I denne 3. artikel om skønsmæssige ansættelser dykker vi ned i og ser nærmere på, hvilke særlige omstændigheder der gør sig gældende, når en fysisk person, der fuldt skattepligtig til Danmark, modtager kontante overførsler fra udlandet. Vi ser også nærmere på, hvilken bevisbyrde skatteyderen skal løfte for at ikke blive beskattet af disse overførsler.

I vores to forudgående artikler har vi set nærmere på henholdsvis skønsmæssige ansættelser af et selskab under konkurs, og skønsmæssige ansættelser når der er mangler ved regnskabsgrundlaget.

Vores artikel om skønsmæssige ansættelser ved et selskabs konkurs kan findes her.

Artiklen om skønsmæssige ansættelser ved mangler i regnskabsgrundlaget kan findes her

Skønsmæssige ansættelser af ikke-erhvervsdrivende ved overførsler fra udlandet

Er man fuldt skattepligtig til Danmark, gælder et globalindkomstprincip. Al indkomst er, hvis man er fuldt skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt skattepligtigt til Danmark. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget beløb af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Den sædvanlige skønsregel og anfægtelse af skønnet

Søger du viden om den sædvanlige skønsregel, og hvilken bevisbyrde der skal løftes i forbindelse med en tvist om en skønsmæssig ansættelse, hvor skattemyndighederne har foretaget en skønsmæssig ansættelse, herunder om det er muligt at anfægte skattemyndighedernes skøn, henviser vi til vores første artikel i denne artikelserie. Artiklen kan findes her.

Bevisbyrden ved overførsler fra udlandet

Har en skatteyder modtaget kontante overførsler til sin konto, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v.

Når der er tale om lån ydet indenfor et snævert interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner, for at de kan lægges til grund. Bevisbyrden i forbindelse med disse sager skal løftes af den skattepligtige, for at den skattepligtige kan undgå at blive beskattet af disse overførsler.

I sagen SKM2023.342.BR fandt byretten det ikke godtgjort, at den løn, der er modtaget fra et udenlandsk selskab, var udtryk for nettoløn efter indeholdelse af skat, og at det måtte tilregnes skatteyderen som groft uagtsomt, at han ikke havde reageret på sin urigtige årsopgørelse. Klageren oplyste i den forbindelse, at det ikke var muligt at dokumentere, at der var indeholdt A-skat og AM-bidrag ved lønudbetalingerne.

Skatteankenævnet, der vurderede sagen, lagde vægt på, at det under de foreliggende omstændigheder, hvor klageren har modtaget løn, som ikke er selvangivet eller indberettet af arbejdsgiveren, i det tilfælde påhviler klageren at godtgøre, at overførslerne vedrører allerede beskattede midler. Klageren har ikke ved objektivt konstaterbare momenter påvist dette.

Overførslerne på i alt 996.905 kr. blev derfor anset for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, og klageren blev anset for at være hæftelsespligtig heraf.

Sagen SKM2023.352.BR vedrørte, om sagsøgeren skulle beskattes af tre indsætninger på sagsøgerens bankkonto i Danmark fra tre forskellige konti i udlandet.

Sagsøgeren var selv anført som ejer af de tre konti, herunder som medejer af to konti sammen med faren henholdsvis moren. Sagsøgeren gjorde gældende, at der var tale om lån fra sagsøgerens far.

Sagsøgeren fremlagde en låneaftale samt et gældsbrev. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte beskatningen af de tre indsætninger.

Retten lagde bl.a. vægt på, at der ikke var sket afdrag i overensstemmelse med låneaftalen og gældsbrevet, samt at der var uoverensstemmelser mellem forklaringerne og dokumenterne i sagen om, hvad beløbet skulle anvendes til.

Sagsøgeren skatteansættelse blev herefter hævet med et beløb på i alt kr. 5.820.178.

DAHL bemærker

Danske skattepligtige personer skal træde varsomt ved påtænkte dispositioner om overførsler fra udlandet. Det er afgørende for den skattepligtige persons efterfølgende skatteansættelse, at denne kan bevise, at midlerne, der overføres fra udlandet, fremkommer fra allerede beskattede midler. Desuden stilles der høje bevismæssige krav til eventuelle låneaftalers realitet. Bevisbyrden er tung at løfte.

Vi står altid til rådighed for en uforpligtende drøftelse af en eventuel skattesag ved overførsler fra udlandet og dine muligheder for at kunne løfte bevisbyrden for, at der er foretaget fejl i Skattestyrelsens ansættelse. Ligeledes står vi også til rådighed for rådgivning, såfremt du påtænker at oprette eller yde et lån med midler, der overføres fra udlandet.

Du er derfor altid velkommen til at kontakte én af vores specialister.

Seriens øvrige artikler:

• Skønsmæssige ansættelser når der er mangler ved regnskabsgrundlaget: Kan man anfægte dette skøn?
• Skønsmæssige ansættelser ved konkurs og efterfølgende beskatning som maskeret udbytte