som en familiefond. Det kan dog ikke på samme måde styres fra centralt hold, som f.eks. ved fonde, hvor der er vedtægter mv., som bestemmer, hvor meget der skal udbetales m.v.
Undgå uønskede arvinger
Successionsrækkefølger kan også anvendes i tilfælde, hvor man ønsker at undgå en bestemt arving til et aktiv. Det kan f.eks. være en tidligere ægtefælle, man vil undgå bliver arving til et givent aktiv/formue.
En tidligere ægtefælle kan nemlig blive arving til et givent aktiv/formue, såfremt man har fælles børn/barn. I det tilfælde, at barnet dør efter at have arvet ejerægtefællen, og barnet ikke selv har ægtefælle eller livsarvinger, er barnets anden forælder (dvs. eks-ægtefællen) arving efter arvelovens regler.
For at undgå dette kan man etablere en successionsrækkefølge for ejerægtefællen, hvor det besluttes, at arven efter ejerægtefællen ved barnets død skal tilgå barnets livsarvinger på første pladsen, søskende på anden pladsen og søskendes børn på tredje pladsen. Rækkefølgen kan frit fastlægges.
Dette ses også anvendt i tilfælde, hvor der er børn eller børnebørn, som man ikke ønsker skal være arving til et bestemt aktiv eller formue.
Parkering af et aktiv
Successionsrækkefølger kan med fordel anvendes i situationer, hvor der er umyndige børn, som skal have ejerskabet til f.eks. nogle kapitalandele, men hvor man ønsker at vente til de bliver myndige. Dette kan være fordi, det enten er uhensigtsmæssigt eller umuligt, at børnene skal eje det pågældende aktiv, mens barnet er umyndigt.
I disse tilfælde kan kapitalandelene ”parkeres” hos en anden indtil barnet er myndigt.
Man skal dog være opmærksom på boafgifterne, da det koster boafgift og evt. tillægsboafgift (eller indkomstskat) ved overgangen til ”parkeringen” og igen tilbage til det myndige barn. Det kan derfor blive en dyr model, såfremt man ikke tænker overgangen og afgifterne ind.
Dette kan f.eks. være relevant, hvis en person ejer nogle kapitalandele, som skal blive i familiens eje. Personens børn er umyndige, men personen er gift. Personen kan da bestemme i et testamente, at hvis han/hun dør, mens børnene er umyndige, da skal kapitalandelene overgå til den længstlevende ægtefælle i en successionsrækkefølge, hvorefter børnene skal overtage kapitalandelene, når børnene bliver myndige, opnår en anden bestemt alder, uddannelse eller lignende, eller hvis den længstlevende ægtefælle dør inden da. I denne situation er der ingen boafgift ved arveudlægget til længstlevende, men derimod 15 % i boafgift ved overgangen til barnet.
Undgå opsplitning af et aktiv blandt flere ejere
Successionsrækkefølger er ligeledes relevant, hvis man ikke ønsker at opsplitte et aktiv blandt flere ejere. Det er f.eks. relevant ved ejerskab til godser, ejendomme mv., hvor det kan være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis der skal være mange ejere.
Ved en ejers død vil de almindelige arveregler medføre, at der er risiko for opsplitning eller realisation af et aktiv.
Dette kan undgås ved at etablere en successionsrækkefølge, hvor det er bestemt, at ved f.eks. det ældste barns død, skal aktivet tilgå det næstældste barn, og ved det næstældste barns død, skal aktivet tilgå det yngste barn barn etc. Rækkefølgen kan være lang.
Skattefritagelse eller -udskydelse?
Et sidste eksempel er, hvis man ønsker at blive fritaget for betaling af udskudt skat eller at udskyde beskatningen.
Der indtræder efter Højesterets dom U 2021.5245 H umiddelbart ikke beskatning i dødsboet af aktiverne i successionsrækkefølgen i de tilfælde, hvor et aktiv overgår fra én plads i en successionsrækkefølge til den næste plads i successionsrækkefølgen. Dette kan der læses mere om i vores artikel ”Hvad er de skattemæssige virkninger af en successionsrækkefølge?”.
Denne skattefritagelse eller skatteudskydelse er dog ganske usikker og skal derfor næppe være driveren i at oprette en successionsrækkefølge.
Sammenfatning
Det kan være en god løsning i visse situationer at indsætte en arv eller gave i en successionsrækkefølge. I andre situationer kan det dog være meget bekosteligt, og det kan også påvirke en ægtefælles mv. økonomiske stilling betragteligt.
En successionsrækkefølge egner sig derfor bedst, når der er et aktiv af stor værdi, som er identificérbart (fast ejendom eller kapitalandele) – og hvor der er en formue ”ved siden af”.
Det kræver meget rådgivning og omhu ved etableringen af en successionsrækkefølge, hvor alle led skal tænkes godt ind. Successionsrækkefølger bør derfor ikke bruges i flæng, selvom det umiddelbart kan lyde som en god løsning på et generationsskifte.
Fik du også læst..?
- Hvad er en successionsrækkefølge - og hvordan etableres den?
- Successionsrækkefølger: Hvad skal overvejes?
- Hvad er retsvirkningen af successionsrækkefølger?
- Hvad er de afgiftsmæssige virkninger af en successionsrækkefølge i et testamente?
- Hvad er de skattemæssige virkninger af en successionsrækkefølge?