Skønsmæssige ansættelser når der er mangler ved regnskabsgrundlaget: Kan man anfægte dette skøn?
I denne artikelserie stiller vi skarpt på skønsmæssige ansættelser. Artikelserien indeholder i alt 3 artikler, der omfatter skønsmæssige ansættelser foretaget af Skattestyrelsen i forskellige situationer. Denne artikel, der også er den første i serien, omhandler skønsmæssige ansættelser ved mangler i regnskabsgrundlaget, og hvilken bevisbyrde skatteyderen skal løfte for at kunne anfægte og ændre skønnet, som Skattestyrelsen foretager.
Den anden artikel i serien omhandler skønsmæssige ansættelser som maskeret udbytte, hvor et selskab erklæres konkurs, og hvor Skattestyrelsen under konkursen foretager skønsmæssige ansættelser for tidligere indkomstår. Dette vil i praksis være ensbetydende med, at midlerne tilgår hovedaktionæren som maskeret udbytte. I denne situation vil hovedaktionæren ikke blive part i selskabets skattesag og vil således være ansvarlig for betaling af skatten af det maskerede udbytte.
Tredje artikel i serien omhandler skønsmæssige ansættelser af ikke erhvervsdrivende, og hvorvidt det er muligt at anfægte dette skøn. Artiklen er rettet mod de situationer, hvor Skattestyrelsen blot konstaterer, at der er gået penge ind på en personkonto – typisk fra udlandet. Skattestyrelsen vil ofte beskatte disse modtagne beløb, medmindre skatteyderen godtgør, at de modtagne beløb fremkommer fra allerede beskattede midler.
Vi håber, at du vil læse vores artikler med interesse, og bemærker naturligvis, at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du måtte have behov for sparring, rådgivning eller for at forhøre dig om muligheden for at anfægte en eventuel skønsmæssig ansættelse foretaget af Skattestyrelsen.
Bliv opdatereret løbende på vores artikler, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
Den sædvanlige skønsregel
Den sædvanlige skønsregel går på, at såfremt en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 5 ikke rettidigt giver skatteforvaltningen oplysninger som angivet i § 2, kan skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt jf. § 74, stk. 1.
Der er en række fysiske og juridiske personer, der er forpligtede til at indlevere oplysningsskema. Fysiske og juridiske personer, der er omfattet af oplysningspligten, vil typisk være personer, hvor tredjemand ikke indberetter den skattepligtige indkomst. Personer, der er forpligtede til at indlevere oplysningsskema, vil derfor som regel være enten selvstændige erhvervsdrivende eller selskaber.
I de tilfælde hvor den skattepligtige person ikke indleverer dette oplysningsskema rettidigt, vil skatteforvaltningen være berettiget til at ansætte den skattepligtige persons indkomst skønsmæssigt. Dette gælder også for den skattepligtiges skattemæssige årsregnskab. Skattestyrelsen vil dog varsle, at denne har tænkt sig at foretage en skønsmæssig ansættelse.
Den skønsmæssige ansættelse vil som regel derfor ikke bare komme ud af ”den blå luft”, da den skattepligtige løbende vil modtage underretninger og dagbøder for ikke at have indleveret oplysningsskema til tiden.
Hvis Skattestyrelsen ender med at foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst, vil Skattestyrelsen ved ansættelsen navnlig lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige.
Er den skattepligtige erhvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplysninger om moms og afgifter og eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidligere indkomstår.
Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue primo og ultimo for året.
Hvis Skattestyrelsen kan foretage en mere præcis skønsmæssig ansættelse på baggrund af andre forhold end de ovenfor angivne, vil Skattestyrelsen dog foretage den skønsmæssige ansættelse på baggrund af disse.
Der er derfor mange momenter, som i praksis kan blive tillagt vægt ved den skattepligtiges skønsmæssige ansættelse, og de vil som regel være knyttet op på konkrete holdepunkter.
Reglen om skønsmæssig ansættelse gælder også, selvom der rettidigt er indgivet oplysningsskema, såfremt disse hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, idet skatteyderen herefter ikke har indgivet oplysningsskema i overensstemmelse med reglerne og derfor ikke har opfyldt sin forpligtigelse.
Kan den skønsmæssige ansættelse anfægtes?
Hvis uheldet er ude, og Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af ens skattepligtige indkomst, som man mener er for høj i forhold til den reelle indkomst, er det relevant at stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at anfægte skønnet.
