Ved nogle selskabers konkurs kan det konstateres, at der ikke er likvider eller aktiver i selskabet. I praksis er dette ofte ensbetydende med, at pengene eller aktiverne er ”forsvundet” og skattemæssigt tilgået hovedaktionæren. I denne situation vil hovedaktionæren ikke blive part i selskabets skattesag, men vil være ansvarlig for betaling af skatten af det maskerede udbytte.

Den sædvanlige skønsregel, bevisbyrden og anfægtelse af skønnet

Søger du viden om den sædvanlige skønsregel og bevisbyrden, som du skal løfte i forbindelse med en tvist om en skønsmæssig ansættelse, herunder om det er muligt at anfægte dette skøn, henviser vi til vores første artikel i denne artikelserie. Artiklen kan findes her.

Hvad er maskeret udbytte?

Aktionærer og anpartshavere beskattes af alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle kapitalejere. Dette følger af ligningslovens § 16 A. Dette princip gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke.

I realiteten sker maskeret udbytte som oftest ved, at selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende, og som ikke er fradragsberettigede. Dette vil typisk være i form af selskabets afholdelse af hovedaktionærens private udgifter.

Det kan også være i tilfælde, hvor selskabet har indtægter, der ikke er oplyst, hvor selskabet anses for at have udholdte indtægter eller selskabets regnskab kan tilsidesættes skattemæssigt.

I andre tilfælde er det enkeltstående transaktioner mellem kapitalejeren og selskabet, hvor der handles til under- eller overpris, og der som følge heraf er en udlodning. Eksempelvis hvis selskabet sælger en bil til aktionæren for en pris under handelsværdien.

Ovenstående gælder også, hvis de foretagne dispositioner sker til en af kapitalejerens nærtstående som omtalt i ligningslovens § 2. Dette vil typisk være familiemedlemmer eller lignende.

Skønsmæssige ansættelser under konkurs og hovedaktionærens ansvar for skattebetalingen

Når en erhvervsdrivende virksomhed ophører som insolvent med restancer til det offentlige vedrørende udbytteskat og manglende betaling af momstilsvar, vil det offentlige næsten altid lide tab, fordi der kun betales dividende af restancen.

Under kurators konkursbehandling kan Skattestyrelsen fortsat foretage skønsmæssige ansættelser af den skattepligtige indkomst for det nu konkursramte selskab, i samme år som konkursen indtræder eller tidligere for indkomstår, hvis betingelserne herfor er opfyldte. Det vil typisk gøre sig gældende, hvis det kan konstateres, at der har været en omsætning i selskabet, men hvor intet er selvangivet, eller ingen moms er angivet til skattemyndighederne.

Der vil her være en formodning om, at indtjeningen er tilgået hovedaktionæren. Dette beskattes efterfølgende som maskeret udbytte.

Dette kan medføre store skattemæssige konsekvenser for kapitalejeren. Udgangspunktet ved udbetaling af udbytte er, at selskabet ved udbetaling af udbytte skal indeholde 22 % i udbytteskat jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt.

Det offentlige har derfor anlagt en række sager ved domstolene og fået medhold i, at personer, der har været særligt nært knyttet til den fallerede virksomhed, under visse betingelser pålægges erstatningsansvar for selskabets restancer.

I SKM2018.170.BR handlede sagen om, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af en skønsmæssigt ansat lønindkomst på kr. 700.000 for hvert af indkomstårene 2007 og 2008. For indkomståret 2007 omhandlede sagen tillige, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af maskeret udlodning med kr. 2.000.000, i forbindelse med at et deponeret beløb ved en ejendomshandel blev udbetalt til et udenlandsk selskab, som hovedaktionæren havde 50 % ejerskab over. Retten udtalte, at fordi skatteyderen ikke havde selvangivet fyldestgørende, har skattemyndighederne været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt. Skatteyderen havde ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af lønindkomst var sket på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller var åbenbart urimeligt. Retten fandt endvidere, at det var med rette, at SKAT havde anset skatteyderen for skattepligtig af et beløb på kr. 2 mio. i maskeret udlodning.

Denne sag vedrører hovedanpartshaveren personligt, idet selskabets hovedaktionær ikke har partsstatus, når først et selskab er taget under konkursbehandling.

Er den klageberettigede en juridisk person, er det den juridiske persons ledelse, der beslutter, om der skal indgives klage. Er en person under konkurs, er det konkursboet, der beslutter, om der skal klages jf. blandt andet SKM2008.166.ØLR og SKM2013.404.BR.

Det er således hovedanpartshaveren der efter konkursens indtræden må føre skattesagen, hvis denne er uenig i det eventuelle efterfølgende skøn, som Skattestyrelsen kan foretage. Endvidere skal hovedaktionæren afholde omkostningerne til en eventuel skattesag og hæfte for den ikke indeholdte udbytteskat.

DAHL bemærker

Skønsmæssige ansættelser i forbindelse med konkurser kan have store skattemæssige konsekvenser for kapitalejere, idet denne ikke længere har partsstatus i forhold til selskabet. Endvidere har skatteyderen ikke længere adgang til selskabets bogføringsmateriale eller bankkonti, hvorfor bevisbyrden i disse tilfælde kan være sværere at løfte, end hvad der ellers måtte have været tilfældet.

Vi står altid til rådighed for en uforpligtende drøftelse af din skattesag og dine muligheder for at kunne løfte bevisbyrden for, at der er foretaget fejl i Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse. Både før og efter en eventuel konkurs.

Du er derfor altid velkommen til at kontakte én af vores specialister.

Seriens øvrige artikler:

• Skønsmæssige ansættelser når der er mangler ved regnskabsgrundlaget: Kan man anfægte dette skøn?
• Skønsmæssige ansættelser ved overførsler fra udlandet