Hvem er lønmodtager i traditionel forstand?
Ansættelsesretligt findes der ingen generel lovbestemt definition på lønmodtagere. Speciallovgivningen opererer derimod med definitioner, der ikke er fuldt ud parallelle. Disse specialbestemmelser findes primært i relation til skatteretlige og social-/pensionsretlige forhold. Personer der indtager lønmodtagerstatus har ofte, i forhold til ikke-lønmodtagere, en række rettigheder, der ikke kan fratages lønmodtagerne ved individuel (ansættelses)aftale.

Ansættelsesbevisloven
Efter ansættelsesbevisloven har lønmodtagere krav på en ansættelseskontrakt, der honorerer en række mindstekrav, såfremt 1) ansættelsesforholdet har en varighed på mere end 1 måned og 2) den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.

At blive udtaget til landsholdet giver ingen særlige rettigheder i forhold til dels at komme til at spille og dels undgå at man bliver sat af holdet igen lige så hurtigt, som man blev udtaget. Derfor konkluderes det, at landsholdsspilleres optræden på landsholdet ikke omfattes af ansættelsesbevisloven.

Instruktionsbeføjelse
Både ansættelsesretligt og skatteretligt er det kendetegnende for lønmodtagerforhold, at lønmodtageren er underlagt arbejdsgiverens instruktionsbeføjelse. Instruktionsbeføjelsen er udtryk for et generelt arbejdsretligt princip, der flere steder er fastslået i lovgivningen, dels i ansættelsesbevisloven og dels i personskattecirkulæret. Arbejdsgiverens instruktionsbeføjelse skal derudover ses i sammenhæng med, at lønmodtageren ofte udelukkende eller i overvejende grad har samme arbejdsgiver, og at der mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren er indgået en aftale om en løbende arbejdsydelse.

Disse betingelser er generelt ikke opfyldt i forhold til landsholdsspillere.

Bibeskæftigelse
Alt andet lige vil landsholdsspilleres arbejde for DBU være udtryk for bibeskæftigelse i forhold til hovedbeskæftigelsen – ansættelse i en (professionel) klub. Derfor forudsætter landsholdsspilleres engagement på landsholdet, at landsholdsspillerens klub (arbejdsgiver) accepterer landsholdsudtagelsen. Dette forhold reguleres selvsagt ikke i en aftale mellem DBU og Spillerforeningen, men mellem DBU og den nationale fodboldorganisation/de internationale fodboldorganisationer.

ATP-loven
ATP-loven har til formål at sikre lønmodtagere en lovbestemt pensionsydelse. Efter ATP-loven anses lønmodtagere som personer, der er fyldt 16 år, og som er beskæftiget i Danmark, eller som er udsendt til et andet land. ATP-loven fastslår, at der mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer kan aftales regler for medarbejdere, der typisk er beskæftiget hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge (løsarbejdere). Efter ATP-bekendtgørelsen forstås ved løsarbejdere normalt: time- og akkordlønnede medarbejdere, hvis beskæftigelsesforhold hos den enkelte arbejdsgiver normalt er tilendebragt, når det kortvarige arbejde, hvortil vedkommende er antaget, er afsluttet.

Der er kun få løsarbejdere i Danmark. Branchemæssigt opereres fortsat med løsarbejdere ved lastning og losning af skibe, men som udgangspunkt opereres alene med én arbejdsgiver, hos hvem lønmodtageren har mange afbrudte og korte ansættelsesforhold. Sådan er situationen ikke for landsholdsspillere.

Lønmodtagerrettigheder – aftale?
Umiddelbart må det konkluderes, at landsholdsspillere ikke omfattes af definitionen på lønmodtagere efter et traditionelt lønmodtagerbegreb. En aftale, hvorefter landsholdsspillere ville være omfattet af lønmodtagerbegrebet, måtte nødvendigvis være suppleret med en alenlang liste over undtagelser. Ansættelsesrettens sanktionssystem med irettesættelser, påtaler og advarsler som forudsætning for at blive sat af holdet, gælder ikke. Landsholdsspillere vil kun sjældent kunne opnå en anciennitet, der ville berettige til godtgørelse ved eksempelvis usaglig opsigelse.
Jeg ved heller ikke, hvorledes man havde tænkt sig, at lønmodtagerbegrebet skulle administreres i forhold til eksempelvis forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven og tilsvarende regler, der yder lønmodtagere i egentlige ansættelsesforhold særlig beskyttelse, særligt når der er tale om medarbejdere, der har en ikke ubetydelig anciennitet. Tankegangen om lønmodtagerstatus synes – i hvert fald ansættelsesretligt – ikke at være velovervejet. Det er til gengæld ikke ensbetydende med, at ikke også kvindelige fodboldlandsholdsspillere skal have ordentlige eller acceptable vilkår – det har blot intet at gøre med disse spilleres status som lønmodtager.