Det korte svar er ja. Hvis man kan bevise, at skønnet er foretaget på et forkert grundlag eller medfører et åbenbart urimeligt resultat.
Bevisbyrden
I enhver civilretlig sag er grundprincippet, at den part, der fremsætter en påstand, også har bevisbyrden for at løfte denne påstand.
Dette gælder også i tilfælde af, at Skattestyrelsen ønsker at foretage en skønsmæssig vurdering af skat, moms eller lignende. I sådanne tilfælde er det Skattestyrelsen, der skal kunne fremlægge sandsynliggørende dokumentation for, at der er grundlag for at foretage deres skøn. Dette kan eksempelvis ske, hvis Skattestyrelsen observerer betydelige afvigelser i regnskabet, opdager ekstra indtægtskilder eller ser indtægter af en vis størrelse, som ikke er blevet oplyst ved indsendelse af oplysningsskemaet.
Hvis skatteyderen ønsker at anfægte dette skøn, som Skatteforvaltningen har foretaget, er det skatteyderen, der har bevisbyrden for, at Skattestyrelsen har foretaget et forkert skøn. Dette kan eksempelvis være ved at fremlægge oplysninger, som Skattestyrelsen ikke tidligere har været i besiddelse af.
En stor del af sagerne vedrørende skønsmæssige angivelser angår, om den skattepligtige har løftet bevisbyrden for, at den skønsmæssige ansættelse er foretaget på et utilstrækkeligt eller forkert grundlag eller medfører et åbenbart urimeligt resultat.
Sagen SKM2023.349.BR, der blev offentliggjort den 1. august 2023, angik, om sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at Skatteforvaltningens skønsmæssige forhøjelse af hans indkomst for indkomståret 2011 hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig.
Spørgsmålet var i den forbindelse særligt, om sagsøgeren havde bevist, at det var åbenbart urimeligt, at udgiften til opførelsen af hans hus i 2011 var skønnet til samlet 2.200.000 kr., og at han derudover havde brugt 100.000 kr. på genkøb af stjålne materialer.
Der var i sagen foretaget syn og skøn vedrørende de samlede udgifter til opførelse af ejendommen, herunder værdien af køkken, klinker, badeværelsesmøbler og bryggers. Skønsmandens vurdering af den samlede værdi af opførelsen af ejendommen var knapt 1 mio. kr. højere end skattemyndighedernes vurdering. Retten fandt på denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger, at Landsskatterettens skøn over værdien måtte anses for retvisende og rimeligt. Således er det ikke enhver afvigelse fra skattemyndighedernes skøn vedrørende enkelte elementer i skønnet, der medfører, at sagen bør hjemvises.
For så vidt angik skatteforvaltningens skøn over udgiften på 100.000 kr. til genkøb af stjålne materialer i 2011 fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at skatteforvaltningens skøn var baseret på urigtige forudsætninger eller var urimelig. Den afgivne vidneforklaring til støtte for sagsøgerens synspunkter kunne ikke føre til et andet resultat.
Sagen viser, at bevisbyrden hos skatteyderen er yderst vanskelig at løfte. Margenen for skønnet hos skatteforvaltningen er ganske bred. Hertil kommer, at hverken landsskatteretten eller domstolene kan prøve skønnet særlig meget.
DAHL bemærker
Vi ser flere og flere sager med skønsmæssige ansættelser, i takt med at Skattestyrelsen har fået tilføjet flere ressourcer og på baggrund af, at Skattestyrelsen i højere grad end tidligere er blevet digitaliseret. Det er derfor også blevet muligt for Skattestyrelsens IT-systemer at opfange fejl eller lignende i oplysningsskemaet automatisk, hvorfor Skattestyrelsen i højere grad end tidligere er i stand til at opfange uoverensstemmelser mellem det indberettede i oplysningsskemaet og de faktiske forhold.
Vi bistår med råd og vejledning i forbindelse med korrespondance med skattemyndighederne, herunder håndtering af sager om skønsmæssige ansættelser, hvor vi har utallige års erfaring og indsigt i, hvad der skal til for at løfte bevisbyrden.
Vi står altid til rådighed for en uforpligtende drøftelse af din skattesag, og dine muligheder for at kunne løfte bevisbyrden for, at der er foretaget fejl i Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse.
Du er derfor velkommen til at kontakte en af vores specialister.
Seriens øvrige artikler: